Der er principper, og så er der principper

En US Army-drone af typen Sky Warrior-Alpha.

En US Army-drone af typen Sky Warrior-Alpha.

Til Obama-tilhængerne, fra Bleeding Heart Libertarians-bloggen:

Obama and the Democratic Party platform of 2008 promised a new era of accessible, open, non-secretive government, government which limited rather than expanded the discretionary power of the executive. None of these promises were kept. Maybe Obama and the Democrats were lying to us in 2008, or maybe on January 20, 2009, they changed their minds.

Executive power increased under Obama. Obama persecuted whistleblowers who threatened to expose his administrations misdeeds. Obama continued the regime of torture and abuse. He even claimed for himself—and for all future Republican presidents—the right to assassinate American citizens. Obama terrorizes and murders innocent Pakistani citizens. Obama fights battles and commits acts of war against foreign nations without Congressional approval, even when there is no imminent threat to national security.

HT: Peter Kurrild-Klitgaard.

5 thoughts on “Der er principper, og så er der principper

  1. Peter

    Jeg besøger jer efterhånden kun sjældent….

    Men alligevel, jeg må bare spørge. Synes I selv, at alle elementerne i denne liste giver mening og er rimelig? Jeg er med på det med, at han ikke lukkede Gitmo, men det var sgu ikke fordi han ikke prøvede. Og jeg antager, at det er den “abuse” der tales om. Men at han fortsatte torturen, den vil jeg gerne høre uddybet? Hvis I kan?

    Og nu er det ikke en ubetinget ret til at dræbe amerikanske statsborgere Obama påberåber sig, endsige en der er hævet over due process kravet i den amerikanske forfatning, så det er lidt vildt bare at smide det op på den måde velvidende, hvilket indtryk de efterlader hos de fleste…og detmed act of war er det laaaang tradition for helt tilbage til Vietnam, og han har vist aldrig lovet at bryde hermed. Det han lovede var at stoppe tortur og lukke Gitmo…

    Svar
  2. bjoernskov

    @Peter: Nu er det ikke min post, men alligevel…
    Der er en række andre eksempler på, at Obama-administrationen er gået i en meget anden retning end valgløfterne. Brugen af droneangreb er steget voldsomt, hvilket faktisk var noget, Bush ikke var særlig villig til at gøre. På hjemmefronten regulerer Obama også svært uigennemsigtigt. Obamacare har foreløbig produceret 13000 sider reguleringer, og flere centrale dele er stadig ikke implementerede. Og hvis man vil have et godt eksempel på intransparent brug af “executive power” kan man blot tage the National Labor Relations Board, der forsøgte at beordre Boeing til at opgive deres planer om at lægge produktion af 787 i South Carolina.

    Svar
  3. Claus Jensen

    @Peter

    Du har ret i at Obama ikke fortsatte Bush-Cheney’s officielle og systematiske tortur, men kun lidt mildere former for “abuse” skorter det ikke på. Brugen af sådanne steder som Bagram ville have gjort lukningen af Guantanamo til en mestendels symbolsk handling.

    Det er ikke den fysiske lokation, som er problemet med Guantanamo. Det er først og fremmest indefinite detention uden habeas-rettigheder, og Obamas planlagte lukning af Guantanamo bestod i at ville flytte fængslet med disse praksisser stadig i kraft til det amerikanske fastland. Det gør lukningen af Guantanamo symbolsk helt og aldeles og ville endda betyde, at habeas-løs indefinite detention bliver betragtet som normal amerikansk procedure i stedet for noget, der, i det mindste konceptuelt, kun sker på eksotiske steder.

    Da torturen ikke længere er officiel, er det svært at komme med håndfaste beviser på, at det forekommer systematisk, men især fra Bagam kan man finde masser af artikler som disse:

    http://archive.truthout.org/new-evidence-torture-detainees-bagrams-black-jail64229

    http://rt.com/news/bagram-torture-afghanistan-investigation-359/

    Og der er yderligere afsløringer om hemmelige CIA fængsler i f. eks Somalia. Det er de gode gamle black sites om igen, og man skal være lidt naiv for at tro på, det hele foregår rent og pænt, også selvom man vælger at mistro alle rygter og historier fra bl. a. tidligere indsatte.

    Selv den forholdsvis synlige, hvidhudede, ikke-muslimske amerikanske statsborger Bradley Manning blev, i USA, behandlet efter forhold som UN torturinspektøren fordømte som “cruel and inhuman”, så de giver måske en god indikation for, hvad der foregår, hvor der ingen presse, menneskerettighedsorganisationer eller UN inspektører er til at blande sig i fornøjelsen.

    I tilgift er det bestemt en “ubetinget ret til at dræbe amerikanske statsborgere, Obama påberåber sig”, og en der er “hævet over due process kravet i den amerikanske forfatning”.

    Den amerikanske forfatnings ord og ånd er stik imod ideen om, at kongen og hans hofsnoge kan sidde i hemmelighed og bestemme, hvem der skal af med hovedet, kongen har sidste ord.

    Det er godt nok en proces, men at kalde det “due process” gør begrebet meningsløst.

    Svar
  4. Nikolaj Stenberg Forfatter

    Jeg vil i det hele tilslutte mig Bjørnskov og Claus Jensens kommentarer.

    For så vidt angår rimeligheden af at bringe citatet fra Bleeding Hearts Libertarians-bloggen vil jeg blot bemærke, at sprogbrugen dér ikke adskiller sig fra sprogbrugen på andre lignende blogs, for så vidt angår ordvalg, skarphed eller synspunkter.

    Men mere vigtigt:

    Det er åbenlyst, at virkeligheden ikke har vist sig at være så rosenrød her og nu, som man med en vis berettigelse kunne havde troet i 2008. USA tilbageholder fortsat personer militært og uden rettergang; muligheden for at overvåge personer uden forudgående retskendelse er styrket. Drone-programmerne er vokset meget og CIA tager nu del i det og “krigen” er i højere grad end før blevet fordækt. Retorikken er dog droslet ned. Men det var nok de færreste, der havde regnet med, at det ville se ud i dag, som det gør.

    Med hensyn til slægtskabet mellem Bush- og Obama-administrationernes antiterror-politikker, skriver Jack Goldsmith i Power & Constraints fra i år, at Obama “copied most of the Bush counterterrorism program as it stood in January 2009, expanded some of it, and narrowed a bit.” Det synspunkt er han ikke ene om.

    Der er sket forbedringer siden Obama kom til og jeg kan kun forestille mig, at der vil sker yderligere. Men, når det er sagt, så forestiller jeg mig, at de forbedringer tager form af enten større offentlighed eller demokratisk kontrol eller tilsyn, fra kongressens side. Noget paradoksalt forestiller jeg mig, at Obama-administrationens antiterror-politikker institutionaliseres.

    Samme Jack Goldsmith har på LawFare-projektets blog den 9. november været inde på drone-programmet og AUMF-hjemlen (som giver USA’s præsident autoritet til at bruge al nødvendig magt mod stater, organisationer eller personer, som planlagde, tillod eller begik terrorhandlingerne (eller medvirkede dertil) mod USA den 11. september 2001 – med det formål at modvirke fremtidige angreb) og jeg er for mit vedkommende på samme bølgelængde:

    By all accounts the U.S. government continues to ramp up reliance on drone intelligence and fire to control terrorist threats around the globe. … [P]olitical and legal opposition to this program from around the globe, sometimes strident, is growing. It will be interesting to see how the Obama administration deals with this. Will it tone down reliance on drones in response to these pressures? Will drones become Obama’s GTMO?

    [T]errorist organizations that threaten the United States are increasingly difficult to fit under the AUMF rubric. This raises the question whether the President needs renewed and expanded AUMF authority, and what that authority might look like. I expect the Obama administration is of two minds about this. On the one hand it is increasingly bumping up against the limits of the AUMF and coming to the point where it will need to rely on less certain (and legally less attractive) Article II authorities to keep the country safe. On the other hand it does not want the legacy of seeking and signing a new AUMF that puts the “war on terror” on a broader and more permanent foundation. I am not at all sure how this will turn out. The answer will likely depend on whether the new threats successfully attack U.S. interests.

    Se iøvrigt opinions-stykket Time for a Reset on Human Rights fra Foreign Policy, som blogposten lige ovenfor henviser til. Det illustrerer de samme problemer, som det blogindlæg jeg citerede fra til at begynde med; men i et sprog, der nok er mere “fit for print”.

    Svar
  5. Claus Jensen

    “On the one hand it is increasingly bumping up against the limits of the AUMF and coming to the point where it will need to rely on less certain (and legally less attractive) Article II authorities to keep the country safe. On the other hand it does not want the legacy of seeking and signing a new AUMF that puts the “war on terror” on a broader and more permanent foundation.” (Goldsmith)

    Goldsmith er alt for optimistisk, eller pessimistisk om man vil. Obama-administrationen synes ikke at ønske sig noget højere end “the legacy of seeking and signing a new AUMF that puts the “war on terror” on a broader and more permanent foundation.”

    Levine og McCain har allerede introducerert en “bipartisan bill”, der bl. a. giver kong Obama ret til at underkaste enhver indefinite detention, inklusive amerikanske statsborgere, som han finder for godt at anklage som:

    “a person who was a part of or substantially supported al-Qaeda, the Taliban, or associated forces that are engaged in hostilities against the United States or its coalition partners.”

    Dvs. man udvider med det vage begreb “associated forces’ i tillæg til det i forvejen vage begreb “sustantial support”. Samlet er dette så bredt og vagt formuleret, at regeringens egne advokater ikke engang kunne definere det i den retssag, som blev rejst af Noam Chomsky, Dan Ellsberg, Chris Hedges og andre. som fremførte, at dette truede deres forfatningmæssige rettigheder. Retten udtalte:

    “In support of their motion, Plaintiffs assert that § 1021 already has impacted their associational and expressive activities–and would continue to impact them, and that § 1021 is vague to such an extent that it provokes fear that certain of their associational and expressive activities could subject them to indefinite or prolonged military detention.

    each of them has put forward uncontroverted evidence of concrete — non-hypothetical — ways in which the presence of the legislation has already impacted those expressive and associational activities.

    plaintiffs have stated a more than plausible claim that the statute inappropriately encroaches on their rights under the First Amendment.”

    Karakteristisk for både Bush’ og Obamas Department of Justice forsøgte de ikke engang at forsvare sig direkte mod anklagen om, at udvidelsen er forfatningsstridig, men satte i stedet deres lid til “standing” argumentet: Siden anklagerne endnu ikke havde været udsat for indefinite detention, havde de ingen ret til at slæbe sagen for retten.

    Det indlysende perverse ved det er at indefinite detention på terror-relaterede anklager som bekendt medfører, at man ingen ret har til habeas corpus eller nogen andre oplysninger, fordi alt straks bliver erklæret som national security level-hemmeligt, så der ville heller ikke være “standing”, eller en anden lignende teknikalitet, for at slæbe sagen for retten, selvom anklagerne havde været udsat for indefinite detention.

    Obama-administrationen i mindst lige så høj grad som Bush-administrationen forsøger utrætteligt at immunisere sig selv imod al lov og opsyn og samtidig endeløst at udvide grundlaget for deres uendelige “war on terror”.

    Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.