Ved socialdemokraterne slet ikke, hvordan økonomien fungerer?

Forleden skrev vi om, at skatter ofte rammer andre end dem, man tror. Selskabsskatten bæres f.eks. primært af lønmodtagerne.

Onsdag kom regeringen så med sit forslag til ekstra selskabsskat på ”bankerne”. Bankernes interesseorganisation har helt korrekt påpeget, at regningen havner hos den almindelige dansker. Hvad siger socialdemokraterne til det? Til Berlingske udtaler ordføreren, Troels Ravn:

»Det, håber jeg, bestemt ikke kommer til at ske, og jeg ser ikke, at der kan være en mulighed for, at bidraget går ud over danskerne,« siger Socialdemokratiets skatteordfører, Troels Ravn.

Men flere banker – og den her beregning – siger jo, at det kommer til at gå ud over danskerne. Anerkender du det?

»Nej, det anerkender jeg ikke. Det finder jeg helt urimeligt, og den tænkning kan jeg ikke forstå. Sender man regningen videre, så udviser man det modsatte af samfundssind. I stedet bør man se på, om man ikke kan tage pengene fra lønninger og honorarer; dét er jeg nødt til at slå fast med syvtommersøm,« lyder det fra Troels Ravn.

Tidligere har skatteminister Morten Bødskov også sagt, at bankerne jo bare kan sænke lønningerne:

“Der er jo også andre muligheder for, hvordan man indretter sin virksomhed i finanssektoren. Man behøver jo ikke at gøre det, der synes at være tilfældet i Jyske Bank. Man kan også gøre andet. Man kan se på de lønninger og honorarer, man giver internt i sin egen virksomhed,” siger Morten Bødskov.

Det er rent ud sagt så langt ude i hampen, at man må tro, at ministeren og ordføreren ikke ved bedre. Taget for pålydende afslører det en komplet mangel på indsigt i, hvordan økonomien funger.

Lad os prøve at se præcis på, hvad der vil ske, når man indfører en ekstra selskabsskat på banker og andre finansielle virksomheder. Det følger helt gængs økonomi:

I første omgang vil øget selskabsskat få overskuddet efter skat i finansielle virksomheder til at falde. Det vil få færre til at købe aktier i dem. Investorerne kan selv bestemme, hvor de vil placere deres investeringer, så der kan ikke være et systematisk lavere forventet afkast på nogle typer aktier end andre. Hvordan skulle det gå til? Det ville kræve, at f.eks. pensionskasserne placerede deres medlemmers opsparing på en måde, som gav dem lavere afkast.

Investeringerne vil altså blive lavere. Bankerne kan naturligvis – som Bødskov og Ravn foreslår – prøve at få de ansatte til at gå ned i løn og honorarer. Men der er ikke stavnsbånd i Danmark mere. De kan søge jobs uden for den finansielle sektor. Selv når det gælder den specialiserede topledelse, er der et internationalt marked. Danske Bank havde tidligere end nordmand som øverste chef og i dag en hollænder. En af de danske topchefer i banken er fornylig gået fra banksektoren til ISS.

Naturligvis vil lavere investeringer i den finansielle sektor sænke dens efterspørgsel efter arbejdskraft, men fordi de ansatte kan skifte til andre jobs, kan man ikke presse lønningerne særlig meget.

Med lavere investeringer vil udbuddet af finansielle tjenesteydelser falde. Med uændret efterspørgsel vil priserne stige, indtil efterspørgslen er faldet svarende til udbuddet.

Så finansielle tjenesteydelser bliver dyrere. Det rammer forbrugerne i kraft af højere priser. Og det sænker produktiviteten i resten af erhvervslivet. Med lavere produktivitet bliver det generelle lønniveau lavere. Modsat lønmodtagerne i den finansielle sektor, som ret nemt kan skifte til andre sektorer, bliver det svært for lønmodtagerne generelt at skifte (medmindre de udvandrer).

Men Troels Ravn mener åbenbart, at dette kan undgås ved at vise ”samfundssind”. Hvem er det, der skal vise ”samfundssind”?

Ja, enten skal der være nogle investorer, der er villige til at købe finansielle aktier til overpris. Og læg mærke til, at de skal være villige til at købe dem alle sammen! Det er selvsagt absurd. Hvorfor skulle f.eks. pensionskasserne være indstillet på det (endsige have råd)?

Eller også skal de ansatte i den finansielle sektor være villige til at arbejde til en lavere løn uden at skifte job. Hvorfor skulle de det? Og hvad er der egentlig ”samfundssind” ved at acceptere en lavere løn eller et lavere afkast end alle andre?

Men som rent spin lyder det sikkert fint at lade ”bankerne” vise ”samfundssind” og betale.

4 thoughts on “Ved socialdemokraterne slet ikke, hvordan økonomien fungerer?

  1. Egil Rindorf

    Det ville vel være i strid med lovgivningen for pensionskasserne, hvis pensionskasserne systematisk køber/beholder aktier som giver et forudsigeligt lavere afkast, end markedet for investeringer i bankaktier tilbyder. Så Socialdemokratiet udtrykker åbenlyst en forventning om, at pensionskasserne helt bevidst skal overtræde deres lovfæstede forpligtelse til at maksimere pensionisternes afkast. Det ligner et udtryk for ringere intelligens, end man normalt forventer blandt de ledende politikere i en retsstat som Danmark.

    Man kunne i det mindste forvente af regeringen, at den angiver hvor vidtgående en straframme man ønsker at domstolene anvender for at straffe bestyrelser og direktioner i pensionskasserne for den form for lovovertrædelser, der sker på andres bekostning. Sædvanligvis vil det være en skærpende omstændighed, når lovovertrædelser sker for at gavne skumle eksterne interesser – en adfærd der kommer betænkelig nær den form for poltisk ledelse, man finder i lande og områder, der ledes af quasi politkere, der tjener uvedkommende – frem for vælgernes – interesser.

    Svar
  2. kjeldflarup

    Det er ikke et spørgsmål om socialdemokraterne ved hvordan økonomien fungerer.
    Det er et spørgsmål om vælgerne gør, og hvad de sluger råt, som f.eks. at finanssektoren er det store dyr i åbenbaringen.

    Så skal man tale pænt om socialdemokraterne, så ved de ikke hvordan økonomien fungerer.
    Det andet vil kræve nogle meget grimme ord.

    Svar
  3. Ove Junne

    Ja, det er da så basic nationaløkonomi at det i hvert fald tidligere var pensum på handelsskolernes grundforløb. Jeg ved ikke, hvordan det er i dag. Det er snart en del år siden jeg var handelslærer.

    Svar
  4. Peter Krogsten

    Meget få politikere, og slet ingen nuværende ministre, ved hvordan økonomi fungerer. De kommer fra job, hvor penge er noget man enten bevilger til andre, eller får bevilget. De har absolut ingen forståelse hvordan værdi skabes. Meget få ministre har indsigt i det ministeriet beskæftiger sig med, Vores sundhedsminister var journalist på DR, og forsvarsministeren var IT revisor, og en stærkt omdiskuteret en af slagsen.

    Svar

Leave a Reply to Egil RindorfCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.