Som nogle læsere ved, skriver jeg hver anden uge den økonomiske kommentar i Børsen (gated her). Jeg forsøger at veksle mellem aktuelle emner og lidt større diskussioner, og denne uge er så afgjort om en større diskussion: At de fleste europæiske lande stille og roligt er sakket bagud de sidste 25 år. Jeg mener det er indlysende, at denne ’eurosklerose’ er et stort problem der bør diskuteres offentligt, og det store mysterium er måske, hvorfor det stort set slet ikke bliver diskuteret.
Jeg blev opmærksom på det forleden, da Chicago-økonomen John Cochrane skrev om det på sin blog (hattip: Niclas Berggren). Cochrane undrede sig over, at det ikke blev diskuteret og beskrev kort, hvor stort det er. Som jeg beskriver i Børsen, havde Danmark for 25 år siden cirka 92 procent af USA’s nationalindkomst per indbygger og 89 procent af dets arbejdsproduktivitet. I dag er de sammenligninger faldet til henholdsvis 86 og 81 procent, mens den tyske produktivitet kun er 74 procent af den amerikanske (baseret på den nye version af Penn World Tables).
En anden måde at illustrere problemet på, er de to figurer her på stedet i dag. Den første viser det billede, som jeg beskriver i Børsen: At arbejdsproduktiviteten – målt på bruttonationalproduktet per fuldtidsansat – har været højere i USA end Europa siden 1950, og at forskellen (markeret ved de stiplede linjer) er vokset siden starten af 1990erne. Dét i sig selv er bekymrende, men den anden figur illustrerer et andet problem, der er lige så bekymrende.
Figuren viser udviklingen i nationalindkomst i forhold til hvor stort kapitalapparatet er. Med andre ord viser figuren, hvor meget værdi man får ud af sin produktion, relativt til omfanget af maskiner, udstyr, bygninger og teknologi. Ifølge standard vækstteori vil dette forhold (Y / K for økonominørderne) være ret ens for lande med samme teknologi, investeringsniveau osv. Der er således ikke noget specielt ved, at forholdet falder i de europæiske lande mellem 1950 og midt-1970erne – det er normal konvergens – men det påfaldende er, at forholdet der måler kapitalproduktivitet har været stigende i USA siden omkring 1980. Det indikerer, at amerikanerne er blevet stadig bedre til at udnytte deres maskinel, udstyr og teknologi over årene, mens europæerne ikke er. Kapitalproduktiviteten i Nordeuropa i dag er kun cirka 70 procent af den amerikanske, mens den ved indgangen til 1960erne var cirka den samme.
Hvorfor sakker Europa bagud, og i helt særlig grad hvorfor sakker vi bagud i hvor effektivt vi bruger vores produktionsapparat? Det er et stort spørgsmål, som hverken jeg eller superøkonomen Cochrane kan svare fuldt på. Men som Cochrane foreslår, er problemet at “Perhaps what should have been the world’s biggest free trade zone became the world’s biggest regulatory-stagnation, high-tax, welfare-state disincentive zone.” Under alle omstændigheder skriger problemet næsten på yderligere forskning.
Alle siger det, og så er det jo sandt. ‘Vi bliver rigere af at være i EU’
Men selvfølgelig bliver man ikke rig af alt det tilskud og bureaukrati
Det kunne være interessant med nogle sammenligninger med Asien.
Det er muligt at vi ligger bagefter USA. Men hvordan ligger USA i forhold til Asien?
Er det rigtigt forstået at det er ikke-købekraftskorrigerede tal?
Hvordan opgør du antallet af fuldtidsansatte?
Nej, det er købekraftskorrigerede tal. Antallet af fuldtidsansatte er opgjort i Penn World Tables baseret på national statistik. Så det er fuldtidsækvivalente, som man opgør det qua internationale standarder. Bemærk derfor, at der ikke er korrigeret for forskelle i gennemsnitlig arbejdstid.
Så en fuldtidsansat i USA arbejder meget mere end en fuldtidsansat i Danmark?
Er din opgørelse af arbejdsproduktiviteten konsistent med at BNP pr. arbejdstime er højere i Danmark end i USA iflg. OECD?
Ifølge Penn er den gennemsnitlige arbejdstid i USA omtrent 27 % flere timer end i Danmark for dem, der er i arbejde. Omvendt er den overordnede beskæftigelsesprocent 7 % højere i Danmark. De to forskelle, der trækker i hver deres retning, er således udtryk for at amerikanerne holder mindre ferie og arbejder flere timer end danskerne, men også at der er flere danskere, der arbejder deltid. Men det basale mønster er faktisk det samme: Den relative arbejdsproduktivitet i Europa er faldet siden starten af 1990erne.
Ifølge OECD forholder det sig meget anderledes når det gælder Danmark (dog gælder det samme billed for det meste af Europa). Ifølge dem er BNP per person i Danmark i forhold til USA faktisk steget fra 78,2% i 1994 til 92,4% i 2019. Og produktiviteten er ifølge OECD 9,8% højere i Danmark end i USA. Forskellen skyldes formentlig at de justerer for prisforskelle på en anden måde end Penn World Tables.