Regulering er dyrt. Meget dyrt. Men det betyder ikke nødvendigvis, at det er en dårlig idé. Der er fx rigtig gode argumenter for at regulere forurening af vores fælles natur, men omkostningerne bør naturligvis stå mål med gevinsterne.

Gør de det? Nogle gange ja. Men meget ofte overstiger omkostningerne sandsynligvis klart gevinsterne. Både fordi politikerne påfører samfundet store omkostninger med fuldt åbne øjne (fx for at tækkes særinteresser, for at føre fordelingspolitik osv. – årsagerne kan være mange). Men også fordi vi har tendens til at undervurderer omkostningerne (vi fokuserer på det, vi kan se, men glemmer de – ofte negative – utilsigtede konsekvenser).

På Regelstatens instagramprofil (og på www.regelstatenshop.dk) har vi oftest fokus på de lidt kuriøse regler. Men det er skam alvorligt. Og det påpegede jeg forleden i mit indlæg hos Kontrast.

Bl.a. tror jeg, at i i høj grad undervurderer omkostningerne ved reguleringen af boligmarkedet gennem bl.a. bygningsreglementet, planloven, kommuneplaner og lokalplaner^*:

Boligmarkedet er gennemreguleret, men ingen har overblikket over de samfundsøkonomiske omkostninger ved reguleringen. Men de er ganske givet enorme. Et kendt studie af økonomerne Hsieh og Moretti viser, at hvis man ikke havde indført stram boligregulering i de tre storbyer New York, San Jose, og San Francisco ville USA i dag have været 3,7% rigere, fordi flere lavtlønnede vil kunne flytte til højproduktive byer. De tre byer rummer tilsammen godt 7% af USA’s befolkning. Et åbent spørgsmål er, om Danmark ville være 3,7% (svarende til knap 100 mia. kr.) rigere, hvis boligreguleringen i København – hvor mere end 10% af danskerne bor – var mindre rigid? 

Og boligmarkedet er blot ét delmarked af økonomien. SMVdanmark har opgjort, at papirarbejde koster SMV’erne 16,5 mia. kr. årligt, Finans Danmark har gjort, at de danske pengeinstitutter havde 4.268 ansatte fuldtidsbeskæftiget til at tage sig af hvidvaskbekæmpelse til en pris på 3,4 milliarder kr. alene i lønomkostninger, godskørselsloven fra 2018 koster ca. 400 mio. kr. over 10 år, osv. osv.

Uanset hvordan vi vender og drejer det

Læs hele indlægget her.

* Jeg læste for nylig bogen “Arbitrary lines“, som klart kan anbefales, hvis man er interesseret i at forstå (det meget begrænsede) behov for lokalplaner, og de tilhørende (massive) omkostninger. Bogen har også en hel del om årsagen til at man indførte lokalplaner til at starte med (spoiler: der var et racistisk motiv).