Dansk opbakning til udenlandsk arbejdskraft

Ifølge Børsen viser en meningsmåling fra Greens, at op mod 74% af den danske befolkning støtter, at håndværkere fra de nye Østeuropæiske EU-medlemsstater skal kunne komme lettere til landet gennem en afskaffelse af den såkaldte Østaftale.

Baggrunden herfor skal givetvis søges i, at mange danskere har oplevet, hvor svært det er, at hyre danske håndværkere, der tilmed er ekstremt dyre. Danskerne har således set igennem fagbevægelsens besværgelser, om at faldende lønninger til danske håndværkere vil medføre katastrofer for det danske arbejdsmarked.

Danskerne har gennemskuet, at regnestykket er mere kompliceret end fagbevægelsens version. For eksempel betyder lavere lønninger til danske håndværkere billigere byggeri og selvfølgelig, og nok så væsentligt, færre udgifter til almindelige danske familier, der p.t. må bruge mindre formuer for at hyre danske håndværkere til almindelig vedligeholdelse af deres i forvejen dyrt indkøbte hjem.

Hertil skal selvfølgelig lægges, at utallige andre erhverv har været i den situation, som danske håndværkere nu står i. Danske hestekuske ville i sin tid sikkert gerne have haft politisk gennemslagskraft nok til at forbyde import af biler, ligesom de mange jyske syersker sikkert gerne ville have kunnet stoppet import af tøj produceret i Asien og eksemplerne er mange flere.

Men ser vi tilbage i det historiske bakspejl er det nok de færreste danskere, der i dag ville have ønsket at udviklingen blev sat i stå til fordel for særlige faggrupper. De samfundsmæssige fordele ved at tillade de der kan tilbyde deres ydelser billigere (og ofte bedre) overstiger nemlig så langt de beklagelige men uundgåelige ulemper, særlige faggrupper må lide, som følge deraf.

Opbakningen til afskaffelsen af Østaftalen kunne også tyde på, at danskerne rent faktisk ikke har noget imod, at der kommer udlændinge til landet, så længe disse er her for at arbejde, hvilket man da også så småt fornemmer er sunket ind hos nogle borgerlige politikere, der ellers har haft berøringsangst overfor emnet af frygt for at virke som slappere på dlændingeområdet.

Opbakningen til afskaffelsen af Østaftalen kunne også tyde på, at danskerne rent faktisk ikke har noget imod, at der kommer udlændinge til landet, så længe disse er her for at arbejde, hvilket man da også så småt fornemmer er sunket ind hos nogle borgerlige politikere, der ellers har haft berøringsangst overfor emnet af frygt for at virke som slappere på dlændingeområdet.

I forlængelse af min seneste post, og den debat der opstod som følge deraf, er følgende udtalelse fra Dansk Folkeparti vedrørende Østaftalen (som Kun DF og Enhedslisten stemte imod) i øvrigt interessante,
Her lidt fra Colette Brix:

 Fagbevægelsens indsats imod løntrykkeri og illegal arbejdskraft er beundringsværdig – og uundværlig. Men hvor er det forstemmende, at der ikke politisk har været vilje til at forebygge disse problemer, som alle vidste ville komme. Bøder, straffesager, blokader og sympatiaktioner er og bliver desværre kun symptombehandling.

Inden EU's østudvidelse stillede Dansk Folkeparti forslag om en overgangsordning på syv år, før arbejdstagere fra de nye lande kunne opnå arbejdstilladelse i Danmark. En syvårig overgangsordning er, hvad man fornuftigvis har indført i lande som Tyskland og Østrig. Men det var ikke noget for regeringen og de EU-glade partier i folketinget. Derfor ser vi nu følgerne i form af utryghed og voksende spændinger i det velfærdssamfund, som danske lønmodtagere har opbygget gennem flere generationer.

Særligt udtalelserne om fagbevægelsen beundringsværdige indsats mod løntrykkkeri og kravet om øget kontrol og tvang over for virksomheder og arbejdstagere, der indgår frivillige aftaler må være kræs for borgerlige, der stemmer DF. Velbekomme….

(Pia Kjærsgaard har selvfølgelig også udtalt sig om Østaftalen, hvilket kan læses her.)

3 thoughts on “Dansk opbakning til udenlandsk arbejdskraft

  1. JC

    Ledigheden er så lav, at raske danskere, som vil have et arbejde, har et arbejde.Der er vist ikke mange udlændinge, som nogensinde har nappet et job fra en dansker, og det er tvivlsomt, om udbuddet af udenlandsk arbejdskraft på noget tidspunkt har trykket det generelle danske lønniveau.Der bør åbnes helt op for vores østeuropæiske venner, så de kan søge arbejde i Danmark på lige fod med alle os andre.En indvandrer i Danmark, som tager et ledigt job, øger indtjeningen for sin danske arbejdsgiver og bidrager til samfundet med betaling af indkomstskat, moms og andre afgifter. Med lidt held bringer hun også ny viden og nye ideer til landet.Det er en ren foræring. Tænk bare, at et andet land betaler hendes sikkerhed, pasning, uddannelse og sundhed, indtil hun bliver voksen og rejser hertil. Det er så godt, at vi næsten skulle skamme os 🙂 Det behøver vi dog ikke. Erfaringen viser, at oprindelseslandene som regel har gavn af migrationen.Lad os få afskaffet den Østaftale. Vi ved, at vi i de kommende år har brug for (østeurupæisk) arbejdskraft. Det er ikke sikkert, at vi også har lav ledighed om nogle år. Til den tid kan østeuropæerne dog alligevel rejse til Danmark, hvis de vil. Men mon ikke udbuddet af jobs i Danmark virker regulerende for østeuropæernes lyst til at rejse hertil. Siden murens fald er millioner flittige østeuropæere rejst til USA. Vi skal have vores del heraf.

    Svar
  2. Farmer

    En anden vinkel på østaftalen er den bad-will Danmark får.Jeg har været erhvervsaktiv i Polen i 13 år og har mødt en kolosal velvilje gennem årene, hvor Danmark har været et godt sted at komme fra.Siden Polen kom i EU har det imidlertid været et ofte stillet spørgsmål til mig, hvorfor polakker skal diskrimineres i DK, når de kan tage arbejde i langt de fleste andre EU-lande uden problemer:”Hvad er det ved os, som gør at I føler, at vi er så ringe, at I ikke vil have os i Jeres land?””Skal vi blive ved med at stille Vestas vindmøller op, bruge Danfoss termostater og købe Lego til børnene, når I opfatter os som 2.-rangs EU-borgere hvis I har et ledigt job, som en polak kunne tænke sig at søge?”

    Svar
  3. Peter Buch

    Jo mere jeg ved jo mere ved jeg jeg intet ved. (gammel græker)”Vi ved, at vi i de kommende år har brug for (østeurupæisk) arbejdskraft.”Meget afhænger af hvordan arbejde organiseres, noget kræver mennesker på bestemte steder og andet kan i vid udstrækning ordnes via teknik hvorsomhelst fra. Nogle firmaer og individer er lette og hurtige at ændre strukturer på andre temmelig svære.Hvorfor hører vi ikke meget eller noget om hvorfor det japanske erhvervsliv i vid udstrækning eller partier eller privatpersoner ikke for længst har ændret den førte politik angående opholldstilladelser og statsborgerskab i det aldrende land i østen? De burde vel også have brug for en masse arbejdskraft udefra- eller hvordan er det ellers de ordner dette? At få danskere er i stand til at gøre Sten Møller fra Friland- udsendelsesrække på tv DR vistnok- kunsten efter og få rejst et 200 kvadratmeter hus for 250.000, hvilket kunne være gjort for 125.000 som han sagde efter opførelsen, hænger ikke kun sammen med at få bor på landet men vel navnlig med at mange har mange penge de skal bruge uden megen omtanke. Disse mange med de mange penge vil dog gerne have ting billige.Vel naturligt når de har købt så dyrt. At DF er langt fra Fremskridtspartiet på området kontrolfunktioner, så vidt jeg kan vurdere det, er vel for nogle borgerlige beklageligt, men en realitet.

    Svar

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.