Den danske syndflod II: Varmt er godt og koldt er skidt
Jeg har modtaget et antal kvalificerede kommentarer og synspunkter til mit indlæg om den Danske Syndflod. Her er opfølgningen.
Rig & fattig som funktion af politik
Det turde være indlysende for enhver, at den demokratiske kapitalisme i åbne samfund med frie markeder, er det mindst ringe samfundssystem. Se bare på det værste typeeksempel: Nordkorea vs. Sydkorea. Når mennesker i Nordlige lande har bedre muligheder for at klare klimaændringer, er det fordi vi har bedre samfundssystemer, og derfor en rigere og mere veluddannet befolkning. I Afrika, som dog nu er ved at komme efter det, er der stadig mange lande, der har en fortvivlet ringe regeringsførelse. Det vigtigste for disse lande er at skaffe sig god regeringsførelse, men det er ingen hjælp for udviklingslandene, og med rette ”usmageligt”, at rige nordeuropæiske politikere, som ikke har problemer med, at 40 % af deres børn dør før femårsalderen, eller at deres koner skal bruge den ene halvdel af dagen til at samle brænde og den anden halvdel til at hente vand, forsøger at gøre et vitalt gode, som energi, kunstigt dyr på grund af nogle hypotetiske problemer om 50-100 år.
Se bare hvad der sker i Nigeria, hvor regeringen forsøger at sætte energitilskuddet ned.
Så kan man spørge om, hvorfor tropiske samfund nu i almindelighed og i vore dage har det ringere end andre? Johannes V. Jensen mente, at det hårde nordiske klima gjorde folk mere hårdføre og arbejdsomme. En af Danmarks fremmeste sociologer: Esther Boserup, fandt frem til, at underbefolkning og dermed manglende knaphed holder udvikling tilbage. Det kan simpelthen være for nemt at være jæger/samler med lidt svedjebrug ved siden af.
Jeg hælder mest til Ian Morris. Why the West Rules, som kæder civilisationsudvikling sammen med rigelige mængder billig og rigelig energi. Eller Jared Diamond: Guns, Germs & Steel, som mener, at lettilgængelig forekomst af domesticerbare dyre- og plantearter giver grundlaget for effektivt landbrug, som er den nødvendige forudsætning for al anden civilisationsudvikling.
Er varmt bedre end koldt?
Det mener jeg ikke, der kan være tvivl om. Klimamodellerne siger, at vi får en varmere og vådere verden med et højere indhold af CO2. Det vil åbne store landarealer i Canada og Sibirien op for en forøget planteproduktion. I perioden 1982 til 1999 er det vurderet, at den globale terrestriske primærproduktion er øget med ca. 6 % på grund af opvarmning og forøget CO2 indhold. Her skal man huske på, at vi nu, i geologisk perspektiv, ligger faretruende lavt på det CO2 niveau i atmosfæren, hvor plantevæksten stopper og alt højere liv dør ud: 150 ppm.
Hvis temperaturen steg voldsomt i troperne ville der naturligvis være et problem, men det er der, som nævnt af Niels Nielsen ikke noget, der tyder på. En stor del af troperne er åbent hav, hvor fordampningen regulerer temperaturen bl.a. ved at flytte varmen mod polerne.
Jeg mener ligeledes, at der er historisk belæg især fra Europa for, at varme er godt. Temperatur optima betyder ikke maksimale temperaturer, men optimale temperaturer for menneskelig aktivitet. Nogle hævder, at disse Europæiske optima ikke var globale, men jeg tror ikke meget på den teori, som er uhyre bekvem for ”varmisterne”, der gerne vil beskrive nutiden som noget helt særligt i klimatisk henseende.
Under ”The Global Cooling Scare” var de samme typer, som nu er ”varmister”, ikke i tvivl om, at nogle få graders afkøling ville være aldeles katastrofal for menneskenes liv.
Det er da tankevækkende, at nogen åbenbart mener, at vi tilfældigvis lige i dette mikrosekund i geologisk perspektiv lever i den klimatisk optimale periode i menneskenes historie, og at enhver forandring, både afkøling og opvarmning, kun kan føre til noget værre.
Hvis vi tager de geologiske briller på, kan vi se, at jordens klima ligner et kaotisk system med to attraktorpunkter, en kold tilstand med istid, og varm og våd tilstand som i kultiden. Vi ligger nu i en kold periode: i en (mellem) istid, heldigvis for det, ellers ville der lige nu være de 2 kilometer høje gletsjere oven over København, hvilket vi med sikkerhed kan forvente inden for en nærmere fremtid, hvis vi ingenting gør.
Jeg er ikke i tvivl om, hvilken af de to tilstande, der er bedst for menneskene. Forhåbentlig bliver vi på et tidspunkt selv i stand ved hjælp af geoengineering at styre jordens klima til det niveau, vi ønsker.
CBH nævner Permian-Triassic overgangen som et eksempel på en periode, hvor varme var skidt. Det fremgår af han egen henvisning, at årsagssammenhængen ikke er endelig fastlagt, og at der i øvrigt skete en mængde stærkt dramatiske ting på linje med et kæmpe asteoridenedslag. Som intet har et gøre med en inkremental hypotetisk ændring af jordens temperatur som følge af en lille forhøjelse af CO2 indholdet.
Nu er jeg som udgangspunkt dybt skeptisk over for ”varmist”forskeres tolkninger af geologiske hændelser for op til hundredvis af millioner år siden, hvor alt skal fortolkes på basis af ”vikarierende data”. Idet tolkningen uvægerligt ender med at bekræfte ”varmisternes” ideer om, at det bliver varmere, at varme er skidt, og at det er menneskenes skyld. Og fortsætter med at udløse store forskningsbevillinger til samme “varmist”forskere.
Temperatur/CO2 relationen er i øvrigt en mindre betydende faktor til at forklare fortidens klima. Foruden massiv vulkanisme, asteroidenedslag og sol/kosmisk stråling kan jeg nævne kontinentaldrift med tilhørende opståen af store landarealer: Pangaea og lukning og åbning af havstrømme, som er langt vigtigere faktorer for at forklare klimaforhold og iltsvind /forsuring af havet. På det tidspunkt hvor alle klodens kontinenter var samlet er sted: Pangaea, har der åbenbart været meget varmt i de indre dele af dette kontinent, fordi havenes afkølingsmekanisme ikke kunne nå derind.
Endelig vil jeg gerne henvise til, blandt mange andre, Goklany som på basis af IPCC’s egne rapporter viser, at den varme verden med høj økonomisk vækst – selv med de af IPCC postulerede høje klimaomkostninger – er et meget bedre sted at leve i end den ”kolde” verden.
Oversvømmelsesvarsling
Johannes har misforstået mit indlæg, jeg sagde jo netop, at i 1362 var man nok ikke ret god til at forudsige stormfloder, men det er man nu.
Mht. til ”skinger” vil jeg tillade mig at mene, at de ”skingre” er dem, der hårdnakket bliver ved at hævde, at vi har et stort klimaproblem, når data viser, at hverken temperatur eller vandstand stiger i den takt, som klimamodellerne forudsiger. Og som ”skingert” og vedholdende argumenterer for Kyotoprocessens kommando/kontrol mekanismer, som åbenbart er virkningsløse, i stedet for at lytte til folk som Karl-Johan Dalgård.
Den lille istid fra 1300
Kilden er wikipedia, hvor starten er nævnt til 1250, men endvidere udsiger, at der ikke er konsensus om starttidspunktet. Manglende konsensus gør mig helt rolig. Så er det nok sandsynligvis rigtigt, i modsætning til meget af den klimaforskning, der er såkaldt konsensus om nu.
Du kan følge med på alle reaktioner til dette indlæg via RSS 2.0-feedet. Der er lukket for både kommentarer og pings i øjeblikket.
Nogle målinger siger, at havniveauets stigning er nede på o,75 mm pr år for de sidste 8 år. Det er ikke meget, for noget af det er gletcherafsmeltning:
http://www.aviso.oceanobs.com/en/news/ocean-indicators/mean-sea-level/products-images/index.html
@Bugge:
“At godt halvdelen af opvarmningen siden 1950 med stor sandsynlighed er menneskeskabt, var en af de oftest citerede hovedkonklusioner fra sidste IPCC-rapport, så at Fritz Vahrenholt forsøger…” – nå, lige netop dét synes jeg nu ellers ikke, man har hørt meget til i den offentlige debat!?
} læser jeg da også:
I det s.k. ‘Summary for Policy Makers’ {i muntert lag kendt som ‘Summary BY Policy Makers’!
“Most of the observed increase in global average temperatures since the mid-20th century is very likely due to the observed increase in anthropogenic GHG concentrations”; i min ordbog betyder ‘most’ MERE end 50%, altså: ½ < AGW/GW ‘drivhusbaseret’ temperaturstigning på 0,4 gr. C, da må ‘følsomheden’ antages at være pænt mindre end 1 gr. C (pr. fordobling af drivhusgaskoncentrationen) – og dét
er faktisk en del for lidt til at holde mig søvnløs om natten!
Der synes p.t. at være ‘problemos i kommentarsporet’: For en stund siden ‘forsvandt’ 50 ud af de (daværende) 51 kommentarer – og nu ‘forsvandt’ broderparten af min!
Heldigvis havde jeg gemt den {
}, så nu ser jeg tiden lidt an, og forsøger derefter nok en gang.
I mellemtiden er der ingen grund til at spilde for megen tid på at (nær)læse ovenstående ‘delkommentar’!
Vi prøver noch einmal!:
@Bugge:
“At godt halvdelen af opvarmningen siden 1950 med stor sandsynlighed er menneskeskabt, var en af de oftest citerede hovedkonklusioner fra sidste IPCC-rapport, så at Fritz Vahrenholt forsøger…” – nå, lige netop dét synes jeg nu ellers ikke, man har hørt meget til i den offentlige debat!?
} læser jeg da også:
I det s.k. ‘Summary for Policy Makers’ {i muntert lag kendt som ‘Summary BY Policy Makers’!
“Most of the observed increase in global average temperatures since the mid-20th century is very likely due to the observed increase in anthropogenic GHG concentrations”; i min ordbog betyder ‘most’ MERE end 50%, altså: ½ < AGW/GW ‘drivhusbaseret’ temperaturstigning på 0,4 gr. C, da må ‘følsomheden’ antages at være pænt mindre end 1 gr. C (pr. fordobling af drivhusgaskoncentrationen) – og dét er faktisk en del for lidt til at holde mig søvnløs om natten!
Nå, programmellet kan åbenbart ikke håndtere ‘ulighedstegn’ – i hvert tilfælde ikke flere end ét!!?
Jeg må så ‘omredigere’ og vender tilbage senere!
Nu med ‘ny’ ortografi!:
@Bugge:
“At godt halvdelen af opvarmningen siden 1950 med stor sandsynlighed er menneskeskabt, var en af de oftest citerede hovedkonklusioner fra sidste IPCC-rapport, så at Fritz Vahrenholt forsøger…” – nå, lige netop dét synes jeg nu ellers ikke, man har hørt meget til i den offentlige debat!?
} læser jeg da også:
I det s.k. ‘Summary for Policy Makers’ {i muntert lag kendt som ‘Summary BY Policy Makers’!
“Most of the observed increase in global average temperatures since the mid-20th century is very likely due to the observed increase in anthropogenic GHG concentrations”; i min ordbog betyder ‘most’ MERE end 50%, altså: ½ < AGW/GW < 1.
Men lad os da antage, at AGW/GW = ½ (siden 1950); det forekommer mig da uklart, hvilket 'ratio' var gældende FØR 1950!?? Men STØRRE har det vel næppe været?
Så hvis vi nu er lidt large og (midlertidigt) antager, at AGW/GW = ½ har været gældende siden præ-industriel æra, kan vi vel da konstatere, at 'AGW-bidraget' til den samlede opvarmning (0,7 – 0,8 gr. C) er omkring 0,4 gr. C(?).
I samme periode er atmosfærens CO2-indhold steget fra ca. 280 ppm til ca. 390 ppm, svarende til ca. 40% (der er flere 'drivhusgasser' end CO2, men jeg har desværre ikke lige adgang til historiske data for 'ækvivalenter', så lad os lidt løst (og formentligt konservativt(?)) antage, at 'hele drivhuseffekten' er øget med omkring 40%).
Min lommeregner har jeg desværre p.t. heller ikke adgang til, men selv i dens fravær kan jeg vurdere, at såfremt 40% stigning i drivhusgaskoncentration medfører 'drivhusbaseret' temperaturstigning på 0,4 gr. C, da må 'følsomheden' antages at være pænt mindre end 1 gr. C (pr. fordobling af drivhusgaskoncentrationen) – og dét er faktisk en del for lidt til at holde mig søvnløs om natten!
Tredie gang var lykkens gang!
@HHH
Det var naturligvis en skrivefejl, da jeg skrev
- jeg mente naturligvis i hele det 20. århundrede (=siden 1900), hvilket også var det tidsrum, Vahrenholt og Latif henviste til i mit citat:
IPCCs konklusion – hvilket også er konklusionen fra næsten samtlige forskningsartikler – er netop, som du korrekt skriver, at CO2 først trådte frem som den dominerende forcering efter ca. 1950, og at opvarmningen indtil da primært var drevet af naturlige faktorer.
Kurzum: Så når Vahrenholt som et heureka-udråb basunerer ud, at halvdelen af opvarmningen i de sidste godt 100 år kan være naturlig, siger han intet, som selv meget “alarmistiske” forskere på nogen måde kunne være uenig med ham i. Tænk at sætte sig ned og skrive en bog på +200 sider uden at have fattet noget så elementært. Og at han Gud hjælpe mig tager Latifs påpegning af, at han slår løs på en stråmand som endnu en “indrømmelse” under overskriften “Breaking news” (ja, det skriver han skam!), er ganske sigende for hans (og gennemsnitlige “skeptikeres”) oplysningsniveau.
Og Scafetta og Shaviv mener netop rigtignok, at solen kan forklare en stor del af opvarmningen også efter 1950, så Vahrenholt får det endda uforvarende til at se ud som om, at de faktisk støtter mainstreampositionen – hvilket de naturligvis ikke gør. Deres teorier er ganske vist indbyrdes modstridende, eftersom Scafettas teori handler om solens direkte indflydelse, mens Shaviv har en teori om indirekte påvirkning via kosmisk stråling og spiralarme – og der er i øvrigt heller ingen andre end dem selv, der kan understøtte deres “pet theories”.
Men hug en hæl og klip en tå – Vahrenholt & co. henvender sig formentlig ikke til mennesker, der går op i alt for mange kedsommelige detaljer om dokumentation, konsistens og saglighed, og Hans-Henrik Hansen er tydeligvis allerede vildt imponeret.
P.S. Også uden lommeregner kan selv du måske klare at aflæse på denne store overfladetemperaturgraf, at opvarmningen siden 1950 faktisk er ca. 0,6-0,7C (de +0,8C netto siden 1900 skjuler også periodiske afkølinger). Når du så har fundet lommeregneren, så prøv at regne dette ud:
En fordobling er som bekendt definitionen på følsomheden.(Et vink: Selv ud fra dine 0,4C ville vi få en følsomhed på 1,05C, hvilket ikke engang er “pænt mindre end 1C”).
Og før du endelig publicerer din følsomhedsanalyse, skal du måske – udover at anskaffe en lommeregner og lære at bruge den – også overveje at læse lidt op på forskellen mellem gennemgående respons “transient response” og ligevægtsrespons “equilibrium response”. Det, vi regnede ud i det ovenstående, er “transient response”:
Mon man skal lægge noget deri, at det ikke længere er Bjørnskov selv, der skriver klimaskeptiske indlæg her på siden? Han har slået sig noget så gevaldigt på Bugge Harder, at det efterhånden ikke længere giver mening at fremture. En stiltiende accept af nederlaget, måske?
Men lystigt er det nu at følge med fra sidelinjen! Også selvom klimaskepsissen nu er blevet outsourcet til et lavere geled af punditokrater, er det en fornøjelse at se Bugge Harder lave hakkekød af det.
@Bugge:
“IPCCs konklusion – hvilket også er konklusionen fra næsten samtlige forskningsartikler – er netop, som du korrekt skriver, at CO2 først trådte frem som den dominerende forcering efter ca. 1950, og at opvarmningen indtil da primært var drevet af naturlige faktorer” – hvilket jo også er en ganske ‘bekvem’ konklusion, anskuet ud fra IPCCs agenda!
“En fordobling er som bekendt definitionen på følsomheden.(Et vink: Selv ud fra dine 0,4C ville vi få en følsomhed på 1,05C, hvilket ikke engang er “pænt mindre end 1C”)” – næppe, hvis man fx. stiller sig kritisk til IPCCs ovennævnte ‘bekvemmelighedstese’ og gentager kalkulationen fra fx. 1940.
@HHH
Den “bekvemme” konklusion er den, som samtlige replicerbare, kvantitative studier er kommet frem til. Lev med det. Det er ikke nok at “stille sig kritisk”, hvis man ikke har andet end lidt generel mistænksomhed og ideologisk modvillighed mod at betale grønne afgifter at bygge sin skepsis på. Og du har tydeligvis stadig ikke fattet problemet mht. gennemgående ifht. ligevægtsrespons – hvilket ikke burde overraske nogen i betragtning af, at du åbenbart også har elementære problemer med at håndtere en lommeregner.
Når du engang har fået styr på dette (og fundet lommeregneren), så lav noget lidt mere gennemtænkt arbejde, der kan understøtte noget af det, du så brændende ønsker at tro. Og hvis du ikke gider eller ikke magter dette, kunne du jo også koncentrere dig om noget andet, hvor du måske kunne bidrage med noget af reel værdi for samfundet, og så ellers overlade følsomhedsanalyserne til folk med den fornødne ekspertise eller/og ditto aktivitet i øverste etage?
Begrædeligt ‘debat’niveau, Rasmus Berg! ;
Karl-Ivar
Jeg har selvfølgelig ikke nogebn ‘stor viden’ om klima andet end nogle basics. Men det behøver jeg heller ikke for at kunne se at du heller ikke har det. Jeg kan osse klart se at du (selvom du siger det)ikke svarer på ‘ubehagelige’ spørgsmål. Hvis du syntes du ved så meget, hvorfor svarer du så ikke på de 5 spørgsmål Christopher stiller dig. Eller linker til hvor du siger du gør det? Det må jo være nemt for dig. Det må være fair at kræve, før jeg tør tage din madding og overlade klimaforskningen til ‘ingenørder’. Og hvorfor lige rådgivene ingeniører og ikke rådgivende forstkandidater eller advokater fx?
@HHH
Tillad en tidligere dansklærer at oplyse dig om, at Rasmus Berg troede selv at vide alt, der var værd at vide; forsøgte at prakke sit nonsens på bønder, der ikke havde den ringeste interesse for det; og at han faldt sammen med et brag i konfrontationen med selv en halvstuderet røver. Du, derimod, henvender dig selv her med det ene mere hovedløse indlæg efter det andet; jeg har så tilpas fornemmelse for min egen begrænsning, at jeg ikke er indbildsk eller ubegavet nok til at tro, at jeg (uden lommeregner) kan sjusse mig frem til en følsomhed vha. helt tilfældigt valgte tal bedre end tusindvis af professionelle i de sidste +100 år – og derfor tror jeg, at vi gør klogest i at lytte til dem. Og med al mangel på respekt har du en del årtiers halve studier forude, før du når op på Per Degn-niveau. Jeg kan ikke se problemet med noget debatniveau – hvis man ikke kan tåle at få indlysende tåbeligheder påpeget i umisforståelige vendinger, kan man prøve at hæve sit niveau, erkende sine fejl og ellers klappe i.
En mere oplagt Holberg-parallel jvfr. denne debat er måske Den politiske Kandstøber:
@a silent reader
Det undrer mig, at du, uden selv at vide meget om klima, alligevel kan udtale dig om, hvor meget jeg ved.
Jeg har efterhånden skrevet en del blogindlæg om emnet. Kan findes på min hjemmeside: http://www.dahl-madsen.dk, som du måske med fordel kunne læse, inden du udtaler dig. Ingen af de svar jeg har fået, inklusive diverse håndplukkede henvisninger, har ændret min opfattelse af, at klimafølsomheden sandsynligvis er lavere end IPCC prædiker, og at vi derfor ikke har et væsentligt problem. Kun fremtiden kan vise, hvem der har ret.
Om den klimamæssige lægmand, Mr. Bugge, Ph.d. studerende ved KU i: “Protozoers genetiske diversitet”, som helt åbenbart ikke er hæmmet af god omgangstone med andre mennesker, er der kun at sige: “Do not feed the Troll”
@Karl Iver
Lad mig blot sige, at jeg behandler alle mennesker med præcis den respekt, deres eget anlagte niveau inkl. forholdet til kendsgerninger berettiger til – uden hensyntagen til høj eller lav, om min modpart er stjerneforsker eller almindeligt, fornuftigt menneske med (selv)kritisk sans; unge hedsporer såvel som pensionsmodne fiskeavlsspindoktorer.
Hvad man end kan sige om vor “tavse læsers” indsigt, så gør han i hvert fald den ubestrideligt korrekte iagttagelse – som du i øvrigt også har fået påpeget af talrige andre i denne og tidligere tråde – at du overhovedet ikke forholder dig til konkrete indvendinger:
Ret så konkret, skulle jeg mene. Hvis du på et tidspunkt kan levere et fornuftigt og substantielt svar på disse spørgsmål, så giv mig et praj – så skal jeg nok i givet fald levere et tilsvarende høfligt svar.
P.S. Jeg er som sagt rigtig mange gange blot en klimamæssig lægmand – ganske ligesom dig. Men vi har en artikel på bedding omkring CO2-induceret tørkes betydning for antallet af bakterieædende mirkoorganismer i jorden, som jeg er en af hovedforfatterne på, og som bliver publiceret i et internationalt tidsskrift, så med din standard for, hvad der kan gå for at være en “klimaforsker” (et 37. forfatterskab på en dansk temarapport) kunne jeg såmænd snildt (snart) kalde mig både dette og mere til. Men jeg føler intet behov for at pynte mig med lånte fjer på denne lidt komiske måde: Mit budskab er nemlig, at man skal lytte til de rigtige klimaforskeres konklusioner fra videnskabelige tidsskrifter i stedet for at sjusse sig frem på baggrund af en overvurdering af sine egne mavefornemmelsers og “erfaring”s værdi, og jeg påstår ikke at være andet end netop en oplyst lægmand, der efter bedste evne formidler disse kendsgerninger. Hvis du og andre ikke kan tåle at konfronteres med disse uden at blive fornærmet, er det næppe mig, der har et problem. Og når du selv indrømmer, at du afviser facts, alene fordi “det er bekvemt for varmisterne”, så vis i det mindste Punditokraternes læseres intelligens det minimum af respekt at lade være med at fortsætte med at hykle, at du skam “er let at flytte med facts/gerne lytter til nye facts”. QED.
Jeg har ladet mig fortælle, at den man i den nyeste IPCC-rapport (First Order Draft) vil håndtere den manglende opvarmning i det seneste årti ved at udvide usikkerhedsmarginen. I stedet for at konstatere, at observationerne tyder på en lavere CO2-sensitivitet end IPCC’s hidtil har regnet for sandsynlig, redder man modellerne ved at _udvide_ usikkerheden på modellernes projektioner – angiveligt uden at gøre opmærksom på ændringen i forhold til sidste rapport. Men øget usikkerhed er vel også en slags indrømmelse
Der vil også i rapporten være en påstand (meget mere er det ikke) om en afkølende effekt af en øget mængde aerosoller fra Kinas økonomiske vækst. Aerosol-estimater er notorisk usikre – selv nutidige – “pulled out of a hat” som James Hansen siger. Det er de som sagt i IPCC’s klimamodeller, og det kort bruger man så igen.
Det sværeste at (bort-)forklare for IPCC er, at havenes varmeindhold ikke forøges i den takt, som den skulle ifølge modellerne.
Og hvorfor mon havenes varmeindhold og atmosfæretemperaturene skifter stigningstakt næsten i – ja takt? Havene skulle jo være _bagefter_ atmosfæren og de skulle stadig opvarmes pga. strålingsuligevægten (forårsaget af drivhusgasserne + feedback) selvom atmosfæretemperaturerne flader ud.
Hvis ikke man er CO2-fetischist er der nærliggende faktorer som oscillerende havstrømme (AMO, PDO) og/eller skyalbedoændringer eventuelt i kombination at overveje.
Men IPCC udvider blot usikkerheden! Fantastisk. Vi ved mindre og mindre som tiden går, modellerne bliver mere og mere usikre…
Mon Gavin Schmidt også trækker det kort, når der ikke er nye temperaturrekorder i 2012?
Det her emne er en fest af menneskelig forfængelighed, politik som videnskab. Det ligefrem stråler af confirmation bias.
“at alle globale validerede rekonstruktioner ingen stor middelaldervarme ifht. nutiden finder” – det vil i høj grad afhænge af kriterierne for ‘validering’! Her lidt litteraturhenvisninger:
Globalt:
Broecker, W. S., Was the Medieval Warm Period global?, Science, 291, 1497, 2001.
Sydafrika:
D. Tyson et al, “The Little Ice Age and The Medieval Warming in South Africa”, South African Journal of Science 96, no. 3 (2000), 121-26
K. Holmgren et al, “A Preliminary 3000 Year Regional Temperature Reconstruction for South Africa”, South African Journal of Science 97, (2001), 49-51
Canada:
B. F. Cumming et al, “Persistent Millenial-Scale Shifts in Moisture Regimes in Western Canada during the Past Six Millenia”, Proceedings of the National Academy of Sciences, USA, 99, no. 25 (2002), 16117-121
Kina:
Z De, “Evidence for the existence of the Medieval Warm Period in China”, Climatic Change 26 (1994), 289-97
J Zhang & T Crowlt, “Historical Climate Records in China and Reconstruction of Past Climates”, Journal of Climate 2 (1989), 830-49
Japan:
Y Tagami, “Climate Change Reconstructed from Hitorical Data in Japan”, Proceedings of Intenational Symposium on Global Change, International Geospheres-Biosphere Programme-IGBP, 1993, 720-29
New Zealand:
E.D. Cook et al “Evidence for a `Medieval Warm Period’ in a 1,100 year tree-ring reconstruction of past austral summer temperatures in New Zealand”, Geophysical Research Letters, Volume 29, Issue 14, pp. 12-1
Link til artikel:
http://ruby.fgcu.edu/courses/twimberley/EnviroPhilo/CookPalmer.pdf
Sydamerika;
R Villalba, “Tree-ring and glacial evidence for the medieval warm epoch and the little ice age in southern South America”, Climatic Change, 26 (2-3), (2005), 183-97
Sargassohavet:
Keigwin, L The Little Ice Age and Medieval Warm Period in the Sargasso Sea, Science, 274 (1996) 1504–1508.
Island:
Ogilvie, A E J Climatic Changes in Iceland, AD 865 to 1598, Acta Archeol., 61 (1991) 233–251.
Marokko og Skotland
V Trouet, “Persistent Positive North Atlantic Oscillation Mode Dominated the Medieval Climate Anomaly”, Science 3 April 2009:
Vol. 324. no. 5923, 78 – 80
Kola halvøen, Rusland
K.V Kremenetski et al,”Medieval climate warming and aridity as indicated by multiproxy evidence from the Kola Peninsula, Russia “, Palaeogeography, Palaeoclimatology, Palaeoecology Volume 209, Issues 1-4, 6 July 2004, Pages 113-125
Lapland:
S Helama et al, “Summer temperature variations in Lapland during the Medieval Warm Period and the Little Ice Age relative to natural instability of thermohaline circulation on multi-decadal and multi-centennial scales”, Journal of Quaternary Science, Volume 24 Issue 5, June 16 2009, Pages 450 – 456
Oman:
D Fleitmann et al, “Palaeoclimatic interpretation of high-resolution oxygen isotope profiles derived from annually laminated speleothems from Southern Oman.” Quaternary Science Reviews 23 (2004): 935-945.
USA:
Petersen, K.L.,”A warm and wet Little Climatic Optimum and a cold and dry Little Ice Age in the southern Rocky Mountains, U.S.A.” Climatic Change 26 (1994): 243-269.
Dean, J.S., “The Medieval Warm Period on the southern Colorado Plateau.” Climatic Change 25 (1994): 225-241.
D’Arrigo et al, “Reconstructed warm season temperatures for Nome, Seward Peninsula, Alaska.” Geophysical Research Letters 31: 10.1029/2004GL019756
- og her ironiserer McIntyre elegant over IPCCs tidligere ‘håndtering’ af MWP:
http://climateaudit.org/2008/05/09/where-did-ipcc-1990-figure-7c-come-from-httpwwwclimateauditorgp3072previewtrue/
Næh, det vil det faktisk ikke. Mig bekendt er der ganske præcist definerede kriterier for, hvordan man kan og bør validere sin rekonstruktion – med enten en RE-(“Reduction of error”) eller CE (“Coefficient of efficiency”)-score, som skal være signifikant forskellig fra 0 for at have “skill”, forklaringskraft;
og uden, at jeg på nogen måde skal spille ekspert i multivariat statistik, så er dette ganske generelle og helt ukontroversielle standarddefinitioner, hvis jeg husker korrekt fra øvelseslektionerne i multivariat statistik.
Og mens der rigtignok er megen uenighed om, hvis rekonstruktion, der er bedst, om CE eller RE er det rimeligste valideringskriterium eller hvorvidt den middelalderlige varmeperiode var global eller regional osv. osv., så er alle peer-reviewede rekonstruktioner, der har fundet en rekonstruktionskraft signifikant forskellig fra 0 vha. disse valideringskriterier, rørende enige om, at den middelalderlige varmeperiode på globalt plan i bedste fald var klart køligere end den nuværende – i det omfang, at de altså overhovedet har fundet en global middelaldervarme.
Og der er intet i en eneste af dine litteraturhenvisninger, der strider imod dette – mange af deres resultater og proxyer er jo også blevet brugt og prominent citeret af både Philip Jones, Keith Briffa og Michael Mann i deres artikler og rekonstruktioner (f.eks Zhang, Keigwin, Villalba, Trouet, Cook).
Bortset fra dette: Når vi går længere tilbage end Middelalderen – f.eks til Eem-tiden for små 130.000 år siden – er der helt sikkert perioder med langt større naturlige klimasvingninger end de menneskeskabte i dag. Mig bekendt vil selv den allerstørste “alarmist” anerkende dette uden at blinke, så jeg har aldrig rigtig forstået den næsten sygelige iver blandt mange skeptikere efter at ville vise, at lige netop middelalderen må og skal være enormt meget varmere end nutiden? Det er der som sagt intet, der pt. tyder på – men hvis der en dag skulle komme noget evidens for dette, hvad ville det så i sig selv sige om den moderne opvarmning? Som Gavin Schmidt siger, svarer naive henvisninger til fortidige naturlige klimasvingninger som “modbevis” til at påstå, at ildebrande forårsaget af lynnedslag er bevis for, at brandstiftelse ikke kan forekomme.