Dansk og svensk ulighedshistorie

Jeg sidder pt. og reviderer et konferencepapir, som jeg skrev i efteråret med Niklas Potrafke (snart professor på LMU i München). Som del af denne revision opdaterer vi vores data. En del af disse data er Frederic Solts fuldt sammenlignelige serie af tal for indkomstulighed før og efter nogen form for omfordeling. Solts ’Standardized World Income Inequality Database’ giver mulighed for bedre og større sammenligninger over lange tidsperioder og mange lande. Den giver også et indtryk af, hvor latterlig en del af debatten om ulighed ofte er i Skandinavien.

For at give et indtryk er her data på ulighed før og efter omfordeling i Danmark og Sverige, der normalt betragtes som de to mest lige lande i verden. En første ting at bemærke er, hvor stabil nettouligheden er over tid – dvs. ulighed efter omfordeling gennem overførsler, skat osv. Selvom begge lande udbyggede velfærdsstaten kraftigt i 60erne og 70erne, skete der meget lidt med uligheden. To andre ting, der er værd at bemærke i den danske serie kan ses bedst, hvis man plotter procentforskellen på brutto- og nettoulighed, dvs. det Andreas Bergh kalder quasi-omfordeling.

Nummer et er det store knæk i 1981, der kom efter en periode med massivt stigende arbejdsløshed og uansvarlig politik, og nummer to er knækket opad efter 1987. Særligt nummer to er Schlüters ’fortjeneste’, da det man kan se er indførslen af topskatten og det markante skred i topskattegrænsen op til midten af 90erne. Og lad mig så spørge læserne: Hvor er den sociale massegrav, som Enhedslisten og Cevea taler om? Hvor er velfærdsstatens påståede lyksaligheder? De er frygteligt svære at se for mig.

 

4 thoughts on “Dansk og svensk ulighedshistorie

  1. Troels

    Jeg kender en del til den danske velfærdsstats udvikling, men kan nogen oplyse mig om, i hvilket tempo den svenske ditto ekspanderede?

    Svar
  2. Christian Bjørnskov

    @Troels: En god – og ganske venlig – gennemgang er her: http://cob.jmu.edu/rossermv/Lindbeck.pdf Bemærk særligt skatteudviklingen på kurven side 1298 – den starter sidt i 50’erne og tager fart hele vejen op gennem 60’erne og 70’erne indtil højtlønnede ledere betaler en marginalskat omkring 90% – og udviklingen i den offentlige beskæftigelse på side 1293, hvor knækket ser ud til at ske omkring 1958. Det er også værd at lægge mærke til hvordan overførslerne ser ud til at komme ud af kontrol efter 1973 (side 1278).

    Svar
  3. Christian Bjørnskov

    @C-J: Det er et rigtigt godt spørgsmål! Min fornemmelse er, at en del må være ekstremt lav arbejdsløshed, kombineret med en boligboble – der måske påvirker tallene – og så at Solt sandsynligvis bruger LIS-tallene. Det er et efterhånden velkendt problem, at LIS, der bruger surveys, ‘ser’ en langt større stigning i uligheden end Danmarks Statistik gør i registerdata. Der ser ganske enkelt ud til at være et samplingproblem for Luxembourg-folkene. Men da deres tal kun har været tilgængelige i de allerseneste år gør det ikke noget ved det overordnede billede.

    Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.