Hvor rige er vi egentlig? (1)

Taler man med mange danskere, har de en opfattelse af, at Danmark er et af verdens rigeste lande. Men hvor rige er vi i virkeligheden, og hvor godt fungerer Danmark i forhold til andre dele af verden? Det er spørgsmål, vi tager op her på bloggen de næste par uger.

Vi starter i dag med en simpel øvelse: Spørgsmålet om, hvor Danmark placerer sig i forhold til de amerikanske stater. Som de fleste af vores læsere ved, er der store forskelle på staterne. Den rigeste, Delaware, har en gennemsnitsindkomst (korrigeret for prisforskelle der påvirker indkomstens købekraft) der er mere end dobbelt så høj som den fattigste, Mississippi. Danmarks købekraftskorrigerede BNP per capita, vores gennemsnitsindkomst, er 80 % af den amerikanske, men hvor placerer det os da?

Figuren nedenfor viser billedet, og inkluderer også de andre nordiske lande. Var vi en amerikansk stat (nr. 51), ville vi i indkomstrangeringen være nummer 40 – mellem New Mexico og Florida. Til sammenligning er den stat, der ofte fremhæves som den mest ’skandinaviske’ mht. kulturel baggrund, tillidsforhold og industriel struktur – Minnesota – nummer 14, med en købekraft der er 30 % større end Danmarks. Spørgsmålet, vi ønsker at stille er således, om nummer 40 er godt nok.

22 tanker om "Hvor rige er vi egentlig? (1)"

  1. Torben Mark Pedersen

    Punditokraterne kunne hæve det akademiske niveau en anelse blot ved at gøre mere ud af at specificere data. Er det BNP for de enkelte stater, som Danmark og de andre nordiske landes BNP sammenlignes med? Hvilket årstal er data fra? Er tallene købekraftkorrigeret med fast PPP? Og hvad er kilden til data? Er der anvendt samme kilde for enkeltstaterne som for de nordiske lande, eller er der brugt forskellige kilder? Mig bekendt viser opgørelser over BNP per capita købekraftkorrigeret forskellige resultater, om man anvender tal fra OECD, EU, IMF, Verdensbanken, Penn World Tables, m.m., vist nok fordi deres købekraftkorrektion ikke er den samme, men der er måske tale om samme kilde her?

    Svar
  2. Morten Kjær Egebjerg

    Overraskende at Island ligger højere end DK allerede efter at have været næsten bankerot for 5 år siden!

    Svar
  3. Christian Bjørnskov

    @Torben: Det har du ret i. Data er fra 2010 og fra BEA for staterne og Penn World Tables 7.1 for de nordiske lande. Statsdata er derefter transformeret til samme prisindeks som Penn (der er en lille forskel i basisår) og er naturligvis i alle tilfælde købekraftskorrigerede. Penn bruger en meget sammenlignelig købekraftskorrektion som BEA og giver, transformeret til samme basisår, næsten præcist det samme tal for USA som helhed som BEA.

    Svar
  4. Jens Bryndum

    Hvordan ser det ud, hvis man fjerner de rigeste f.eks 10% af borgerne fra sammenligningen?

    Svar
  5. Niels O

    Hvad skal vi bruge det til? Hvad er argumentationen for, at vi skal sammenlignes med USA’s stater. Hvad bliver det næste gang? Indonesien? Zimbabwe? Helmand-provinsen (for at tage en del af et andet land)?

    Mig bekendt plejer begrebet “lande, vi normalt sammenligner os med” betyde Sverige, Tyskland, Norge – måske England.

    Svar
    1. QWERTY

      Hej Niels

      Måske vi kan blive en anelse klogere den ofte fremførte påstand, at velfærdsstaten er en succes som velstandsskaber, er sand.

      Svar
      1. Niels O

        Er det “velfærdsstaten”, der er årsagen til Bjørnskovs sammenligninger? Så burde han have nævnt det i teksten. Samt retfærdiggøre, hvordan man kan sammenligne “æbler med pærer”.

        Svar
  6. Christian Bjørnskov

    Man sammenligner netop ikke pærer og æbler, men folks objektive, materielle muligheder målt så sammenligneligt som overhovedet muligt. Men hvis man vil have en sammenligning med Sverige, er de iflg. CIAs World Factbook pt. 8 % (3000 USD per person) rigere end vi er – og det med en mindre, men mere effektiv stat.

    Svar
    1. Niels O

      Ja, Sverige er eet af de lande, vi normalt sammenligner os med. Ikke amerikanske delstater.

      Du skriver ikke, hvad år sammenligningen er baseret på (useriøst af en økonom), men ifølge EU-oplysningen har vi hele tiden haft et højere tal på BNP/capita PPS end Sverige:

      http://www.eu-oplysningen.dk/fakta/tal/BNPcapita/

      Men nu var det jo sammenligningen mellem DK og US-stater, der var temaet i din artikel.

      Svar
  7. QWERTY

    Niels O.

    Det er en mærkværdig ide du har fået, at alle sammenligninger med andre end Sverige, Norge, Tyskland (dem vi normalt sammenligner os med) er værdiløse, og pr. automatik uden interesse.

    Det kunne jo være at vi havde meget tilfælles med dem vi “normalt” sammenligner os med, men at netop hele denne gruppe havde problemer med at følge med i forhold til øvrige samfund.

    Dertil naturligvis behovet for at korrigere alm. fordomme om USA.

    Svar
    1. Niels O

      Jamen, så lad os da gøre, som de gør i Delaware eller Alaska, uden at vide om vi har forudsætningerne for det på forhånd.

      Det kan Mississipi, Arkansas og de andre “skod”stater så også passende gøre, også selv om de måske er nogle helt andre typer stater, baseret på helt andre indkomstkilder. Med mindre det er godt nok, at de gør som de nordiske lande, der ligger over dem i tabellen.

      Læg i øvrigt mærke til dramaet ved viste kurve, når man lader y-aksen starte på 20000 een-eller-anden-enhed-som-vi-heller-ikke-kender.

      Svar
  8. Niels Westy

    Niels O – Der er intet fikumdik ved at lade aksen starte ved 20.000 købekraftskorrigerede dollars. Det gør økonomer hver dag. Dine bemærkninger og navngivne delstater i USA siger vis også en del om at du ikke helt har forstået økonomi. Det er jo en ærlig sag.

    Svar
    1. Niels O

      Hvad er enheden, Westy? Selvfølgelig kan man dramatisere en kurve ved at lade den starte højere oppe på y-aksen. Den manipulation kender jeg udmærket og er bevidst om, at økonomer benytter sig af, for hjælpe ens pointe på vej.

      Ja, du har det tit med at nedgøre andre mennesker personligt. Især på 180grader.dk. Det er jeg skam også bevidst om. Men du kommenterer aldrig direkte mine indvendinger. Det er jo så din svaghed, at du ikke kan det.

      Svar
      1. Niels Westy Munch-Holbek

        Der er ikke tale om at nedgøre nogen, men en konstatering. Det er ganske almindeligt at gøre som Christian gør, fordi det netop er forskellene vi er interesseret i. Derfor er det ukorrekt når du antyder, at der skulle være tale om et forsøg på at “dramatisere”. Over vej lige hvor høj figuren skulle være for at vi det samme, hvis man startede med 0. Så er den vist ikke længere.

        Svar
        1. Niels O

          Hvorfor svarer du ikke på, hvad valutaenheden er i figurens y-akse, hvad år det drejer sig om, og hvad kildematerialet er. Det står ikke i teksten.

          Så fik vi igen bekræftet, at du er arrogant person. Du har ikke nedgjort en person, du har blot “konstateret”, at jeg ikke har forstået økonomi.

          Vor Herre bevares, en type.

          Svar
  9. QWERTY

    Ved eftertanke, så har du nok ret Niels.

    Vi bør naturligvis ALDRIG sammenligne DK med noget som helst andet end SVerige og Norge, for der er jo risiko for at der findes forskelle, og det kan vi ikke have.
    Man bør kun sammenligne DK med noget man allerede ved er identisk.

    Så kan det godt være at denne gruppe af lande der er ret ens, adskiller sig markant fra alle mulige andre, men det kan vi ikke lære noget af, og derfor bør vi ikke sammenligne med dem.

    På den måde er vi også sikre på aldrig at få et dårligere resultat end bronzeemedaljen efter Sverige og Norge. Så velfærdsstaten vil altid komme ud som en succes – bronze er trods alt ikke så ringe endda.

    Svar
    1. Niels O

      Sikke et ualmindeligt barnligt svar. Jeg har da ikke sagt det, du påstår. At det kun er Sverige og Norge. Eller man skal være 100% ens.

      Men spørg økonomerne, hvorfor de bruger betegnelsen “lande, vi normalt sammenligner os med”, hvis det ikke har en reel betydning.

      Svar
  10. Kurt Dejgaard

    Når talen går på “danskere”, så må der være tale om hvor meget den enkelte har at gøre med, økonomisk.

    I den forbindelse kunne det være en ide om man kiggede lidt mere på fordelingen:
    Her er hvordan den ser ud i USA:
    http://en.wikipedia.org/wiki/File:U.S._Distribution_of_Wealth,_2007.jpg

    Hvor gennemsnittet for USA ser ud som det gør, har det især at gøre med at forholdsvis få amerikanere sidder på store rigdomme, mens store dele af resten ikke gør.
    Det kunne være skønt at se en tilsvarende graf over værdifordelingen i Danmark.

    Svar
  11. Ramon Harud

    “Spørgsmålet, vi ønsker at stille er således, om nummer 40 er godt nok.”

    Det forekommer mig at være alt andet end liberalt at gøre hinanden til vækstslaver i et forsøg på at blive verdens rigeste. Tværtimod virker det nærmest socialdemokratisk. Hvis man vil et liberalt samfund, må mål for rigdom være underordnet.

    Men det til siden, kunne jeg godt tænke mig at få afklaret, i hvilket omfang købekraftsmålet tager højde for, hvilke udgifter man skal afholde. Gør det en forskel, om eksempelvis uddannelse og sygesikring er betalt over skatten? Jeg forstår på amerikanske kollegaer, at særligt sidstnævnte fylder meget i selv ganske vellønnede amerikaneres økonomi.

    Forresten kan amerikanere være nok så rige. Deres møbler er stadig grimme.

    Svar
  12. Pingback: Ja, vi burde nok alle gå ned i løn | På sporet af et moderne liv

Skriv et svar