Hvordan opdager man vækstfirmaer?

Jeg skrev i Børsen i går om Sven-Olov Daunfeldt og Daniel Halvarssons nye forskning om højvækstfirmaer. Mange politikere mener, at vi bør støtte højvækstfirmaer for at skabe flere arbejdspladser og mere vækst, men problemet er stadig hvordan man identificerer dem. Alle politikere, jeg har talt med om emnet, mener at det er nemt: Man kan jo se dem der er successer. Den implicitte antagelse, som de færreste forstår, er at de firmaer, der er successer nu også er det om nogle få år. Hvis ikke giver den politiske identifikationsstrategi ingen mening.

Og deri ligger Daunfeldt og Halvarssons pointe! Som de identificerer højvækstfirmaer i svenske data, er sandsynligheden for at en succes i én treårsperiode også er det i den næste periode kun 1 %. Sandsynligheden for at firmaerne ligger i den dårligste del er derimod 5-6 %. Så simpel sandsynlighed taler for, at den populære politiske strategi mest kommer til at støtte fiaskofirmaer.

Den publicerede version af papiret er her; en ungated tidlig version er tilgængelig her.

5 Comments

  1. Hvis politikerne kan identificere højvækstfirmaer, så skulle de ikke være politikere men børsmæglere.

  2. Tak Christian for dit arbejde med at forklare ægte sammenhænge her på jeres blog. Man bliver jo vanvittig af politikernes fjollede ideer og fundamentale brølere på økonomiområdet.

    Jeg læser dine indlæg med stor interesse (her og i Børsen)

  3. Og når “pick the winners”, f.eks på området for “grøn” energi og vindmøller, så endelig virker så er det som regel fordi selvsamme politikere kom farende med tilskud og regulering som understøttede.

    Det gælder om ikke at få en god ide og forfølge den; det gælder om at finde på et eller andet der ikke virker og så ellers aflevere en passende andel til politikerne mod passende tilskud, kontant og ved regulering.

  4. Af relevans her er et papir fra KU om lotto-spillere. For dem, der spiller lotto fast, er den mest populære strategi “den varme hånd”, som netop består i at gætte på at denne uges lotto-tal bliver de samme som sidste uges.

    Jeg skrev i sin tid lidt om den her: https://www.180grader.dk/Politik/kan-regeringen-gaette-naeste-uges-lottotal

  5. Hvordan påvirker statsstøtte virksomheders vækstrate? Det må være det andet væsentlige spørgsmål, hvis man skal finde ud af, om statsstøtte kan give mening.

    Kurrild-Klitgaard svarede pænt og overbevisende, da han skrev om emnet for 3+ år siden. Dog uden empirisk grundlag. Hvad siger eksisterende data? Jeg har desværre ikke adgang til den publicerede artikel*, så jeg beklager, hvis svaret er i den.

    http://peterkurrild.blogs.berlingske.dk/2011/11/02/at-v%C3%A6lge-taberne/

    @Ramon Harud: “Det kan vel ikke benægtes, at en virksomhed, der får et økonomisk indskud – uanset hvorfra – til eksempelvis forskning og udvikling har større chance for succes end en virksomhed, der opererer på egen hånd?”

    Jo, men det er jo kun den ene side af regnestykket. For de penge, virksomheden får, er jo, når det er skattekroner, nogle, der er hentet fra andre. Med andre ord er der andre virksomheder, der via selskabsskatter m.v. har været med til at betale til disse, o.s.v.

    Læg dertil at det jo ikke er enhver form for forskning, der er samfundsøkonomisk fordelagtig. Den megen forskning, der i tidens løb blev gjort i f.eks. skibsbygning, var uden tvivl til fordel for værftsindustrien, men næppe for de brancher, der efterfølgende viste sig at være de egentlige vækstbrancher.

    Læg sidst men ikke mindst de enorme ressourcer, der når det gælder offentlige støtteordninger bruges på det, økonomer kalder “rent-seeking” (“gevinstsøgning”), d.v.s. på lobbyisme overfor politikerne, således at man kan få andel i de pågældende støtteordninger. Disse udgifter er samfundsøkonomisk meget tæt på at være tabte.

Skriv et svar

© 2017 Punditokraterne

Theme by Anders NorenUp ↑