Integrerer muslimske indvandrere sig mindre i en vestlig kultur?

Vi skrev forleden om mit nye projekt sammen med Niclas Berggren, Andreas Bergh og Shiori Tanaka, hvor vi bruger migrantdata til at vurdere, hvor meget subjektivt velbefindende, man ’arver’ fra sine forældre. Vi finder ganske tydelig evidens for, at folk arver kultur eller andet fra deres forældre, som de tager med når de flytter til et europæisk land. En af læserne skrev i kommentarsporet til posten, at vores fund betyder, at ”integrationen af personer fra ikke-vestlige lande aldrig lykkes.” Vi er kommet et skridt videre i projektet, og jeg tillader mig derfor at kommentere på læserens vurdering.

Der dukker nemlig ganske pudsige resultater op, når vi – som hele tiden planlagt – splitter vestlige og ikke-vestlige indvandrere i vores analyser. Vi finder, at ’arveligheden’ af velbefindende er omtrent dobbelt så stærk for vestlige indvandrere som for de ikke-vestlige. Ser vi på konvergensen mod det gennemsnitlige niveau i det nye land, er den hurtigere for de ikke-vestlige førstegenerationsindvandrere, mens vi ikke kan se nogen klar forskel på anden generation. Om noget tager ikke-vestlige indvandrere derfor mindre kultur med hjemmefra end de vestlige.

Et af de almindelige argumenter i debatten er ofte, at de særlige problematiske blandt de ikke-vestlige indvandrere er dem fra muslimske lande. Jeg investerede derfor et par timer i dag i, at identificere og separere de to grupper ikke-vestlige indvandrere i vores datasæt. Derefter kan man nemlig estimere arveligheden med en metode, hvor man tillader at de cirka 9000 muslimske (omtrent 4500 første og 4500 anden generation) er fundamentalt anderledes end de andre ikke-vestlige. Resultatet viser sig at være, at der absolut ingen forskel er i, hvor hurtigt de vænner sig til den vestlige standard. Derimod viste estimaterne, at de muslimske ikke-vestlige indvandrere i gennemsnit intet kulturelt tager med, der påvirker deres velbefindende. Selv ikke, når man tager hensyn til at de ikke alle er religiøst aktive, ser der ud til at være noget som helst kulturelt aftryk i deres velbefindende, når de flytter til et europæisk land.

Om det ender med at blive en del af den endelige artikel eller ej, er det et eksempel på, hvad konkret forskning kan og skal gøre. Uanset hvordan vi tror, verden ser ud – eller burde se ud – er forskning der for at afdække, hvordan tingene hænger sammen. Er man seriøs forsker eller seriøst informeret borger, tager man den alvorligt hvor overrasket man så end bliver en gang imellem. Og kunne man få den tanke, at de muslimske indvandrere måske er glade for at slippe for de muslimske styrer?

10 tanker om "Integrerer muslimske indvandrere sig mindre i en vestlig kultur?"

  1. Lars Hansen

    Hvor meget “subjektivt velbefindende” muslimske indvandrere arver fra deres forældre – synes at være lige så relevant for ens politiske stillingtagen til den fortsatte masseindvandring fra den islamiske verden som sidste uges lottotal – næste uge kan du måske finde gruppens gennemsnitlige skostørrelse og dermed videnskabeligt udrede om, hvorvidt den er større eller mindre end en gennemsnitlig søpølse.

    Svar
  2. Uffe

    Hej Christian,

    Forstår jeg dit indlæg korrekt, så påviser du at den muslimske indvandrer ikke finder at dennes kultur bibringer negativ effekt på sit eget velbefindende.

    I hvor høj grad har ghettodannelse og parallelsamfund en indvirkning?

    Hvis man finder sig et behageligt sted at bo som muslimsk indvandrer, eksempelvis i en ghetto hvor man kan dyrke sine kulturelle værdier præcis som i det land man udvandrede fra, så er det relativt let at forstå hvorfor de kulturelle værdier ikke påvirker en negativt. De integrerer sig absolut ikke i det nye lands kulturer, men udskærer sig et område i det nye land, hvor de værdier man tog med sig hjemmefra har fået rodfæste og videreføres.

    Du skriver at muslimerne tager mindre kultur med sig, men er det ikke en konklusion du er nået til under antagelsen af at indvandrerne integrerer sig succesfuldt i det værdisæt som værtslandet oprindeligt dyrkede?

    Svar
    1. Christian Bjørnskov Forfatter

      Hej Uffe
      Nej, der er ingen antagelser om noget. Vi observerer ganske enkelt deres tilfredshed med livet der hvor de er flyttet hen. Om ghettodannelse osv. så påvirker den, kan vi i sagens natur ikke se. Det, der dukker op af dataene, er ‘hjemkulturen’ for de muslimske indvandrere i Europa overhovedet ikke påvirker deres tilfredshed i det nye land. Det gør den meget tydeligt for_andre_ikke-vestlige grupper.
      Mere generelt – og så til den useriøse kommentar ovenfor – er en del af fordelingen ved at se på disse gruppers tilfredshed, at vi ved fra mange undersøgelser, at folks basale kultur – tillid til andre mennesker, tolerancenormer, tiltro til nationale institutioner – men også deres indkomst og status, ret kraftigt påvirker deres tilfredshed. Ved at se på tilfredsheden kan vi derfor ‘opdage’, hvad der sker med det bagvedliggende.

      Svar
  3. Anonym

    Du må hellere skrive en lidt længere, mere udførlig og ikke mindst pædagogisk post om, hvad det egentligt er du mener du har undersøgt og hvad resultatet er.
    For ALLE os der er ikke er professorer i økonomi er det ret svært at følge blot disse to indlæg – altså også udover at indlæg nummer to konklusion umiddelbart synes at stride voldsomt mod hvad selv de mest halalhippie-agtige Elbæk kloner ville have gættet på.

    Nu konkluderer du:
    “de muslimske ikke-vestlige indvandrere i gennemsnit intet kulturelt tager med”

    I forrige indlæg skrev du:
    “vi bærer vores opvækst og forældres kultur med os, om vi vil det eller ej”

    Men det gælder så åbenbart alligevel ikke – altså her nogle få dage senere. Eller er “vi” blot en reference til de forhadte hvide mænd eller hvordan kan du så modstridende påstande være hovedkonklusionen inden for en uge?

    Men måske misforstår jeg blot hvad det er du mener at have fundet dokumentation.
    Hvis det blot er at;
    “kunne man få den tanke, at de muslimske indvandrere måske er glade for at slippe for de muslimske styrer?”

    Så er svaret nok ja. Det havde de fleste nok også gættet på, på forhånd. Det har vist i øvrigt aldrig været en del af islamdebatten, at nogen hævder at muslimerne er nævneværdigt glade for de diktatorer der præger deres hjemlande. Argumentet er måske nok nærmere noget i retning af, at de – hvad der jo indtil videre er klar dokumentation for – heller ikke er i stand til at skabe det modsatte, altså et styre de er begejstrede for og som kan levere civiliserede samfund de ønsker at leve i.
    Der kan sagtens være mange hyklere som gerne vil nyde frugterne af de sekulære vestlige samfund overlegne samfundsmodel, men som samtidig ikke selv hylder det der skaber frugterne. Ligesom man kan ønske ytringsfrihed og religionsfrihed for sig selv, men ikke vil tillade andre at tegne eller konvertere. Sådan er der så meget.

    Svar
    1. Christian Bjørnskov Forfatter

      Det centrale i undersøgelserne er ret enkel: Vi har individuelle svar på tilfredshed med livet – der der teknisk kaldes subjektivt velbefindende – fra cirka 20.000 førstegenerationsindvandrere. Vi estimerer, hvor meget deres tilfredshed ligner tilfredsheden i det land, de er udvandret fra, og hvor meget den ligner tilfredsheden i det land, der er flyttet til. Hvis deres kultur, værdier osv. overlever fuldstændigt uændret i det nye land, vil deres tilfredshed i høj grad ligne den i det oprindelige land. Hvis de flytter sig i retning af det nye land vil den komme til at ligne tilfredsheden blandt de andre borgere.
      Det_generelle_billede vi finder i vores studie (som vi stadig skriver på), er at meget overlever. Men jeg checkede, om muslimer er anderledes pga. den ret trælse feedback, jeg fik. Og når man gør det, viser estimaterne, at deres tilfredshed_ingen_statistisk sammenhæng har med den i deres oprindelige hjemlande. Det kan derfor_logisk_ikke være tilfældet, at meget af deres basale tillidskultur, værdier osv. som påvirker deres opfattelse af deres eget liv, overlever ret lang tid når de flytter til Europa.

      Svar
      1. Anonym

        Jeg er ok lidt dum, men betyder det så at både A) og B) er sande på samme tidspunkt:

        A) “de muslimske ikke-vestlige indvandrere i gennemsnit intet kulturelt tager med”

        B) “vi bærer vores opvækst og forældres kultur med os, om vi vil det eller ej”

        Jeg tror de umiddelbart ville tænke, at de to påstande strider ret kraftigt mod hinanden.

        Men dertil forstår jeg nok ikke helt det med at I hævder at det er kulturen der overlever eller ej. Selv med den samme kultur, er det vel givet at subjektiv velbefindende ændrer sig – det er jo netop meget federe at bo her i det rige og sikre vesten end i den muslimske verden. Hvorfor kan deres kultur ikke være fuldstændigt identisk med den i oprindelseslandet, og samtidig give et andet subjektiv velbefindende pga. de andre forhold i vesten. Hvis man nu synes det er dejligt at se på lækre damer, men samtidig vil skære halsen over på sine søstre og døtre hvis nogen ser på dem – så er DK da et meget federe sted at bo end Saudi Arabien. I DK kan du stadig tildække din egen familie og dermed undgå at ende i helvede, og samtidig nyde synet at andre kvinder der går i lårkort. Kulturen er den samme, men omgivelserne ændrer sig dramatisk.

        Svar
        1. Christian Bjørnskov Forfatter

          Begge dele er korrekte, men på den følgende måde: A – at folk generelt slæber deres kultur med, er _generelt_tilfældet. B – at de ikke gør – viser sig at være tilfældet i det_specielle_tilfælde med muslimsk indvandring. Og hvis din påstand om, at subjektivt velbefindende ændrer sig er det selvfølgelig rigtigt – men det er rigtigt for_alle_indvandrere. Vi observerer her hvordan nogle grupper er anderledes, alt andet lige.

          Svar
          1. Anonym

            Så Vestlige indvandrere der flytter mellem lande på nogenlunde samme niveau, har ca. det samme subjetive velbefindende i de nye lande, som i dem de rejste fra.
            Men muslimske indvandrere der flytter fra tilbagestående samfund og rejser til rige vellykkede samfund, har et bedre subjektivt velbefindende i de nye lande.

            Det er nok bare mig, men jeg er ikke det mindste overrasket.

            Er I sikre på at det har noget som helt med kultur at gøre. Og ikke bare en markant forandring i socioøkonomiske forhold, hvor folk fra den 3.verden alt andet lige oplever en markant forbedring i økonomi, sikkerhed, retsstat m.m. i vesten, hvorimod vesterlændinge der flytter ikke oplever tilsvarende signifikant forandring i de basale forhold.

            Ps. I de første post, skrev du at det næppe var en populær konklusion blandt nationalkonservative, at folk tog deres kultur med sig. Det forstod jeg ikke rigtigt.
            Men nu kan jeg så forstå, at lige præcis muslimer er helt specielle. Betyder det så omvendt, at nu harmonerer forskningen så med grundantagelsen hos de nationalkonservative.

            Jeg fik lidt indtrykket at du havde en vis fryd med at skrive om de nationalkonservative i dit første indlæg. Men nu har du jo strengt konstateret at muslimer adskiller sig dramatisk fra alle andre. Det er da meget sjovt.

            Svar
  4. Kjeld Flarup

    Som jeg forstår det, så er det som du gerne vil undersøge, om velbefindende er arveligt, kulturelt eller hvor det nu kommer fra. Ikke om muslimer slæber deres kultur med eller ej.
    Så har du fundet at for “kristne” ser det ud til at være tilfældet, og for “muslimer” er det ikke.

    Og det kan man ikke bruge i indvandrerdebatten, overskriften er lidt for meget click bait.

    Nu skriver du ikke direkte at muslimers velbefindende er bedre end i hjemlandet, men jeg går ud fra at det er tilfældet. I så tilfælde kunne man jo konkludere, at muslimers velbefindende at bedre her, på trods af den hvide mands racisme.

    Forskningen kan faktisk have stor interesse for spørgsmålet omkring radikalisering og terror. Hvorfor gør de det, er det fordi deres velbefindende er dårligt, eller noget helt andet.

    Svar
    1. hans andersen

      For dem der ikke er overtroiske er det let at forstå muslimers opførsel, da Muhammed for 1400 år siden delte verden op i bandemedlemmer og så dem man måtte røve blev “hellig” krig en indtægtskilde for alle muslimer, og for de overtroiske af dem død under et røveri en billet til paradiset. Desværre er mange muslimer overtroiske, Og dem der ikke er det kan ikke melde sig ud af banden pga dødsstraf for dette.

      Svar

Skriv et svar