Populister er borgere med lavere tillid

Det er velkendt i forskningen, at folk der stemmer på populistiske partier generelt er mere skeptiske overfor ’systemet’, og i særlig grad har mistillid til politikere og de politiske institutioner. Det er bl.a. denne skepsis og mistro, som en Viktor Orbán kan spille på i sit forsøg på at omforme Ungarn til et ’illiberalt demokrati’ – dvs. et autokrati a la Erdogans Tyrkiet. De har også en velbeskrevet tendens til at være indvandringsskeptiske, værdikonservative og bl.a. mindre tolerante overfor homoseksuelle måske også overfor og folk med en ikke-gennemsnitlig livsstil.

Forleden ’opdagede’ min gode ven Niclas Berggren fra IFN i Stockholm og jeg, uafhængigt af hinanden, dog en ekstra tendens, som vi ikke tror, har været beskrevet før. Den danner nu kernen i nyt arbejde, som vi har påbegyndt sammen med Andreas Bergh (Lunds Universitet), og som vi forventer at have en præsentabel version af i løbet af efteråret. Tendensen er, at folk der stemmer på populistiske partier ikke blot er skeptiske overfor politikere, men også har markant mindre tillid til andre mennesker generelt.

Figuren nedenfor illustrerer, hvor store forskellene er. Vi har data fra fire nordiske lande i alle syv bølger af the European Social Survey, hvilket giver os mere end 10.000 individer fra hvert land. Vi udelukker derfor Island, der kun har været med i to bølger, og Estland, der ikke har haft et rigtigt populistisk parti siden landet genvandt sin uafhængighed. De populistiske partier er Dansk Folkeparti og Fremskridspartiet (DK), Fremskrittspartiet (NO), Sverigedemokraterna og Piratpartiet (SE) og Sannfinländarna / Perussuomalaiset (FI). Figuren illustrerer forskelle mellem folk, der stemmer populistisk (de stribede søjler) og andre (de udfyldte søjler) i deres tillid til andre mennesker (de sorte søjler) og tiltro til parlamentet (de røde søjler).

Forskellene er ikke til at ignorere. Den kendte forskel i tiltro til det politiske system ligger mellem 1,1 (Danmark) og 1,4 point (Sverige) på en skala fra 0-10. Det slående er, at populister også har langt mindre social tillid: I Danmark og Sverige er de 0,9 point mindre tillidsfulde, i Norge 0,8 og i Finland 0,4 point mindre tillidsfulde. Disse forskelle er statistisk signifikante ved ethvert niveau, og er også store sammenlignet med andre forhold. Helt særligt er de væsentligt større end forskellen i tillid mellem folk, der er født i landene af ’indfødte’ forældre, og folk der er født og indvandret fra ikke-nordiske lande! Den gennemsnitlige tillidsforskel mellem indfødte og indvandrede er 0,58 point, mens gennemsnitsforskellen mellem populister og ikke-populister er 0,75 point.

Hvorfor denne markante forskel eksisterer, er et åbent spørgsmål, som Andreas, Niclas og jeg skal arbejde videre med, når vores sommerforpligtelser er overståede. Vi kan se, at populisterne også er mere religiøse, hvilket kunne være en del af forklaringen. Tillid er også forbundet med uddannelsesniveau, tolerance og en række andre ting, som kunne repræsentere såkaldte ’transmissionsmekanismer’. Det ærlige svar er, at vi ikke ved hvad der ligger bag forskellene – men det er der heller ingen andre, der gør. Vi hører derfor gerne forslag fra vores læsere, så vi har mere at arbejde med i efteråret. Indtil videre er sammenhængen dog så slående, at den var værd at oplyse læserne om.

14 Kommentarer

  1. Nu er det ikke nogen hemmelighed at jeg altid stemte på Fremskridtspartiet, men aldrig på Dansk Folkeparti. De første 10 år af Fremskridtspartiets historie har protestelementet hovedsageligt været skattetrykket og statslig styring. De næste 10 år en blanding hvor kritik af flygtningepolitikken så småt kom ind. Derefter død og undergang, mens DF kørte videre med ren indvandrerkritik.

    Jeg vil påstå at de første 10 år var Fremskridtpartiet ikke mere populistisk i sine budskaber end mange af de indlæg som findes på punditokraterne. Skulle du være fair, burde Liberal Alliance også med i opgørelsen, fordi de har overtaget det økonomiske ben hos Fremskridtspartiet.
    Hvis du kunne adskille indvandring og økonomi, så ville det ikke undre mig om forskellen er endnu mere markant for indvandrings segmentet.

    • Christian Bjørnskov

      19. juni 2017 at 11:27

      Jeg havde mine overvejelser om Fremskridtspartiet, men siden den første bølge af ESS – undersøgelsen vi bruger – er fra 2002, var det rimeligt at antage, at tiden var ovre hvor partiet var primært økonomisk protest. Som jeg husker det var Glistrup blevet temmelig gakket i 2002. Mht. indvandringsaspektet er det noget, vi er opmærksomme på, men det ser ikke rigtigt ud til, at vi kan skille de to ting ad.
      Mht. LA ser deres vælgere ikke særligt anderledes ud. Man kunne argumentere for, at de er populistiske, men også at de er ikke-populistisk protest, der samler klassisk liberale stemmer op, som Venstre besluttede sig for at ignorere, da partiet rykkede ind på midten. Men det er en god illustration af, hvor svært det er at præcist kode, hvor populistisk et parti er.

      • Hvis data først er fra 2002, så var Fremskridtspartiet jo reelt død og borte. Teknisk set var partiet opstillingsberettiget en del af 2002, men tilslutningen var ikke stor.

  2. Stefan Hebsgaard

    19. juni 2017 at 12:20

    Et hurtigt spørgsmål: Hvordan definerer du/I populistiske partier?

    • Christian Bjørnskov

      19. juni 2017 at 13:45

      Det er selvfølgelig svært, men se f.eks. her: https://link.springer.com/article/10.1007/s10101-014-0154-5
      Vi er gået ud fra en slags ‘common sense definition’, dvs. partier der særligt lægger sig på populære emner, og ikke har nogen særlig tilknytning til en mere traditionel position.

      • Stefan Hebsgaard

        20. juni 2017 at 08:56

        Jeg har ikke købt artiklen, men introduktionen siger sådan noget som: “Results indicate that populist governments actively reduce economic freedom. In particular, they erode legal security, reduce freedom to trade, and tighten economic regulation.”
        Det dækker da som minimum også over enhedslisten, SF og til dels socialdemokratiet. Både venstre og konservative har da også ofte været med til at mindske f.eks. “legal security” i form af magtbeføjelser til f.eks. skat og arbejdstilsynet uden at man kan få det prøvet hos domstolene.

        Valget af partier i jeres undersøgelse synes ikke ved første øjekast at passe med den artikel du henviser til.

        • Christian Bjørnskov

          20. juni 2017 at 10:21

          Stefan, artiklen undersøger_konsekvenserne_af at vælge populister. Reduktionen i økonomisk frihed er en konsekvens, ikke en del af definitionen, Der findes i øvrigt mindst en working paper version, hvis du er interesseret i en non-gated version.
          Derudover er jeg da enig med dig i, at den nominelle højrefløj i bl.a. Danmark og USA har været med til at svække retssikkerheden. Men det er lidt et andet spørgsmål, og et der ofte forklares med en såkaldt “Nixon goes to China”-effekt.

          • Stefan Hebsgaard

            21. juni 2017 at 07:51

            Hej Christian,
            Jeg er ikke specielt interesseret i artiklen. Jeg søger egentlig bare svar på hvilke kriterier der er brugt til at udpege de partier som var med i undersøgelsen. I alle de andre sammenhænge hvor jeg hører “populistisk” bliver det bare brugt som skældsord til at nedgøre modstanderen. Derfor synes jeg at det er interessant hvis der rent faktisk findes en formel definition af populistisk som præcist kan udpege den gruppe af partier I har med og udelukke alle andre.
            Vh Stefan

  3. Man kunne vel også definere Alternativet som en populistisk parti, men her ville det ikke undre mig om tilliden var tossegod høj.

    • Christian Bjørnskov

      19. juni 2017 at 13:46

      Meget enig! Men det må vi vente og se i den næste bølge af ESS, hvor folks stemmeadfærd i det sidste valg er med.

  4. Kunne det være interessant at se på, hvilke typer af “andre mennesker”, mistilliden retter sig i mod? Jeg tænker, der må være ret stor forskel på, hvilke andre mennesker, man har tillid til, alt efter om man har stemt på DF eller Alternativet, der også nævnes som eksempel.

    • Christian Bjørnskov

      20. juni 2017 at 13:14

      Det kunne være enormt interessant, men det har vi ingen data på overhovedet. Vi er kun sikre på, at det er folk respondenterne ikke kender personligt.

  5. Mit bud, baseret på simpel observans er, at populisters naturinstinkter relativt dominerer over de logiske intellektuelle mekanismer. Sidstnævnte, der i en civiliseret verden er blevet mere og mere relevante end de førstnævnte. På hvilket absolut niveau de forskellige populisters hhv. naturinstinkter og logik ligger, kan man jo kun gisne om. Så det må jeg hellere lade være med.

Skriv et svar

© 2017 Punditokraterne

Tema af Anders NorenOp ↑