Dansk CO2-udledning i 55 år

Der er de senere år blevet sagt og skrevet meget om CO2-udledninger i Danmark og resten af den vestlige verden. Meget af det er rent vrøvl, og et af de væsentlige problemer i debatten er en mangel på fakta. Vi hjælper derfor i dag debatten en smule på vej ved at vise, hvordan udledningerne faktisk har udviklet sig over mere end et halvt århundrede. Vi lader det være op til vores læsere at fortolke dem og bedømme, om udviklingen er god eller dårlig. Vores ærinde i dag er helt simpelt: At forsyne læserne med fakta.

Disse fakta kommer fra Verdensbankens World Development Indicators-database, hvor man kan finde data for den danske udledning af CO2 siden 1960, og med de seneste tal fra 2014. Tilsvarende tal findes for vores nabolande – Nordeuropa – med Tyskland som en undtagelse, da landet først er med i dataene fra 1991; dvs. fra genforeningen var en realitet. Nedenfor plotter vi to tal for Danmark (de blå linjer) og et gennemsnit for Nordeuropa (de røde linjer). De to tal er de årlige CO2-udledninger per indbygger i metriske tons (de stiplede linjer og på en skala angivet på den højre y-akse) og CO2-intensiteten i produktion, målt ved kilo CO2 per 1000 dollars økonomisk aktivitet (de optrukne linjer og på en skala angivet på den venstre y-akse).

Set over hele perioden har Danmark haft cirka 10 % højere udledninger per indbygger, men denne situation ændrede sig i 1980erne og siden slutningen af 1990erne har de danske udledninger været lavere. Det er også let at se, at dansk økonomisk aktivitet i gennemsnit har haft 20 % lavere CO2-intensitet end vores nabolande. Toppen af udledningerne var lige omkring 1970 og med undtagelse af en underlig og meget synlig ’spike’ i 1994, er både udledningerne per indbygger og intensiteten i produktionen faldet siden da. Den danske CO2-intensitet i produktion de seneste år, som vi har mål for, er cirka en fjerdedel af det den var i 1970. Vores nabolande har set en lidt svagere udvikling – og deres udledningerne toppede i 1979-1980 – men er i dag på godt en tredjedel af hvad den var for 49 år siden.

Den danske reduktion af CO2-intensitet har også været hurtigere end de fleste andre steder siden 1990: I gennemsnit reduceres intensiteten i Danmark med 3 % per år, hvilket er noget hurtigere end det generelle nordeuropæiske gennemsnit på 2 %. Den hurtige danske reduktion er dog interessant nok den samme som i Storbritannien, der i langt højere grad er et industriland end Danmark, men faktisk også reducerer deres CO2-intensitet med en fart af 3 % per år.

Er Danmark et grønt eller sort land, gør vi ’nok’ for miljøet, og bevæger verden sig i den rigtige eller forkerte retning er store spørgsmål, som vi ikke besvarer her på stedet. Men hvis man er interesseret i at diskutere dem, er man nødt til at starte med fakta om, hvordan udviklingen faktisk er. Nogle af de fakta er hermed givet.

7 Kommentarer

  1. Henrik Kryger Pallesen

    4. maj 2019 at 12:14

    Tager tallene højde for at Europa siden 1990 har outsourcet en meget stor andel af industriens Co2 udledning til Kina m.fl.? Hvis ikke er den enkelte borgers reelle co2 udledning nok ikke faldet.

  2. Christian Bjørnskov

    4. maj 2019 at 12:18

    Det er CO2-udledning i landet, og ikke imputeret i forbruget, så svaret er nej. Men derudover er jeg faktisk uenig med dig. Kinas økonomiske rolle er overvurderet: Det er kun 7 % af den danske import, der kommer fra Kina, så det vil være endda meget svært at argumentere for, at en reduktion på 3 % per år siden omkring 1990 bare er flyttet til Kina. Tallene passer ganske enkelt ikke på den historie.

    • Henrik Kryger Pallesen

      5. maj 2019 at 23:00

      Det eneste jeg påpeger er at reduktionen nok ikke reflekterer den faktiske reduktion som de viste data indikerer. Og jeg skrev faktisk Kina m.fl. så lidt uretfærdigt at affærdige min kommentar med kun Kina tal. Så du bør dermed inkludere samtlige lande som DK har flyttet produktion til.

      Desuden repræsenterer dine Kina tal jo kun import til DK og ikke den eksport produktion som danske virksomheder har flyttet til Kina mfl og som så eksporteres til andre lande end DK.

      • Christian Bjørnskov

        6. maj 2019 at 08:54

        Der har du ret i. Men hvilke steder, Danmark har flyttet produktion til, er faktisk ikke lige at måle! Og når danske virksomheder flytter til Kina og eksporterer til andre lande tæller det som kinesisk eksport og kinesisk økonomisk aktivitet, og slet ikke i dansk økonomi. Det efterlader blot ‘plads’ til anden økonomisk aktivitet i Danmark, der typisk er mere produktiv. Om den så netto fører til lavere udledninger, afhænger helt af hvilken type det er.

  3. kjeldflarup

    4. maj 2019 at 23:44

    Klimaet er rimeligt ligeglad med udledningen pr. indbygger eller pr. tjent krone.
    Hvis ret skal være ret, burde du vel også tage total udledningen med.

    • Christian Bjørnskov

      6. maj 2019 at 08:51

      Det har du ret i, men jeg bragte de to serier af to graunde. For det første fordi den ikke ser så anderledes ud end udledningen per indbygger. Den holder op med at stige først i 70erne, og er faldet meget tydeligt siden sidst i 80erne. Den anden grund er, at en væsentlig del af debatten er præget af det Bryan Caplan kalder ‘folk theory’ – folks vage forestillinger om sammenhænge. I rigtig mange folks forestilling, fører mere økonomisk aktivitet til mere forurening og større udledninger. Det er således også en del af baggrunden for den nulvækst-bevægelse, der nu findes. Men som man kan se, er det ikke rigtigt. Når C02-intensiteten i dansk produktion falder med cirka 3 % om året, men økonomien kun vokser realt med cirka 1 % om året (og befolkningen med noget i retning af 0,4 % pga. indvandring) er økonomisk vækst logisk nok fulgt af reduktioner i udledningerne.

  4. Så når diverse NGOer og venstrefløjspartier udråber Danmark til at være et af verdens største CO2-svin, er det ikke korrekt? Eller også ligger de få andre lande i Nordeuropa altså helt i top, og “hele” 1/3 højere end Danmark?

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

© 2019 Punditokraterne

Tema af Anders NorenOp ↑