Det kan ellers nok lige være, at CEPOS har fået sat begrebet "flad skat" (flat tax) højt på den politiske dagsorden herhjemme! I de seneste to dage har medierne været tykke med artikler (i Berlingske Tidende, Jyllands-Posten og Børsen) og indslag i TV (f.eks. DR-Nyheder, DR's Deadline og i et kommende TV2-indslag) om CEPOS, der lægger op til at forklare danskerne, at der kunne være ret store gevinster at hente ved at skrotte et indviklet og forvridende skattesystem til fordel for et, der var simpelt og ens for alle. Sådan skal dét gøres at sætte en borgerlig-liberal dagsorden!
De Konservatives Charlotte Dyremose og De Radikales Anders Samuelsen har begge i varierende grad taget ideen til sig, bl.a. på dagens konference. Derimod bliver den ikke kærligt modtaget af den finanspolitiske venstrefløj, d.v.s. SF, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. Og Danmarks Liberale Partis skatteminister, Kristian Jensen: "Det vil sige, at man laver en omfordeling fra dem, der tjener mindst til dem, der tjener mest. Det kan vi ikke støtte." … Forslaget koster dog cirka 28 milliarder kroner, og de penge skal findes ved et ansættelsesstop i den offentlige sektor og ved at holde overførelsesindkomsterne nede på deres nuværende købekraft.
Det kan Kristian Jensen ikke støtte:
"Jeg har ikke noget imod en lav skat. Men jeg har noget imod Cepos' måde at finansiere det. Vi har lovet vælgerne, at der skal være plads til investeringer i den offentlige service, og derfor vil vi ikke fjerne den vækst, som skal finansiere dem."
Det argument tages direkte videre af folkepartisterne:
"Det afviser vi helt blankt. Det er ikke rimeligt, at den almindelige jævne dansker skal betale for skattelettelser til de rigeste, siger skatteordfører Mikkel Dencker."
Hvorfor anlægger Kristian Jensen dog denne retorik? Vi ved, at han er en mand med hjertet på rette sted, men netop derfor er den slags retorik jo unødvendigt. Man kan–som nogle tænksomme liberale er–være modstander af en flad skat, fordi man frygter, at det i virkeligheden på langt sigt vil være en strategisk fejl: At det vil give en mere effektiv skatteopkrævning, flere skattekroner til politikerne at disponere over, o.s.v. Den slags reservationer er sådan set fornuftige nok for liberalt sindede at tage i betragtning. Men det er det ikke at gøre ligheds- og fordelingshensyn og ønsker om højere offentlige udgifter til hovedargumenterne imod at ændre et skattesystem. Kan Kristian Jensen nævne ét eneste socialistisk tiltag, der ikke ville kunne retfærdiggøres med lignende ræsonnementer? Og kan han ikke se, at når man anvender denne type ræsonnementer, så gør man det i virkeligheden umuligt for sig selv at komme videre i fremtiden?
Vi har tidligere bemærket, at ministeren tilsyneladende er begejstret for begrebet "at give skattemyndighederne de nødvendige redskaber". Vi foreslog i den forbindelse, at ministeren evt. som et nødvendigt redskab anskaffede sig selv en ideologisk rygrad til at modstå den slags tendenser til socialdemokratisk vanetænkning med. Men da ministeren tilsyneladende anvender pluralis-formen, kan det jo være at det er to styk af noget helt andet, der er brug for …
PS. Det var sådan set en Punditokrat her og i Berlingske Tidende, der kom CEPOS i forkøbet med at fokusere på flad skat … 😉
Det, jeg egentlig finder mest ærgeligt – og uforståeligt – ved Kristian Jensens flad skat retorik er hans strategi om at opstille et fiktivt flat tax forslag (som han gjorde i JP for nyligt), som ingen kunne drømme om at indføre: Nemlig flad skat uden nogen som helst former for fradrag – end ikke et personfradrag. Og så skyde dette forslag ned, fordi det omfordeler fra lav- til højindkomster. Ingen lande har nogenside indført et sådan system – og selv ikke det oprindelige Hall/Rabushka (eller Friedman) forslag var uden – ret substantielle – personfradrag, og således faktisk rimelig progressive. (For at det ikke skal være løgn, er KJs eget forslag også baseret på, at overførselsindkomster, herunder folkepensionen beskattes med den nye flade skat – igen noget som ingen andre kunne drømme om at forestille sig. De fleste ville nok forestille sig flad skat kombineret med en nettoficering af overførslerne). Men for KJ er strategien klar: Hver eneste gang han udspørges om Flad Skat, henviser han blot til sin eget fiktive forslag, som betyder, at 3 ud af 4 familier vil betale mere i skat og at omfordelingen (ift. i dag) vil være fra fattig til rig). Venstrefløjen har selvfølgelig ikke været sen til at samle tråden op, og – for en stor part takket være KJ – er flad skat nu meget snart i alles øjne blevet synonym med at vælte skattebyrden over på de svageste. Hvis manden var socialdemokrat ville jeg sige: “Godt gået. Genialt spin”. Men nu er han venstremand, så jeg kan kun spørge: Hvorfor? Måske andre her kan svare mig
Absolut ingen forestiller sig flad skat uden nogen som helst former for fradrag. Cepos-tænketankes forslag har endog ikke fjenet et eneste fradrag. Derfor ligger det på 43%. Måske lidt uambitiøst, men umuligt at skyde ned… Ærgeligt at Kristian jensen ikke fremhæver det som et godt bud på en flad skat – og så kunne han jo tilføje “selvom det ikke er regeringens politik”. Men ak, ak, ak…