Processen i forbindelse med John Roberts’ udnævnelse til et af verdens mægtigste embeder—–ny præsident for USA’s forbundshøjesteret–—er nu ved at nærme sig sin afslutning; afstemningerne kommer i løbet af de næste par dage, og der er vist ikke megen tvivl om udfaldet.  At nomineringen går igennem både senatets retsudvalg, formodentlig med alle Republikanske stemmer for og de fleste af de Demokratiske imod; at nomineringen ikke bliver “filibustered”, d.v.s., at den faktisk kommer til afstemning i det 100 medlemmer store senat, og at man også her vil stemme nogenlunde langs partiskel—–nok noget i retning af ca. 55-58 mod ca. 42-45.  Det markerer i så fald et drastisk skift i forhold til tidligere tiders næsten enstemmige accept af præsidenternes kandidater: Den i dag så kontroversielle Antonin Scalia og begge Clintons udnævnelser af erstatninger for mere konservative dommere kom dengang i gennem med stemmetal, der grænsede til enstemmighed.  Det spændende bliver også at se, hvorledes en række mulige Demokratiske 2008-præsidentkandidater vil stemme (senatorerne Bayh, Biden og Clinton).

Spørgsmålene er så, hvad der efterfølgende sker.  Hvem nominerer Bush som den anden af sine kandidater til at udfylde de to pladser efter Rehnquist og O’Connor?  Og hvad bliver den langsigtede konsekvens—om nogen—af disse udnævnelser?

Ifølge New York Times har Det Hvide Hus nu en revideret liste med kandidater.  Man er særligt interesserede i kvinder og minoriteter … Det samme skønner en fhv. Demokratisk insider hos FoxNews.

Manuel Miranda—tidligere juridisk rådgiver for den Republikanske partiledelse i Senatet—listede i sin klumme i Wall Street Journals OpinionJournal.com, hvem han mente, der er “The Contenders”—og hvem han foretrækker.  Blandt de sidstnævnte er ikke justitsminister og fhv. Texas Supreme Court dommer Alberto Gonzales, som mange mener, er Bushs egen foretrukne kandidat.

“Journalists are particularly eager over Gonzales talk, mostly because they sense that conservatives do not share their enthusiasm. They’ve got that right. The fact is that not one conservative leader I know supports a Gonzales nomination. Those who publicly say they do are not telling the truth. They either are Texas friends or are fearful of losing White House access and fund-raising support.”

Miranda mener, at den nye dommer skal være én, der er klart forskellig fra Gonzales men også fra John Roberts:

“The president’s next pick must be someone very different from Roberts. The object is not to have someone who is more conservative. That would be hard to accomplish. The next nominee must be differently credentialed. The overriding challenge for the president is to rid us of the stigma of the Bork nomination, which produced a Republican stealth nominee like David Souter, by naming someone with a precise record, the kind of record William Rehnquist had in 1986.

This high goal is not imperiled by the political desire the president may have to name either a woman or a Hispanic. These are the categories to which the president is likely to limit his new short list. The White House may also look at senators; an option that previous presidents have taken when they wanted a smooth Senate confirmation of a solid nominee.”

Her er Mirandas liste over kandidater, der er mulige men som samtidigt er mere ideologiske:

• Edith Jones, dommer, Fifth U.S. Circuit Court of Appeals.
• Priscilla Owen, dommer, Fifth U.S. Circuit Court of Appeals.
• Janice Rogers Brown, dommer, U.S. Circuit Court of Appeals for the District of Columbia—en kandidat som nærværende punditokrat flere gange har omtalt.
• Maura Corrigan, dommer, Michigan Supreme Court.
• Emilio Garza, dommer, Fifth U.S. Circuit Court of Appeals.
• Danny Boggs, retspræsident og dommer, Sixth U.S. Circuit Court of Appeals.
• Raoul Cantero, dommer Florida Supreme Court.
• Jeff Sessions, senator (R-Alabama), medl. af retsudvalget, fhv. U.S. attorney.
• John Cornyn, senator (R-Texas), fhv. dommer, Texas Supreme Court.
• Mel Martinez, senator (R-Florida).
• Larry Thompson, fhv. vicejustitsminister.
• Theodore Olson, fhv. Solicitor general.

Og—som rosinen i pølsenden og til nærværende punditokrats store glæde:

• Douglas H. Ginsburg, retspræsident, D.C. Circuit Court of Appeals og professor ved Universoity of Chicago og George Mason University.  Siger Miranda: “The president would also win admiration if he considered the popular and highly respected Douglas Ginsburg, only 59, the chief judge of the D.C. Circuit, whose 1987 nomination to the Supreme Court was scuttled. When Reagan nominated Judge Ginsburg to replace Justice Lewis Powell, the president described the young judge as “unpretentious.” That has not changed, but 20 years of appellate experience later, Judge Ginsburg has the finest record on the federal appellate bench.”

Men hvordan kommer den post-Rehnquistske æra til at se ud?  Det vender vi tilbage til i en Post-Rehnquist: Parte Deux.

PS. Den fortrinlige John Tierney havde i øvrigt i New York Times en ret morsom liste med post-moderne spørgsmål, Senatsmedlemmerne kunne stille John Roberts.  Jeg tror ikke, at mange af dem blev stillet …

PPS. Flere fra den amerikanske venstrefløj har knap så subtilt antydet, at John Roberts muligvis … er homoseksuel.  Det skulle vel egentlig ret beset være ret ligegyldigt, men det har i hvert fald affødt denne relativt sjove, tongue-in-cheek spoof blog: Conservative Bloggers Who Support The Gay Judge Roberts.