Stor citatfuskkonkurrence med præmie!

Vores smagløse forsøg på at ligne rigtig Main Stream Media (MSM) fører os nu til at lave en rigtig konkurrence. Wauv!

Alle kan deltage, det er helt gratis, og der er en flot præmie til vinderen. Den stolte vinder får intet mindre end den helt nye version af ytringsfriheden: Du er fri til at tænke, hvad du vil, blot du ikke udtrykker det på nogen måde, da det kan skade Arlas garanteret jødefri eksport af mælkeprodukter til Mellemøsten.

Vi havde egentlig planlagt en stor flot ceremoni for kåringen af vinderen, hvor PEN-koret skulle synge den nye udgave (ikke Outlandish’, men Seidenfadens) af PH’s evigt aktuelle schlager, nu kaldet Vi binder os på mund og hånd. Meget passende skulle det hele foregå i lokalerne hos Institut for Menneskerettigheder, men vi har måtte aflyse, fordi dagen vist er reserveret en konference, Ytringsfrihedens ofre II, hvor man fokuserer på de danske katolikker, der blev traumatiserede af at se Dave Allen Shows i 1970erne.

Det tegner i øvrigt til at blive en spændende konference. Først vises stærkt censurerede afsnit af Allens shows klippet ned til ca. 15 sekunder per afsnit for at illustrere, at man faktisk godt kan tage hensyn til andres religiøse følelser, hvorefter der er et indlæg af en repræsentant fra Brandes Selskabet over emnet, Før Brandes og Cavling – Da religionen nød respekt i dansk presse. Derefter fortæller en repræsentant fra Foreningen til udbredelse af troen på intelligent design om den langt mere hensynsfulde tradition for at respektere religion i amerikansk MSM. “Der ville næppe være så mange voksne mennesker i USA, som tror på den guddommelige skabelsesberetning, uden denne høflige selvcensur”, udtaler rev. E. C. Offended i konferencematerialet, “Det kunne I lære meget af i Europa”. Der afsluttes med et meget personligt indlæg af Berlingskes chefredaktør Niels Lunde, Han kan da ikke mene mig, vel?, hvor han fortsætter sin kritik af, at statsministeren ikke hængte nogle få navngivne individer ud ved navn og dermed gav anledning til ubehagelig selvransagelse hos mange fremtrædende medie- og erhvervsfolk. Det skal nok blive spændende.

I stedet for en ceremoni sker overrækkelsen af gevinsten virtuelt ved tankeoverførelse. Det er jo åbenbart også bedst ikke at vække for meget opmærksomhed.

Og nu til reglerne. Det hele er meget enkelt. Man skal bare påvise citatfusk, og der er rigeligt at tage af fra MSM. Det giver ekstra, hvis der er links. Desto bedre citatfusk, desto større chance for at vinde. Vi lægger vægt på elegance og frækhed. Det giver bedst at tage ord ud af en kontekst, så de forvrides, hvorimod vi ikke rigtig giver noget for egentlig løgn; det er for let(h). Men hold jer ikke tilbage, grænsen mellem de to former for fusk er jo flydende. Man kan også komme med eksempler på, at vi har lavet citatfusk, men det vil vi betragte som krænkende og straks ignorere, så I kan lige så godt spare jer. Her er nogle eksempler på do and don’ts:

1) Jyllands-Posten trykte sine profettegninger for at “håne, spotte og latterliggøre” muslimer.

Elegant, fordi det er taget ud af konteksten. Her er, hvad JP egentlig skrev 29/9 2005:

Det moderne, sekulære samfund afvises af nogle muslimer. De gør krav på en særstilling, når de insisterer på særlig hensyntagen til egne religiøse følelser. Det er uforeneligt med et verdsligt demokrati og ytringsfrihed, hvor man må være rede til at finde sig i hån, spot og latterliggørelse.

JP ønskede således ikke at håne muslimer, men angiver blot, at ytringsfriheden i Danmark ikke afgrænses af, om en person føler sig krænket, men efter objektive kriterier fastsat af domstolene. Samme standard gælder naturligvis for kristendommen, og JP har da også trykt tegninger, der sikkert har krænket “nogle kristne”. Beskrivelsen af ytringsfriheden var efter en presseetisk og juridisk vurdering rigtigt, da den blev skrevet. Om det stadig er tilfældet, er blevet mindre klart for en række universitetsforskere efter balladen startede, så nu venter vi spændt på rigsadvokaten.

2) En rigtig dansk klassiker er citatet om, at statsministeren ikke bare troede, men vidste, at Saddam havde WMD. Citatfuskeriet blev markedsført i sammenhængen med Grevil-sagen om FE-rapporterne, så man skulle tro, at Fogh hævdede at have sin viden fra dem. Det fulde citat var:

Irak har masseødelæggelsesvåben. Det er ikke noget, vi blot tror. Vi ved det. Irak har selv indrømmet, at de har haft sennepsgas, nervegas og miltbrand, men Saddam Hussein vil ikke afregne. Han vil ikke fortælle os, hvor og hvordan de våben er blevet destrueret. Det ved vi fra FNs inspektører, så der er ingen tvivl i mit sind.

Det fremgår således, at statsministerens “viden” fulgte af et logisk ræsonnement knyttet til de WMD, som Irak ubestrideligt havde haft og ikke siden havde redegjort for, og ikke til specifikke FE-rapporter. Den er ved at være slidt, men ses under tiden i brug alligevel.

3) At Bush skulle have erklæret over for hele Verden, at “enten er I med os eller I er imod os”, er en anden lille perle, som man for nyligt kunne se i Berlingske, der jævnligt sjusker med deres dækning af Bush. Her er det rigtige citat fra talen den 20. september 2001, ni dage efter terrorangrebet. Efter først at have talt om, at Afghanistan må udlevere bin Laden og al-Qaeda, siger han:

We will starve terrorists of funding, turn them one against another, drive them from place to place, until there is no refuge or no rest.  And we will pursue nations that provide aid or safe haven to terrorism.  Every nation, in every region, now has a decision to make. Either you are with us, or you are with the terrorists.  (Applause.)  From this day forward, any nation that continues to harbor or support terrorism will be regarded by the United States as a hostile regime.

Det fremgår, at Bush kun retter kravet mod de stater, der i lighed med Afghanistans taleban-styre husede terrorister, og at kravet retter sig mod deres dobbeltspil. Enten er de med USA og må bekæmpe terroristerne, eller de lader dem blive og vil så blive betragtet som fjender af USA. Talebanerne valgte som bekendt siden side med al-Qaeda.

Her er nogle eksempler, der ikke du’r i denne konkurrence:

1) Efter at have afvist, at man kan sammenligne Flemming Roses situation med de udenlandske forfattere og journalister, som PEN kæmper for, udtaler Niels I. Meyer:

Her er der tale om mennesker, som risikerer lange fængselsstraffe i diktaturstater. Det er pinligt at sammenligne dem med Flemming Rose, som har al den ytringsfrihed, han ønsker. Han kommer jo ikke fængsel.

Selvom Meyers vurdering af den mordtruede Roses situation er afslørende, du’r citatet ikke i denne konkurrence. Det er nemlig ikke fusk; han har faktisk sagt det. Desuden har Meyer taget konsekvensen og meldt sig ud af PEN, hvilket nok er godt det samme, da International PEN i mellemtiden har erklæret, at Rose skal modtage den støtte, som et flertal af bestyrelsen med nød og næppe, og kun på egen hånd, fik meddelt ham under mange forbehold.

2) Her er et andet eksempel. Det er en oversættelse fra spansk af Mario Vargas Llosa fra Weekendavisen:

På samme måde lader de såkaldt progressive intellektuelle end ikke til at have opfattet, hvad det er, der foregår. Med André Glucksmann forventeligt som den første er der beundringsværdige undtagelser – men d
e er nærmest ikke-eksiste
rende. Jeg kunne håbe, at denne tavshed blot skyldtes ærværdig fejhed: det ville være menneskeligt og til at forstå. Det er rimeligt nok ikke at ønske at ende som den hollandske filminstruktør Theo van Gogh, dræbt af en fanatisk muslim for at benyttet sig af sin ret til at tænke frit. Men jeg tror desværre, at den egentlige grund er en anden og værre. At en god del af tavsheden til venstre skyldes, at venstrefløjen ikke kan beslutte sig for, hvad der er den politisk korrekte holdning i denne polemik. … Når man sammenligner nutidens europæiske venstrefløj med den, der i sin tid gik foran i kampen for den ytringsfrihed, som fanatismen i dag bekæmper – så er det lige til at græde over.

Igen er vi helst fri for den slags bidrag. Dels er det ikke citatfusk, men et ægte og gennemtænkt citat, dels er det en smertefuld påmindelse om forskellen på rigtige intellektuelle og så den slags, vi må nøjes med her i landet, hvor selv Ib Michael betragtes som en farlig intellektuel.

Klar – parat – start!

7 thoughts on “Stor citatfuskkonkurrence med præmie!

  1. Martin

    Hvad med Politikens oveskrift: “Eksperter: Muhammed-mappe indeholdt kun mindre fejl”. Jeg véd ikke, om man kan kalde det citatfusk — eller bare et unfair sammendrag.Uriasposten har reproduceret et læserbrev fra Lise Præstgaard Andersen, hvor hun skarpt kritiserer den fejlagtige overskrift.http://www.uriasposten.net/?p=3167

    Svar
  2. Mandal

    Godt initiativ og et velskrevet indlæg!Jeg kan desværre ikke lige bidrage med et fusket citat, men jeg kan da smide et link til Punditokraterne på min blog. Så det har jeg gjort…

    Svar
  3. MikkelA

    Her er så mit bidrag. En sjov lille sag med Tøger Seidenfaden som udlægger af ambassadørenes brev. Kan specielt godt lide hans, tilsyneladende ganske effektive, lille finte med eksperternes kyndige oversættelser af den svære, svære tekst. For selvfølgelig er “should not be allowed” en særdeles tvetydig udmelding, der kun kan oversættes af folk med et særligt kendskab til det engelske sprogs allermest subtile nuancer….11 ambassadører havde skrevet til ham og bedt ham om »at gå i rette med de ansvarlige i henhold til landets love«. Dette kan, sagde Anders Fogh i går her i avisen, »kun fortolkes på én måde – nemlig at vi skal tage retslige skridt mod en avis«. Men som Politikens læsere vil vide, kan brevet helt oplagt fortolkes på andre måder. De eksperter, vi har talt med, er enige om, at statsministerens tolkning enten er direkte forkert eller meget firkantet. -Fra Tøger Seidenfadens klumme d. 25/2 2006In your speech at the opening of Danish Parliament, Your Excellency rightly underlined that terrorists should not be allowed to abuse Islam for their crimes. In the same token, Danish press and public representatives should not be allowed to abuse Islam in the name of Democracy, freedom of expression and human rights, the values that we all share.We deplore these statements and publications and urge Your Excellencys government to take all those responsible to task under law of the land in the interrest of inter-faith harmony, better integration and Denmarks overall relations with Muslim world. We rest assured that you will take all steps necessary.- Fra ambassadørenes brevFremhævningerne i begge citater er mine.

    Svar
  4. n

    For fuldstændighedens og stringensens skyld eksempel I i al sin skønhed:I CBS’s 60 minutes’ indslag The State of Denmark som blev sendt i slutningen af februar 2006 i USA og i Danmark og alle mulige andre steder, sagde Tøger Seidenfaden ifølge CBS’s udskrift om Jyllands-Postens publicering:” …they were doing it to get a reaction from the local Muslim religious minority. And they said so very explicitly. They explained on their front page that they were doing this, and I quote, “To teach religious Muslims in Denmark that in our society, they must accept to be scorned, mocked and ridiculed.””They were stirring it up?” Simon asked.”It was very much stirring it up,” Seidenfaden replied. ” (Så er det vist også banket ind med syvtommersøm, at Jyllands-Posten bevidst planlagde at ophidse gemytterne – eller hvordan det nu skal oversættes.)Tøger Seidenfaden siger altså i indslaget “jeg citerer”, men han citerer ikke. Han finder selv på, hvad der skulle have stået i Jyllands-Posten.JP’s forsidetekst af Flemming Rose på dansk: “Det moderne sekulære samfund afvises af nogle muslimer. De gør krav på en særstilling, når de insisterer på særlig hensyntagen til egne religiøse følelser. Det er uforeneligt med et verdsligt demokrati og ytringsfrihed, hvor man må være rede til at finde sig i hån, spot og latterliggørelse.”TS’s “citat” plus moms oversat: “…for at lære religiøse muslimer i Danmark, at i vores samfund, må de finde sig i at blive hånet, spottet og latterliggjort.”Der er forskel på at fortælle, at alle i et moderne samfund må finde sig i lidt af hvert, og så at fortælle til en udvalgt gruppe, religiøse muslimer, at nu skal de have en lektion i at blive hånet og spottet. Så der gav Tøger Seidenfaden lige Jyllands-Posten et ekstra lag sort sværte på verdensdækkende fjernsyn.n

    Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.