Bolton om FN og NATO

Man kan mene hvad man vil om USA's nu forhenvaerende FN-ambassadoer men paa vises punkter har hans no-nonsense tilgang til diktaturstater og hans usentimentale forhold til FN og denne institutions begraensninger i denne punditokrats oejne vaeret et frisk og tiltraengt pust. I et interview med the Times – det foerste efter Bolton maatte traede tilbage – konkluderer Bolton, at FN er blevet saa ineffektivt, at NATO boer goeres til et globalt alternativ bestaaende af demokratiske stater. Bolton foreslaar derfor, at lande som Australien, Japan og Israel gives adgang til NATO, som saa kan udgoere et "caucauses of democracies".

Boltons ide er naeppe realistisk men ville vaere saerdeles kaerkommen, som en kraftig markering fra verdens demokratier, af at man ikke undskylder for sit politiske system men tvaertimod finder det overlegent i forhold til de alternativer praeget af fundamentalisme, kommunisme og fascisme, som dominerer flere af af FNs oervige medlemsstater.    

At den er helt gal med FN findes der adskillige nylige eksempler paa. FN's nye generalsekretaer Ban-Ki Moon, lovede ved sin tiltraeden at reformere FN. Men Moon er kommet saerdels uheldigt fra start. Som sin vice-generelsekretaer har Moon udnaevnt Asha Rose-Migiro. Migiro er  udenrigsminister i Tanzania. Paa den baggrund kunne man maaske taenke, at udnaevnelsen var lige efter bogen.

Migiro har dog kun fungeret, som udenrigsminister i lidt under et aar. Det er endvidere vaerd at bemaerke at Migiros saede i det tanzanianske parlament ifoelge avisen the Australians mandagsudgave blev sikret i en valgkreds reserveret til kvindelige kandidater. At Migiro er en sort afrikansk kvinde – og dermed en politisk korrekt darling – vejer saaledes aabenbart tungere end det faktum, at hun ud fra helt objektive kriterier er uegnet til at bestride en post, der er helt central for Moons bebudede reformer, og hvor Migiro vil skulle haandtere diplomater og politikere med mange flere aars erfaring fra international politik.

Som om Migiros manglende erfaring ikke var nok er det kommet frem, at hun – igen ifoelge the Australian – i sin embedsperiode har stoettet Irans atomprogram og enddog udtrykt haab om at tanzaniansk uranium kan anvendes af Iran.

Et andet eksempel er FNs nye Menneskerettighedsraad, der afloeste den skandaleramte Menneskerettighedskommision. Menneskerettighedsraadet har dog vist sig endnu mere politiseret og ligegyldig overfor egentlig menneskerettighedsbeskyttelse end sin forgaenger. Raadet har saaledes – anfoert af muslimske lande koordineret af OIC – brugt det meste af sin energi paa fuldstaendigt ensidigt at fordoemme Israel og de vestlige stater i Raadet har flere gange maatte se sig nedstemt af alliancer af lande saasom Pakistan, Saudi-Arabien, Marokko, Cuba og Kina, hvilket man i oevrigt snart vil kunne laese mere om i en kort artikel af undertegnede i det nye trykte Raeson.

Naar man tager i betragtning at de ovennaevnte eksempler paa FNs inkompetence langt fra er enestaaende men snarere kendetegnende, kan det synes overraskende at en ide som John Boltons om et globalt NATO  med udvidede befoejelser opfattes som kontroversielt i de fleste Vestlige lande. Det er endnu mere overraskende, at the Economist (og Paul Kennedy) saetter sin lid til at FN kan (og skal) spille en mere central rolle i international politik. I denne punditokrats optik er det i stigende grad noedvendigt med et opgoer med tanken om FN som garant for en international retsorden. Saa laenge FN Pagten ikke skelner mellem demokratier og diktaturer er det utopi at tro paa at frie og undertrykkende lande kan enes om en vision om det gode internationale samfund og uden en saadan faelles vision er selv nok saa fromme haab derom ligegyldige.

 

 

 

3 thoughts on “Bolton om FN og NATO

  1. Jacob Mchangama

    Jeg skal med det samme beklage de manglende danske bogstaver men jeg opholder mig pt i Australien og haaber at laeserne baerer over med stavemaaden.

    Svar
  2. Limagolf

    SÅ må du jo bare lære ALT-koderne!alt+0198 = Æalt+0216 = Øalt+0197 = ÅMht. til idéen om et demokratiernes FN, mener jeg der er nogle problemer, selvom det naturligvis på andre måder er en god idé.1) Man må skelne mellem FN’s sikkerhedsråd og resten af FN. I forhold til størsteparten af FN’s aktiviteter (sundhed, flygtninge, m.v.) ville det ikke give nogen mening at udelukke hele den tredje verden. Det er dem der bruger disse dele af FN.2) Mht. UNSC mener jeg bestemt ikke at vi skal lade vores udenrigspolitik diktere af hvad Rusland og Kina kan finde på at stemme ned med deres veto. Men i forhold til Irak krigen skal vi jo ikke glemme, at det ikke var muligt at samle flertal blandt demokratierne omkring bordet heller. Så et NATO-FN vil også løbe ind i problemer med at blive enige.3) Boltons slet skjulte mål var vel egentlig at resten af verden skulle gummistemple USA’s udenrigspolitik uden så meget brok! Det mener jeg bestemt ikke vi skal deltage i. Når Bush nu begynder med Iran, bør Danmark pænt sige nej tak til deltage i blåstemplingen af det vanvid.Kort og godt bør alle fornuftige lande se på FN som en mulighed, ikke en nødvendighed, og iøvrigt aldrig glemme den sunde fornuft deres egen situation fordrer. Det er utopisk at tro de store drenge i klassen frivilligt vil overdrage nogen form for suverænitet til andre lande eller institutioner, de være sig demokratiske eller ej.Så IMO er al den anti-FN snak der huserer for tiden, primært et forsøg på at miskreditere udenrigspolitiske holdninger der ikke matcher deres nuværende Amerikanske præsidents demente idéer. Og derfor ikke så interessant når det kommer til stykket./Limagolf

    Svar
  3. Repsak

    Bolton var ikke bare et frisk pust, han er det bedste, der er sket for FN i mange, mange år. Demokraterne i USA må sidde med en meget dårlig smag i munden efter hans afgang.

    Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.