Fra en ideologisk taler i dag:
"Sidder de slet og ret i deres ministerbiler og ved, at de kan være forvaltere af det socialdemokratiske velfærdssamfund og ikke en tøddel mere? … Ideologi er ikke noget man skal skamme sig over eller erklære stendød," sagde han med henvisning til tidligere statsminister Poul Schlüters bemærkning om at ideologi er noget bras. "Schlüter erklærede ideologien for stendød – det lader til at de borgerlige har taget det til efterretning".
Hvem mon sagde det? Søren Pind? Jacob Axel Nielsen? Martin Ågerup? Christopher Arzrouni? Læs svaret her hos 180grader.
Nu vil jeg jo ikke afsløre bagmanden og sammenhængen, det må man finde hos 180G. Men man må sige at han rammer lige i hjertet af sagen. Ellers fantastisk afsluttende bemærkning i artiklen:Og vi vil betale for den ved kasse 1. Nu ved jeg jo ikke om han taler i overført betydning, men ellers er det første spørgsmål der melder sig: Når du nu siger VI, hvis penge mener du så? Nå, det er nok deres egne finanser fra partiets skattekiste – ikke borgernes penge, da?
Jeg har fra en sædvanligvis pålidelig kilde fået oplyst, at hvis man ser på hvilken procentdel arbejdstagernes produktion, der udbetales til arbejdstagerne – så er denne procentdel nogenlunde konstant i tid – og den er nogenlunde den samme for Danmark og USA.Når man tænker på hvor gennemorganiseret det danske arbejdsmarked er i forhold til det amerikanske kan man jo så spørge sig selv: hvorfor formår fagforeningerne i Danmark ikke at forhandle en større fraktion af produktionen til arbejdstagerne end det er tilfældet i USA? Skyldes det, at løndannelsen helt grundlæggende ikke bestemmes af “forhandlingsstyrke” og “magtpositioner” – men af mere grundlæggende økonomiske kræfter?Mit gæt er, at fagforeningerne og centrale lønaftaler i bedste fald er uden effekt og i værste fald hæmmer væksten i lønnen – men hvad siger forskningen om dette emne?
Det er meget interessant, JR. Jeg havde indtryk af, at virksomhedernes stærkt stigende indtjening i disse år var en indikation af, at lønmodtagerne modtager en svindende andel af produktionen. I hvert må man vel sige, at virksomhedsejernes relative kompensation i forhold til lønmodtagernes ditto stiger i disse år?
NAN: “Det er meget interessant, JR. Jeg havde indtryk af, at virksomhedernes stærkt stigende indtjening i disse år var en indikation af, at lønmodtagerne modtager en svindende andel af produktionen. I hvert må man vel sige, at virksomhedsejernes relative kompensation i forhold til lønmodtagernes ditto stiger i disse år?”Jeg kender ikke forholdet mellem stigninger i virksomhedernes indtjening og lønstigningerne for de sidste par år. Det kan andre måske kaste lys på. Jeg vil dog ikke afvise, at de kurver jeg så også indeholdt mindre konjukturbestemte fluktuationer (det kan jeg ikke huske).De tidsserier for DK og USA jeg så var dog ret lange (~30-40 år svjh.) og nogenlunde konstante på ca. 80% af produktionen til lønmodtagerne (hvad arbejdsgivernes andel helt præcis går til ved jeg ikke).