Thomas Sowell Havde for et par dage siden et indlæg i Jewish World Review, som fortjener at blive refereret i sin fulde længde:
Sometimes unrelated events nevertheless tell a coherent story.
One newspaper story that caught my eye recently was about two high-powered
schools in South Korea where Korean girls study 15 hours a day, preparing
themselves for tests to get into elite colleges in the United States.
Harvard, Yale and Princeton already have 34 students from those schools.
When a copy of the 50th anniversary report on members of the Harvard class
of 1958 arrived in the mail recently, I thought back to one of my fellow
students in that class who had worn a hole in the sole of his shoe but put a
folded piece of newspaper in his shoe to cover the hole, rather than tell
his parents.
He realized that they would buy him a new pair of shoes if they knew– and
he also realized that they could not afford it.
He went on to become a professor at several well-known medical schools and
to have various achievements and honors over the years.
>From even further back in time, I received a letter recently from a man who
grew up in my old neighborhood back in Harlem. When he and I were in the
same junior high school, one day a teacher who saw him eating his brown bag
lunch suddenly arranged for him to get a lunch from the school cafeteria
without having to pay for it.
It happened so fast that my schoolmate had already taken a bite from the
school lunch when he suddenly realized that he had been given charity– and
he wouldn’t swallow the food. Instead he went to the toilet and spat it out.
By now his brown bag lunch had been thrown out, so he just went hungry that
day. He went on to become a very successful psychiatrist.
Like everyone else, I have also been hearing a lot lately about Jeremiah
Wright, former pastor of the church that Barack Obama has belonged to for 20 years.
Both men, in their different ways, have for decades been promoting the far
left vision of victimization and grievances– Wright from his pulpit and
Obama in roles ranging from community organizer to the United States Senate, where he has had the farthest left voting record.
Later, when the ultimate political prize– the White House– loomed on the
horizon, Obama did a complete makeover, now portraying himself as a healer of divisions.
The difference between Barack Obama and Jeremiah Wright is that they are
addressing different audiences, using different styles adapted to those
audiences.
It is a difference between upscale demagoguery and ghetto demagoguery,
playing the audience for suckers in both cases.
People on the far left like to flatter themselves that they are for the poor
and the downtrodden. But what is most likely to lift people out of poverty–
telling them that the world has done them wrong or promoting the work ethic
of the Korean girls, the dogged determination of my Harvard classmate with
the newspaper in his shoe, or the self-reliance of my fellow junior high
school student in Harlem who had too much pride to take charity?
When young people go out into the world, what will they have to offer that
can gain them the rewards they seek from others and the achievements they
need for themselves?
Will they have the skills of science, technology or medicine? Or will they
have only the resentments that have been whipped up by the likes of Jeremiah Wright or the sense of entitlement from the government that has been Barack
Obama’s stock in trade?
In the real world, a sense of grievance or entitlement, as a result of the
mistreatment of your ancestors, is not likely to get you very far with
people who are too busy dealing with current economic realities to spend
much time thinking about their own ancestors, much less other people’s
ancestors.
Another seemingly unrelated experience was being in a crowd at a graveside
in a Jewish cemetery last week. That crowd included people who were black,
white, Asian, Catholic, Jewish and no doubt others. This country has come a
long way, just in my lifetime.
We don’t need people like either Jeremiah Wright or Barack Obama to take us backward.
The time is long overdue to stop gullibly accepting the left’s vision of
itself as idealistic, rather than self-aggrandizing.
Gud vide hvad hvorledes Thomas Sowell ville beskrive dansk politik? 🙂
Læs Sowell. En af de klogeste mænd, der ytrer sig i disse tider. På http://www.townhall.com ligger hans nye indlæg et par gange om ugen.Klart og enkelt skriver han, men med en dybde og en analytisk præcision, der ikke er kommet af sig selv.
Hugh Hewitt og Mark Steyn tager Michelle Obama’s seneste tale under kærlig behandling over på Townhall, og Mark er i sjælden god form. Vidunderligt. http://www.townhall.com/talkradio/show.aspx?radioshowid=5Om Barak Obama er der efterhånden kun at sige, at enten vælger han Hillary som vicepræsident og hiver den i land, eller også bliver John McCain en forholdsvis sikker vinder til november med +300 valgmænd.
“the sense of entitlement from the government that has been BarackObama’s stock in trade?”Præcist hvordan mener han denne “sense of entitlement” er kommet til udtryk hos Obama? Var det da han voksede som barn af en enlig mor, blev opdraget af hans meget almindelige bedsteforældre, arbejdede sig op igennem uddannelsessystemet takket være legater og endte på Harvard Law takket være sine evner – ikke hans forældres penge eller kontakter (George Bush, John Kerry…).Om noget er Obama selve manifestationen af hårdt arbejde, flid og troen på den amerikanske drøm. Og det kan jeg se, selv om jeg er ærke-borgerlig. Niels Westy ville stå sig godt med ikke bare naivt at copy-paste en klart fordrejet artikel, men i stedet forsøge at forholde sig selvstændigt til realiteterne. @JP: Du bliver klogere, hvis du tror McCain får det så let! LOL!Og det er uanset hvem Obama vælger.
Hvis bare amerikas sorte ville være mere som jøderne, og aldrig bruge fortidens forbrydelser til at legitimere deres politiske agenda.
Denne klumme minder mig om hvorfor jeg ikke kan udstå amerikansk politik. Enhver kritisk stillingtagen er erstattet af blind parti-tro, hvilket er noget enerverende i et to-parti system./Limagolf
Bruce: “Hvis bare amerikas sorte ville være mere som jøderne, og aldrig bruge fortidens forbrydelser til at legitimere deres politiske agenda.”Du misforstår George Sowell (jeg går ud fra, at du er ironisk). Han argumenterer ikke for, at man skal ignorere fortidens forbrydelser. Han argumenterer for hvordan man bedst kommer videre.
Ikke for noget, men omgås Sowell ikke sandheden lidt let?Barack Obama kunne have haft en karriere som topadvokat. I stedet valgte han at blive community-organizer i Chicagos Southside. Enhver der har været i området vil vide at det er et slemt kvarter.Med andre ord gjorde Obama noget for andre gennem sine egne handlinger og sine egne fravalg, i stedet for bare at lade regningen gå videre til samfundet.DET er sgu’ da kerne-borgerligt!Desuden har Obama i flere taler gjort op med offerkulturen blandt sorte, i direkte modstrid med hvad Sowell hævder. Jeg har ikke nogen links i hovedet, men hvis I vil se dem, kan jeg finde dem til Jer.Desværre er dette nok meget kendetegnende for standarden i amerikanske politiske klummer for tiden. Sandheden (og den politiske relevans! Obama har lige bestilt en Pabst Blue Ribbon, juuhuu!) er det første offer./Limagolf
Hvad der traf mig som værende virkelig dybt og analytisk præcist, var Mr. Sowell’s opbyggelige anekdoter (eller skulle de ses som parabler?) om, hvordan det bare altid betaler sig at arbejde hårdt og aldrig tage imod noget, som f. eks et stykke af andre folks land.Så simpelt er det ude i den virkelige, hårde men fair, voksenverden, hvor alle altid må stå på egne ben. Mr. Sowells indsigt er helt sikkert ikke kommet af sig selv men gennem årevis af hårdt og selvopofrende verdens-eksegetisk slid.
Bruce skriver: “Hvis bare amerikas sorte ville være mere som jøderne, og aldrig bruge fortidens forbrydelser til at legitimere deres politiske agenda.”Jeg tror din ironi er spildt her Bruce. Danske borgerlige som her paa bloggen er et endnu stoerre “amen corner” til neoconnerne end Bill Kristol, Norm Podhoretz, the Weekly Standard etc. selv kunne skrabe sammen. Saa naar Tom Sowell skriver et indlaeg mod Barach Obama i Jewsh World Review, saa bliver det taget for paalydende. Der er i USA flere grupper af “one issue voters”, der stemmer udfra en og kun en interesse. Det kan vaere guns, abort, eller for nogen, Israel. Israel lobbyen er bekymret for Obama som praesident, fordi han kunne taenkes at foere en balanceret Mellemoestpolitik og bringe tropperne hjem. Det er derfor det er saaa vigtigt for neoconnerne at daemonisere Obama med alle midler. Tom Sowell er en klassisk Uncle Tom. Han er anvendelig for tiden og faar lov til at arbejde indenfor i plantagehuset. Men mon han selv tror, at neoconnerne har hans interesse paa hjerte.
“Onkel Tom”-argumentet er nok noget af det mest nedladende, og sådan set også racistiske, man kan rejse når det drejer sig om en sort person man er uenig med. Bare plat, og lugter også langt væk af de sædvanlige idiotiske ideer om at folk har objektive interesser der er bestemt af deres tilhørsforhold til en eller anden gruppe. Mht. de forhadte “neocons”: Nu er det faktisk ikke mit indtryk at Sowell støtter de neokonservative, for han har, som frimarkedsøkonom og “libertarian conservative” ikke særligt meget tilfælles med dem. Derudover har jeg svært ved at se hvorfor at de neokonservative skulle have hans interesse mindre på hjerte end andre politiske grupperinger i USA – skulle det være fordi at de er racister? Så vidt jeg ved er racisme nok noget af det sidste man kan anklage de neokonservative for, i den grad man kan tale om dem som en samlet gruppe (specielt de nævnte da, Kristol og Podhoretz).Jeg forstår faktisk ikke det meste af kritikken der indvendes her imod ham i forbindelse med denne klumme – det han siger er jo blot at Obama kører den klassiske venstrefløjs “det er ikke dit ansvar”-strategi. Han træder regelmæssigt ved siden af når han taler om amerikanere af den lave eller middel-lave økonomiske klasse (som det f.eks. var tilfældet da han kom for skade at antyde at det er arbejdsløshed og personlige kriser der får folk til at stemme på ting som fri våbenlovgivning og immigrationsrestriktioner). Sowell siger ikke at Obama ikke selv har taget ansvar for hans lov, men hans politik bygger på klassisk venstrefløjs-tænkning. Min væsentligste anke imod Sowells klumme er den med ham der afviste en gratis middag, fordi at han ikke ville tag imod almisser – den forekommer mig et nummer for tyk, og egentlig også lidt formålsløs.
Helt ærligt: Jeg synes denne kommentar er under Punditokraternes niveau.At Tom Sowell har noget mod Obama er selvfølgeligt helt hans egen sag, menhelt ærligt, de argumenter han fører i marken er da i den grad tynde: Hans størsteargument er at det er bedst at folk trækker sig selv op med hårene ?Hvilket Obama iøvrigt selv har gjort.Præsten Jeremiah Wright er langt ude, men jeg ser intet som helst argumentfor at Obama skulle mene det samme. Hvis det er så oplagt at Obama menerdet samme, hvor er så citaterne ?Som jeg ser denne artikel, så er det en række totalt udokumenterede påstande,rørende historier fra en svunden tid, men ingen substans og langt under detniveau som ellers råder på Punditokraterne.
Scipio: “Præsten Jeremiah Wright er langt ude, men jeg ser intet som helst argument for at Obama skulle mene det samme.”Det er der heller ingen, der tror. Problemet er, at Obama omtaler Wright som en onkel (så sent som for en måned siden), har lyttet til ham i 20 år uden at protestere ved fx at melde sig ud af kirken og brugt ham som rådgiver. Obama har ikke fundet Wright så slem som de fleste midtsøgende folk i USA givetvis finder ham. Obamas evne som menneskekender har lidt et knæk.
@ Hr. Rannje:” Jeg forstår faktisk ikke det meste af kritikken der indvendes her imod ham i forbindelse med denne klumme – det han siger er jo blot at Obama kører den klassiske venstrefløjs “det er ikke dit ansvar”-strategi”Hr. Rannje, hvis ikke du kan se, du allerede har bevaret dit eget spørgmål, skal jeg da gerne være behjælpelig. [En del af] Kritikken er Tomas Sowell er præcis, at han “blot siger, at Obama kører den klassiske venstrefløjs “det er ikke dit ansvar”-strategi”. ‘Blot’ er det operative ord her.Her er det forrygende argument i sin totalitet:”Both men, in their different ways, have for decades been promoting the farleft vision of victimization and grievances– Wright from his pulpit andObama in roles ranging from community organizer to the United States Senate, where he has had the farthest left voting record.”That it! All of it!! Jo mere til venstre man er, des mere promoter man ‘victimization and grievances’ – per definition. Og så tilbagestår der jo blot at kalde Obamas voting record ‘the very farthest left’ i hele verden, så er den skid slet… Nej vent lidt, community service har vistnok også noget at gøre med at hjælpe andre, der kun kan finde ud af at kræve ind. Obamas community service er derfor ikke spor prisværdig men i virkelighedendybt subversiv og en fornærmelse mod selve den amerikanske drøm. Nu er skiden endelig slet og alle de laveste, mest fladpandede og aldeles fact-free klicheer sat på plads for neocon-koret, der alle kan omkvædet til bevidstløshed, men aldrig bliver trætte af at høre det af den grund. Vi er nu klar til de endnu mere klicheplagede, fact-free og tåkrummende naive anekdoter om, hvordan den ædle slavestolthed og grievance-transcending ambition om at blive en rigtig amerikaner på lige fod med dem, på hvis præmisser man spiller, altid betaler sig. Man skal sat’me ligge et godt stykke under selv den den laveste amerikanske fællesnævner for ikke at synes, Sowell’s suppe er akkurat lige så intellektuelt tynd som den er letkøbt.@ Hr. Claus:”Scipio: “Præsten Jeremiah Wright er langt ude, men jeg ser intet som helst argument for at Obama skulle mene det samme.”Claus: Det er der heller ingen, der tror.”Ah jo der er. Læs en gang til Hr. Claus, med brillerne på denne gang:”Both men, in their different ways, have for decades been promoting the farleft vision of victimization and grievances. . .””The difference between Barack Obama and Jeremiah Wright is that they areaddressing different audiences, using different styles adapted to thoseaudiences.It is a difference between upscale demagoguery and ghetto demagoguery,playing the audience for suckers in both cases.”To sider af samme hateful, radical far-left coin. . . Nej vent nu lige igen, Obama er faktisk endnu værre end Wright, som i det mindste ikke skjuler hvem og hvad han er. Den vrede, sorte raceadskiller, Barack Obama, derimod har bevidst iført sig Uncle Tom klæder for at sucker os til at tro, han ikke hader hvide mennesker:”Later, when the ultimate political prize– the White House– loomed on thehorizon, Obama did a complete makeover, now portraying himself as a healer of divisions.”Som altid aldeles fact- og argumentationsfrit; der er ikke et figenblad af underbygning i hele klummen. Som Hr. Rannje fint udtrykte det, Sowell ‘siger blot’.”Obama har ikke fundet Wright så slem som de fleste midtsøgende folk i USA givetvis finder ham. Obamas evne som menneskekender har lidt et knæk.”Hr. Claus nu er det nomalt ikke sådan, at det er evner lider knæk, og da slet ikke fordi ‘de fleste midtsøgende folk i USA’, hvis holdninger du åbenbart kender lige intimt som Obama kender Rev. Wrights holdninger, har en anden mening. Så kunne det ikke tænkes, det var ‘de fleste midtsøgende folk i USA’, der mangler lidt menneskekundskab?Desuden er Bush, jo også lidt på den far-left side hvad angår menneskekenderi, hvis man skal tro hans bedømmelse af en tidligere kommunist og KGB agent med et tvetydigt forhold til menneskerettigheder, talefrihed og demokrati. Men det har åbenbart ikke forhindret ham i at blive hyldet af ‘de fleste midtsøgende folk i USA’, som den mest fremsynede og storslåede præsident i nyere amerikansk historie, undtaget måske Reagan:”I looked the man in the eye. I found him to be very straight forward and trustworthy and we had a very good dialogue. “I was able to get a sense of his soul. “He’s a man deeply committed to his country and the best interests of his country and I appreciate very much the frank dialogue and that’s the beginning of a very constructive relationship.
Ok Martin hehe. . . I det mindste argumenterer du for Sowells (dine?) synspunkter. Det sidste først: Neocon (i dette tilfælde) er ikke meget mere end et ord jeg bruger til at slå igen med, når der bliver skudt med flade klicheer fra modsat hold. Men et er også et glimrende synonym for ‘hykler’. Jeg kan ikke komme udenom, at Obama er politiker og dermed en populist i mange tilfælde., men jeg kan stadig ikke få øje på det vildt ekstreme i hans taler. Der er vist nogen ude på (undskyld) neocon-fløjen der har taget patent på, hvad der er ekstremt – ligesom ethvert statsoverhoved, symbolsk eller ej, vi ikke lige bryder os om p.t. altid er helt oppe og slå hovedet mod klokken på Hitlerometeret.Vi kan da godt tale om ‘rettigheder’; det er noget jeg som moral- og kulturrelativist har stor morskab af. Men du kan ikke redde Sowells opkast på den maner, for Obamas -“woman I met in Indiana who just lost her job, and her pension, and her insurance when the plant where she worked at her entire life closed down.” Og “The college student I met in Iowa who works the night shift after a full day of class and still can’t pay the medical bills for a sister who’s ill she can’t afford four more years of a health care plan” – udviser præcis den attitude, Sowell belønner poetisk i sine anekdoter. Er detvirkelig så ekstremt at mene, vi må prøve at garantere, tæppet ikke bliver rykket væk under dem, når deres chef finder ud af, at han kan øge sin personlige formue fra $300 millioner til $320 millioner, hvis han kan få en indisk børnearbejder til at overtage pladsen ved samlebåndet (nej indiske børnearbejderes “rettigheder” rager hverken min chef eller mig, så hvorfor ikke bruge dem til noget produktivt i stedet for, at de sidder hjemme hos mor efter skole og slår mave?) Hvorfor siger Sowell og hans venner ikke lige ud, at dem der skaber den overskydende kapital for deres arbejdsgivere hellere må sørge for at få pløkkerne plantet i den rigtige ende af den store cigar hurtigst muligt, for de er totalt expendable og bare selv ude om sig, hvis de er dumme nok til at sidde i deres småjobs når ægtefællen vil skilles, ungen er syg, og der er vandskade i kælderen på det foreclosure-truede hus? Det er vist da ærligere end sødsuppeanekdoterne, for vi kan jo altså ikke alle sammen være høvdinge og ingen indianere have vel? Hr Rannje, du ved vist så godt som jeg, at Business Class heller ikke kan klare sig uden al mulig hjælp og tilskud og lobby-grupper og Rumsfeld på the board of directors og finansielle garantier fra regeringen = skatteyderne = kvinden ved samlebåndet. Hvorfor er det sådan en trussel, hvis hendes umiddelbare interesser også bliver repræsenteret? Er det kapitalistiske system virkelig så skrøbeligt, at det truer med at falde fra hinanden hver gang, der går lidt demokrati og rettigheder i det?
Som en slags kommentar til den Thomas Sowell klumme, jeg så skamløst lagde på bloggen i ubeskåret stand – hvilket faldt en enkelt læser for brystet, har jeg lavet et indlæg under titlen “Slavepigen Lucretia og hendes efterkommere.(https://www.punditokraterne.dk/slavepigen-lucretia-og-hendes-efterkommere–post137721)Det burde heraf fremgå, hvorfor jeg langt hen af vejen er enig med Thomas Sowell, som ikke har noget med neokonservatisme at gøre. Til “Lise” skal herfra lyde en opfordring til lige at undersøge, hvad neokonservatisme er for en størrelse, før du anvender ordet. En del fremtrædende repræsentanter for det der i medierne kaldes neokonservatisme er for øvrigt registrerede demokrater, bl.a. Richard Perle.De neokonservative ligger på en traditionel politisk skala klart til venstre for traditionelle amerikanske konservative – og er på mange måder meget “europæiske” i deres opfattelse af politik.
@ClausGlimrende argument! Ja, det kan være et problem at Obama ikke har taget afstandtil Wright, men det er ikke Tom Sowell’s ærinde! Det kritiserer han faktisk ikkeObama for, og jeg gætter på at det ikke er “tungt nok”. Det er derfor jeg menerat Tom Sowell’s artikel er tynd: Den kritisere Obama, men den mangler i dengrad argumenter for kritikken.Hvor meget bør man dømme politikere på deres omgangskreds ? Det er jo ensport som er blevet dyrket i USA, og som heldigvis ikke er så udbredt herhjemme.Men hvilken politiker ville komme ren ud af denne sammenligning ?
Hr. Westy, jeg er imponeret, af at du har valgt at ofre adskillige linier på et mindre punkt i min kritik af Sowell klummen (jeg ved ikke om, jeg var den enkelte sartbrystede læser, du omtaler). Hvorom alting er, var det ikke mig, der introducerede neconerne i denne tråd; jeg har ovenfor medgivet, at jeg kun gentog det (og Uncle Tom bemærkningen) for at lade modparten mærke, hvor irriterende billige, og ikke nødvendigvis særlig nøjagtige, klicheer kan være. Men pointe well taken, ikke mere neocon fra mig i denne Kommentar.Din egen Kommentar til Sowell passer glimrende til genren: Flere anekdoter, inkl. de uigendrivelige argumenter, at man også kan føle Mallorca er eens hjem, selvom man ikke er spansk; og at man dybest set ikke kan være sikker på, hvad der driver folk. Jeg forstår også på dig, at Obama ikke prøver at lære sine børn – børn i videste forstand går jeg ud fra – værdien af hårdt arbejde. Du kender ham nok bedre end jeg. Du har derudover svært ved at finde ud af om, der virkelig er noget nyt ved Barack Obama. Du forsøger dig med, ‘ det nye i Barack Obamas indgang er vel dybest set blot, at han ikke kun opfatter sorte som ofre, men alle som ofre. . .’Jeg ved ikke hvilken gruppe, du gør Barack Obama til medlem af for at komme frem til den generalisering: Sorte? utilpassede Sorte? Skabsmarxister? det Demokratiske parti? Sorte i det Demokratiske parti? Demokratiske præsidentkandidater? Sorte præsidentkandidater? Sorte medlemmer af en bestemt trosretning? Røde? Hvide? Gule. . .? Du kommer i alle fald frem til, at det nye ved Obama ikke er særlig nyt:” og hvor nyt er så det? En taktik, der i årtier har været meget populær i dansk politik, og må anses for et bærende element i dansk velfærdsstatisme.”Det er selvfølgelig ikke nyt overhovedet, Hr. Westy, for det er selve den uendelige kliche, der bliver gentaget om alle lidt til venstre for højre i synsfeltet. Så alt i alt var der intet nyt i din Kommentar til Thomas Sowell: Du kan ikke lide lefties generelt og Obama i særdeleshed, og fred være med det, jeg kan heller ikke lide Obama; han er altfor UncleTom til mig. Sluttelig har du defineret din videregivelse af Sowells klumme som en kommentar til den danske indvandrerdebat. Den fangede jeg så ikke lige i første omgang, men jeg kan nu forstå, at din mening var at identificere Obama med disse typer:http://www.uriasposten.net/?p=5812 Den var ny for mig.
Hej Lise,Jamen “det er ikke dit ansvar”-parolen er jo hele venstrefløjens eksistensgrundlag! 🙂 Ok, det er sat på en spids, for de fleste venstreorienterede mener jo også at folk skal tage ansvar for dem selv (det siger Obama også en gang imellem) – de mener bare ikke de kan uden hjælp fra staten, ihvert fald ikke i alle livets omstændigheder. Så at have den mest venstreorienterede track-record i senatet siger da en del om manden. Hvis man kigger lidt på barackobama.com får man da også bekræftet sine fordomme rimeligt hurtigt. Bare se på de tre øverste af hans taler (http://www.barackobama.com/speeches/index.php):”That’s why this election is so important. Because for far too many Americans, those hopes and dreams are slipping away. We just came through the first period of sustained economic growth since World War II that saw incomes drop. People are working harder for less. You’re paying more for gas, and groceries, and tuition. Millions of families are facing foreclosure. We’ve already lost hundreds of thousands of jobs this year. To be sure, some of these problems are a result of changes in our economy that no one can control. But instead of helping, Washington’s policies have made it worse.. Instead of expanding opportunity for working people, we’ve tried to grow our economy from the top down, and eventually that pain trickled up. Instead of making sure that people can live their dreams on Main Street, we’ve tilted the scales for special interests and Wall Street. Instead of saying “we’re all in this together” as Americans, Washington has sent a message that says – “you’re on your own.”””The woman I met in Indiana who just lost her job, and her pension, and her insurance when the plant where she worked at her entire life closed down she can’t afford four more years of tax breaks for corporations like the one that shipped her job overseas. She needs us to give tax breaks to companies that create good jobs here in America. She can’t afford four more years of tax breaks for CEOs like the one who walked away from her company with a multi-million dollar bonus. She needs middle-class tax relief that will help her pay the skyrocketing price of groceries, and gas, and college tuition. That’s why I’m running for President. The college student I met in Iowa who works the night shift after a full day of class and still can’t pay the medical bills for a sister who’s ill she can’t afford four more years of a health care plan that only takes care of the healthy and the wealthy; that allows insurance companies to discriminate and deny coverage to those Americans who need it most. She needs us to stand up to those insurance companies and pass a plan that lowers every family’s premiums and gives every uninsured American the same kind of coverage that Members of Congress give themselves. That’s why I’m running for President.””But we also believe that we have a larger responsibility to one another as Americans that America is a place that America is the place where you can make it if you try. That no matter how much money you start with or where you come from or who your parents are, opportunity is yours if you’re willing to reach for it and work for it. It’s the idea that while there are few guarantees in life, you should be able to count on a job that pays the bills; health care for when you need it; a pension for when you retire; an education for your children that will allow them to fulfill their God-given potential. That’s the America we believe in. That’s the America I know.””This economy doesn’t just jeopardize our financial well-being, it offends the most basic values that have made this country what it is: the idea that America is the place where you can make it if you try. That no matter how much money you start with or where you come from or who your parents are, opportunity is yours if you’re willing to reach for it and work for it. It’s the idea that while there are no guarantees in life, you should able to count on a job that pays the bills; health care for when you get sick; a pension for when you retire; an education for your children that will allow them to fulfill their God-given potential. That’s who we are as a country. That’s the America most of us here know. It’s the America our parents and our grandparents grew up knowing.”Klassisk venstrefløjs-populisme, hvis du spørger mig. “Du har ret til etc. etc. etc.”.Når man så ser på Obamas forslag, så er der igen tale om det sædvanlige tax-and-spend-euphoria, som er karakteristisk for venstrefløjen. Der står ikke ret meget om skatter, andet end at han vil ophæve Bushs skattelettelser til de rigeste og give middelklassen nogle skattelettelser i stedet for. Men hvis han har planer om at balancere budgettet (som han påstår), og samtidig betale de betydelige ekspansioner han har på programmet (på føderalt niveau) for health care, uddannelse, fattigdomsbekæmpelse og diverse sociale benefits til ældre, svage osv., så bliver det ret svært at gøre fra det uden skattestigninger. Han vil nemlig hæve udgifterne til det hele, eller indføre nye udgifter – og så vil han i øvrigt reformere NAFTA så det tjener den amerikanske arbejderklasses interesser (wtf??), og give fagforeningerne mere magt. Der står ikke så meget om skattestigninger, for skatter er aldrig noget populært valgemne, men det står imellem linjerne. Obama har med andre ord masser af konkrete planer der understøtter ovenstående strategi – at han så næppe får mulighed for at gennemføre halvdelen, dels pga. politiske barriere, dels pga. at han også har noget der hedder økonomiske rådgivere, er en anden side af sagen. Men intentionerne er der, og det er vel netop det Sowell antaster. Så til trods for at man ikke bryder sig om hans fremføringsform (enig, anekdoterne er smurt vel tykt på), så mener jeg da stadig at hans pointe holder. Og så i øvrigt: hvorfor er det at de neokonservative konstant nævnes i denne sammenhæng? Deres bevægelses “brand” er jo netop at de er socialistiske konservative (big government conservatives), og Bush har jo også brugt tonsvis af penge på diverse statslige programmer (betydeligt mere end Clinton), så hvorfor skulle de være enige med Sowell?
Til Lise:Beklager, jeg skulle have skrevet “Thomas” – men bortset fra det, så vil jeg foretrække at man bruger ordet uenig i stedet for ikke lide den og den ( du skriver at jeg ikke kan lide Obama), om man kan lide en person kræver vel (i de fleste tilfælde) et nærmere kendskab end blot vedkommendes politiske holdninger.
Thomas: “Israel lobbyen er bekymret for Obama som praesident, fordi han kunne taenkes at foere en balanceret Mellemoestpolitik og bringe tropperne hjem.”Jeg undrer mig over, at Thomas (og ligesindede) altid kritiserer USA for ikke at føre en “balanceret” politik (som Chamberlains balancerede politik i konflikten mellem Tyskland og Tjekkoslovakiet) i konflikten mellem Israel og palæstinenserne. Man hører dem jo aldrig med et ord kritisere Iran, Irak, Syrien, Libanon, Jordan, Saudiarabien, Yemen, Kuwait, Pakistan, Malaysia (og jeg kunne blive ved) for deres “ubalancerede” politik i konflikten. Hvorfor mon ikke?