Den søde smag af Coca-Cola og en ny mobiltelefon

I sidste uge viste Danmarks Radio dokumentaren ”den bitre smag af te ”  om forholdene på te-plantager, hvis te sælges under fair trade mærket i bl.a. Danmark. Jeg har tidligere skrevet om fair trade og Max Havelaar , som jeg mildt sagt ikke har meget til overs for – og dermed heller ikke overfor dem der køber fair trade produkter – bort set fra at jeg går ud fra at de gerne vil gøre godt. 

Mens jeg skriver dette indlæg, for at reklamere for dagens klumme på 180grader om fair trade “den søde smag af Coca-Cola og en ny mobiltelefon” , må jeg samtidig med skam erkende, at jeg i klummen skriver, at fair trade ikke ved hvad den enkelte bonde, landarbejder og arbejder i systemet får ud af at deltage i fair trade. mens jeg skriver dette indlæg tog jeg et kig på Max Havelaars hjemmesider , og sandelig om de ikke nu skriver hvor mange penge salget af mere end 9 tons te i Danmark har givet til de involverede bønder, nemlig den fyrstelige sum af 70.000 kroner i 2008 – så mangler vi bare at få af vide hvor mange mennesker disse dejlige ekstra penge skal fordeles på – og tal for alle de andre produkter.

Hvis nogen har lyst til at finde ud af det, kan de jo prøve at skrive en mail til Helga Stark fra Fairtrade Labelling Organizations International (FTO). Forespurgt sidste år vidste hun det ikke.

Nu sætter jeg ikke spørgsmålstegn ved om de direkte involverede i dyrkning, produktion og salg rent faktisk får et eller andet ud af at deltage i fair trade, – da det ikke er gratis at deltage, ville de næppe gøre det ellers – og lidt har jo også ret.

Det er heller ikke det, der er det problematiske i fair trade. Det er til gengæld påstanden om at man gør noget særligt godt for fattige mennesker i fattige lande.

Dels sælges der en del fair trade produkter fra lande, der bestemt ikke kan kendetegnes som at være særligt fattige, men derimod må karakteriseres som mellemindkomstlande. Blandt de lande hvorfra man kan købe fair trade produkter er bl.a. de to rigeste lande i Latinamerika, nemlig Chile og Argentina.

Om det første kan man sige, at dets store succes det seneste kvarte århundrede på ingen måde kan tilskrives fair trade, men derimod de reformer der blev indledt under general Pinochets diktatur 1973-1989 – dog først efter militærdiktaturet i 1975 opgav at styre Chiles økonomi. At militærfolk skulle forstå markedsøkonomi er nok også for meget for langt – intet kan vel ligge længere fra den militære måde at organisere tingene end en markedsøkonomi.

Hvad angår Argentina og dets deroute fra at være et af verdens rigeste lande til at være et mellemindkomstland, skal årsagerne nok primært findes internt i Argentina.

Hvad der for alvor er problematisk er, at man bilder folk ind at man kan gøre godt ved simpelthen at betale en overpris for sine produkter. Så simpelt er det desværre ikke. For at vide hvor man gør mest godt er man nød til at kende konsekvensen ved at man ikke køber den pågældende te, kaffe, t-shirt eller hvad det nu er der produceres og sælges under fair trade mærket. Desværre ville en sådan viden fører til en helt anden og formentlig mindre attraktiv strategi for den bevidste forbruger der ønsker at gøre mest godt ved sit forbrug. Nemlig at man skal købe varer fra de der betaler de laveste lønninger, tilbyder de værste arbejdsforhold og gør brug af børnearbejde. Det skal man fordi det nok er en rimelig antagelse, at jo værre arbejdsforholdene er, jo værre er alternativet – ellers ville de jo ikke påtage sig det pågældende arbejde. Ikke nogen god eller smuk konklusion, men desværre den rette.

25 thoughts on “Den søde smag af Coca-Cola og en ny mobiltelefon

  1. RasmusE

    Udover at jeg ikke baserer mine antipatier over for andre mennesker ud fra deres indkøb, så synes jeg du har ret i det meste. Men konklusionen er unødvendig trist.Konklusionen må jo så bare blive, at vi på verdensplan må arbejde for internationale regler omkring arbejdsmiljø, børnearbejde osv..

    Svar
  2. JR

    RasmusE: “Konklusionen må jo så bare blive, at vi på verdensplan må arbejde for internationale regler omkring arbejdsmiljø, børnearbejde osv..”Rasmus, hvad tror du der sker med den fattige enke i Bangladesh hvis ældste barn ikke længere må arbejde på skofabrikken? Bliver hende og hendes børns liv bedre eller dårligere hvis du får din vilje? Skal de tigge i stedet – eller mener du også at det er en slags arbejde?Fattigdom og dens onder udryddes ikke ved forbud mod fattigdom. Den udryddes ved frihandel og liberalisme.

    Svar
  3. Kasper Kyndsberg

    RasmusE”Konklusionen må jo så bare blive, at vi på verdensplan må arbejde for internationale regler omkring arbejdsmiljø, børnearbejde osv..”Problemet er jo, ligesom JR er inde på, at enten så er der ikke noget arbejde, eller også må man lave det der er værre – f.eks. prostitution.Når en virksomhed vælger at få lavet sin produktion der, hvor det er billigst at få den lavet, så er det jo den komparative egenskab pågældende sted har. Hvis du fjerner fordelen ved f.eks. at forbyde børnearbejde eller sætter krav til mindsteløn så ryger en del af fordelen. Måske ryger så meget af fordelen virksomheden ligeså godt kan få produceret en vare på hjemmemarkedet. Det skaber ikke grobund for økonomisk udvikling – hverken i vesten hvor varerne bliver dyrere eller i ulandene der ikke får tilført arbejdspladser og kapital.

    Svar
  4. RasmusE

    Mon ikke jeres argumenter er gengangere af de argumenter, der var på banen, da man i løbet af industrialiseringen forbød børnearbejde?Mener I virkelig, at liberalismen skal fortolkes så ekstremt?Det er klart, at priserne på visse varer vil stige marginalt, men til gengæld vil det jo nok i det lange løb være en stor fordel for U-landene, at børnene kan komme i skole, i stedet for at være tvunget til at arbejde.

    Svar
  5. Niels Westy

    Til rasmusEDet er klart, at priserne på visse varer vil stige marginalt, men til gengæld vil det jo nok i det lange løb være en stor fordel for U-landene, at børnene kan komme i skole, i stedet for at være tvunget til at arbejde.Men børnene kommer ikke i skole – og hvordan skal familien for øvrigt klare sig? Det første land i verden der forbød børnearbejde var England, og det skete på et tidspunkt hvor man ikke længere havde behov for det.I Danmark forbød vi ret beset først børnearbejde, da et EF direktiv forbød at børn under 13 år arbejdede.Man kan ikke lovgive sig til velstand

    Svar
  6. Christian Bjørnskov

    @RasmusE: Som supplement til Niels observation er det værd at kigge på, hvornår lande_effektivt_ forbød børnearbejde, eller hvornår børnearbejde som problem forsvandt fra deres samfund. I England blev loven, der regulerede børnearbejde indført i 1834, i Danmark forsvandt problemet stort set i 1890erne, mens Finland havde børnearbejde indtil 1930erne. Helt generelt forsvinder børnearbejde – lige meget hvad man gør – først når landet rammer dét indkomstniveau, hvor den fattige befolkning ikke længere har konkret behov for at deres børn arbejde for at få mad på bordet hver dag. Og det ser ud til at være samme indkomstniveau for alle lande! Så internationale standarder betyder intet. Derimod betyder det alt, hvor hurtigt landene udvikler sig, hvilket protektionistiske standarder (hvilket den type er) er direkte skadelige.

    Svar
  7. CV

    Til rasmusE I virkeligheden ligger der en ubevidst rascisme gemt i masser af velmenende u-lands arbejde og vestlige ideer om arbejdsmiljøregler, børnearbejdsregler mv. Nemlig ideen om at børnenes forældre i u-lande generelt ikke er lige så gode som os til at varetage deres børns tarv. Der er en antagelse nedenunder om at “vi ved bedre”. Vores oldeforældre sendte vores bedsteforældre ud at arbejde tidligt. Det var næppe fordi de elskede dem mindre end vi elsker vores børn. Men formentlig en afvejning af ressourcer og nødvendighed. Vi har en anden synsvinkel og en anden ressourceafvejning fordi vi har råd. Og vi har råd fordi markedsøkonomien har givet os råd. Der er ikke andre grunde. Jeg ønsker mennesker i den tredje verden alt godt. Men jeg kan ikke leve deres liv for dem. Og jeg kan ikke herfra sætte de rigtige regler op for dem så de bliver så rige som os (andet end at råde dem til at bygge en markedsøkonomi bygget på stabile institutioner og retsvilkår). For jeg er ikke klogere end de. Men jeg ved at hvis jeg lader dem deltage på lige vilkår på verdensmarkedet så vil de i løbet af to-tre generationer blive nogenlunde lige så rige som os. De fleste af dem er godt på vej. Og det har intet med Max Havelaar at gøre. Der er bedrøvelige undtagelser i form af lande der står i stampe. Og endog om lande der går tilbage så som Argentina. Men jeg kan ikke betale argentinske peronister til at forstå at deres ideologi har smadret deres land. Kun argumentere for det. Jeg forstår ikke hvorfor nogen bilder sig ind at peronisterne skifter standpunkt og fører mere fornuftig økonomisk politik hvis jeg betaler 2kr mere per liter vin de sælger mig. Jeg opfatter egentlig derfor ikke mit synspunkt som ekstremt (hvem gør det?), men egentlig som mere humant, end det der i Danmark i dag opfattes som et midterstandpunkt. Det er efterhånden velunderbygget af data, at u-landsstøtte ingen effekt har haft. Læs Martin Paldams forrygende papir, der i en slags meta analyse gennemgår mange hundrede resultater mht virkningen af ulandsbistand – eller rettere manglen på samme:http://papers.ssrn.com/sol3/papers.cfm?abstract_id=1147611(… og bemærk at papiret kan downloades fra et universitet i Seoul, hovedstaden i et land der i dag er tæt på at være så rigt som Danmark og som i 1953 var fattigere end det gennemsnitlige afrikanske land, og som stort set ingen ulandsbistand har modtaget)Tak for indlægget Niels. Og debatten. Om end det kunne være rart med en provokerende faktabaseret kronik i MSM om det her.

    Svar
  8. RasmusE

    Ja, I får nok aldrig overbevist mig om værdien af børnearbejde.Det er i mine øjne en langt større fordel for et land at lade børn få sig en uddannelse. At forbrugere gennem deres køb eller boykot af varer forsøger at gøre noget vil være med til at skubbe gang i udviklingen.Udvikling sker også gennem holdninger. Under industrialiseringen blev folk bevidste om børns dårlige forhold, og de satte gennem politik en stopper for børnearbejde. Det var ikke markedet, der forbød børnearbejde, det var vælgerne. I jeres verden ville børnearbejde stadig blive praktiseret i vore dages Danmark.

    Svar
  9. CV

    Hvad er forskellen på markedet og vælgerne?Og i øvrigt er børnearbejde ikke forbudt, men praktiseres i udstrakt grad i Danmark i dag.Jeg gik med aviser og ringede med kirkeklokker.

    Svar
  10. RasmusE

    “Rasmus, hvad tror du der sker med den fattige enke i Bangladesh hvis ældste barn ikke længere må arbejde på skofabrikken? Bliver hende og hendes børns liv bedre eller dårligere hvis du får din vilje? Skal de tigge i stedet – eller mener du også at det er en slags arbejde?”Tja, hvad tror du der sker med et land, hvis børn arbejder på fabrik, i stedet for at komme i skole? Hvad tror du der sker med et barn, som skal på arbejde i stedet for at udvikle sig?Hvad tror du der sker med den fattige familiefar, der bliver udkonkurreret af billig børnearbejdskraft?Ud over de moralske aspekter omkring børnearbejde i U-lande, så findes der ikke gode økonomiske argumenter for børnearbejde. Tving forbrugere i I-lande til at betale 5 procent mere for deres NIKE-sko, det er en ringe pris, men den bedste U-lands-hjælp man kan forestille sig.

    Svar
  11. RasmusE

    “Og i øvrigt er børnearbejde ikke forbudt, men praktiseres i udstrakt grad i Danmark i dag.”En dansk teenager, der går med aviser, og en fattig inderdreng, der syr tæpper 10 timer om dagen.Er det en sammenligning, jeg skal tage seriøst?

    Svar
  12. Niels Westy

    Kære RasmusEVil du ikke være så sød at forklare mig og andre hvor de børn (og deres forældre) skal få mand fra, nu hvor du har sendt dem i skole. Har du tænkt dig at betale for deres mad.Det er et ganske konsistent resultat, at i den udstrækning vi i den vestlige verden har fået begrænset eksporten af produkter fra fattige lande, hvori har indgået børnearbejde har de der har betalt den højeste pris været netop de børn, man påstod at ville hjælpe. Det anslås at mindre end 5% af børnearbejdere indgår i eksportorienteret produktion, til gengæld ved vi også, at forholdene/lønnen er bedre i denne del af arbejdsmarkedet (hvor utroligt det ind må lyde på nogle) – det gælder forøvrigt generelt – også på det “voksne” arbejdsmarked .da man i slutningen af 1990erne fik bremset eksporten af produkter hvori der indgik børnearbejde fra bl.a. Pakistan og Bengladesh, FALDT lønningerne på det resterende arbejde (efterspørgslen efter børn fald, men udbudet var selvfølgelig konstant) – det indebar, at børnene måtte arbejde endnu mere end før, under værre forhold (visse steder rapporteredes der en betydelig stigning i børneprostitution).Dit standpunkt synes mest at være konsekvens af ønsketænkning, men en sådan kan som bekendt ikke mætte tomme maver.

    Svar
  13. JR

    RasmusE: “Tja, hvad tror du der sker med et land, hvis børn arbejder på fabrik, i stedet for at komme i skole? Hvad tror du der sker med et barn, som skal på arbejde i stedet for at udvikle sig?”Vi bliver vist ikke enige. Det siger sig selv, at nogle af børnene vil komme i skole. Det siger imidlertid også sig selv, at nogle af børnene vil blive tvunget ud i lavere betalt arbejde/kriminalitet/prostitution. Det er præcis som med mindstelønnen. Den hæver nok lønnen for de grupper som ligger under den – men den skaber også større arbejdsløshed i denne gruppe. Min vurdering er så, at effekten vil være negativ, mens du mener den vil være positiv. Det skal der vist nogle empiriske analyser til at opklare.Vi kan jo starte med at se på de lande hvor problemet er størst. Det er lande som Burundi, Mali, Etiopien, Nepal og Tanzania. Hvad er alternativerne i disse lande til børnearbejde? Er det skolegang eller sult?

    Svar
  14. RasmusE

    At ændre på de forhold tager tid, men en ting er sikkert; der sker aldrig noget, hvis ikke folk reagerer, hvis ikke folk siger fra. Når man får forbudt børnearbejde i de pågældende lande, vil lønnen jo stige for de tilbageværende voksne arbejdstagere. Dit eksempel med lønningerne i de eksportorienterede erhverv viser, at det ER muligt, at gøre noget. Vestlige forbrugerkrav betyder bedre forhold for en stor gruppe mennesker.CV siger markedet er vælgerne, lad os så købe den antagelse (selv om det naturligvis ikke er markedet, der kan forbyde noget som helst), og lege, at forhold vi vil have ændret på kun sker gennem forbrugeres bevidste til- eller fravalg af forskellige varer. Er vi enige så langt?Hvordan skal jeg så tro på, at Niels Westy mener tingene bør blive bedre i U-landene, når han “mildt sagt ikke har meget til overs for” folk, der forsøger at handle som bevidste forbrugere?Hvis markedet på et tidspunkt vil styre det hele i en bedre retning, at markedet sørger for, at børnearbejde bliver overflødigt, hvorfor er de “vælgere”, der forsøger at agere så nogle klaphatte?I må undskylde mig, men når jeg læser Niels Westys indlæg og sammenholder det med ideen om, at markedet er vælgerne, så efterlades jeg altså stadig med indtrykket af, at al snakken om uhæmmede markeder blot er et tyndt lag fernis, der skal dække over, at man ikke gider betale 5-10 procent mere for sine varer.

    Svar
  15. Peter Kurrild-Klitgaard

    RasmusE: “En dansk teenager, der går med aviser, og en fattig inderdreng, der syr tæpper 10 timer om dagen.Er det en sammenligning, jeg skal tage seriøst?”Du er, med andre ord, kun modstander af børnearbejde i de tilfælde, hvor det virkeligt betyder noget (altså for familiens levestandard)?”Mon ikke jeres argumenter er gengangere af de argumenter, der var på banen, da man i løbet af industrialiseringen forbød børnearbejde?Mener I virkelig, at liberalismen skal fortolkes så ekstremt?”Ja. Læs Hartwell m.fl.: “Capitalism and the Historians”, som er et fortrinligt, faktuelt begrundet argument for, at den industrielle revolution, med alt hvad den førte med sig, ikke bare var den største velstandsstigning i menneskehedens historie med, at den var at foretrække fremfor noget alternativ, inkl. et forbud mod børnearbejde. Det er ufatteligt let at sidde tilbagelænet i varmen i DK og hygge sig, altimens man argumenterer, at andre ikke skal have lov til at ernære sig ved eget arbejde, når alternativt ikke er, at de så ernærer sig på anden vis.

    Svar
  16. RasmusE

    “Du er, med andre ord, kun modstander af børnearbejde i de tilfælde, hvor det virkeligt betyder noget (altså for familiens levestandard)?”Jeg er imod børnearbejde, når det tvinger barnet til at ofre sin frihed og fremtid for familien. Børnearbejde i Danmark er næsten udelukkende (og heldigvis da) et frit valg, som børnene træffer.Jeg er godt klar over dilemmaet. Men det er stadig min opfattelse, at man skal arbejde hen imod et forbud. Man skal tilskynde og presse de lande, hvor børnearbejde praktiseres, til at indføre nogle regler for det. Eksempelvis starte med tvungen skolepligt tre gange om ugen, eller noget i den dur.Men så må jeg altså også spørge jer. Er I virkelig uenige i det? Tror i skolepligten var noget markedet fandt på? Tror I virkelig, at markedet selv indførte forbud mod børnearbejde? Arbejdsmiljøregler? Osv. osv.Man bliver da nødt til at tage stilling til nogle af disse ting. I kan ikke bare, som det altid gøres her, argumentere med markedet.Har I aldrig selv en holdning til nogle af de her ting? Hvad mener I om børnearbejde? Bør vi ikke arbejde henimod, at det begrænses/afskaffes?Man får at vide her, at markedet er vælgerne, dvs. forbrugerne træffer deres valg i supermarkedet og markedet regulerer derefter. Hvis det er sådan, hvad er så grunden til, at de forbrugere, der gennem deres indkøb forsøger at forhindre udnyttelse og dårlige arbejdsforhold, bliver latterliggjort og ligefrem nærmest lagt for had?

    Svar
  17. Niels Westy

    Til RasmusEJeg er ked af at måtte sige det, men din holdning vil, hvis den kunne gennemtvinges ganske enkelt indebære at de pågældende børn, hvis interesser du foregiver at kæres om dør af sult! Det er ganske åbentlyst, at du nok aldrig har været tilstrækkkeligt lang tid et land med virkelig fattigdom.Og din “besættelse” af juristeri har ikke sin gang på jorden. Med eller uden lovgivning vil børnearbejde forsvinde – hverken før eler siden- når forældrene har råd til det, ligesom man går i skole, hvis der er et afkast (højere løn og levestandard) – det behøver man ikke lovgive om.Og måske kommer det som en overraskelse for dig, men også fattige mennesker er som oftest glade for deres børn, omend høj børnedødelighed og ekstrem fattigdom indebærer at de ikke har den luksus at kunne nå vores dyrkelse af vort afkom.

    Svar
  18. CV

    “Men så må jeg altså også spørge jer. Er I virkelig uenige i det? Tror i skolepligten var noget markedet fandt på? Tror I virkelig, at markedet selv indførte forbud mod børnearbejde? Arbejdsmiljøregler? Osv. osv.”Igen må jeg gentage at der mig bekendt aldrig i Danmark har været forbud mod børnearbejde. Jeg håber heller ikke der bliver det.Skolepligt giver udemærket mening for mig. Investering i primær uddannelse ser faktisk ud til at give rigtigt højt afkast på sigt, og man kan godt argumentere for eksternaliteter (selv uden skatter). Men igen er det uklart hvorfor 2kr mere pr. flaske vin til argentinerne har noget med det at gøre. Og jeg kan ikke påtvinge andre lande skolepligt, især hvis folk ikke selv mener de har råd til at finansiere det.Arbejdsmiljøregler. Til en vis grad. Men ofte er de umyndiggørende. Og det er kammet over i totalt bureaukrati i Danmark. Og igen kan jeg ikke foretage afvejningen for andre frie mennesker, der er et andet sted indkomstmæssigt og kulturelt.Jeg arbejder lidt frivilligt for Red Barnet (tro det eller ej) herunder laver noget strategiarbejde. Et af mine forslag var at de genopfandt sig selv som mærkningsordning, herunder at de garanterede (som uvildig Non-profit NGO) for at produkter var lavet under ordentlige vilkår for de børn der evt arbejdede med produktionen, herunder f.eks. garanterede skolegang. Det ville give forbrugere en mulighed for at vælge at betale mere via markedet for en mere eksakt ydelse (at børn arbejdede under vilkår accepteret af Red Barnet, som klart var dokumenteret osv.) end Max Havelaars mærkværdige ekstra skat. Det viste sig at de havde tænkt tanken, men at det er alt for svært for dem at kontrollere og styre. Det er for nemt at snige et ekstra læs varer ind ad bagdøren på den kontrollerede fabrik. Det siger nok også noget om hvor troværdig Max Havelaar er, og hvorfor Niels har fuldstændig ret…Så, RasmusE, som du kan se er jeg med dig et stykke hen ad vejen, og det var ikke meningen at lægge dig for had :-)Men igen. Børnearbejde er et symptom på fattigdom – ikke en årsag. At forbyde børnearbejde er derfor symptom behandling (som marginalt forværrer sygdommen). Jeg tror de fleste her tænker sådan, og jeg tror mange her er frustrerede over at de fleste danskere ikke tænker så langt. Derfor nok også de lidt kantede indlæg om emnet.

    Svar
  19. RasmusE

    Jeg kan godt se, at det bureaukratiske i at overvåge en skofabrik i et indisk landdistrikt besværliggør hele projektet. Men det er da dejligt, at der bliver tænkt tiltag andre steder, for vi ændrer jo nok ikke meget her i denne debattråd :-)Tilbage står for mig dog stadig en undren over for indlæggets glæde over, at Max Havelaar-ideen tilsyneladende ikke fungerer. For en liberalist må det da netop være sørgeligt, for det underminerer da hele ideen om markedet=vælgerner.For “vælgerne” har ingen mulighed for at påvirke markedet, da vi på ingen måde kan gennemskue det, og hvad er så alternativet andet end internationale standarder og krav?Nå, men tak for debatten i hvert fald.mvh

    Svar
  20. JR

    Jeg ville lige bringe et lidt andet aspekt på banen. Fra min egen families historie er det mit indtryk, at børnearbejde i Danmark blandt de ældste i søskendeflokken faktisk var med til at sikre uddannelse til yngre søskende. Man kan groft sagt sige, at de ældste ofrede sig for at de yngre kunne få en bedre fremtid. Deres arbejdsdeltagelse gjorde ganske enkelt, at man havde råd til at sende de yngre længere tid i skole. Hvis jeg ser på mine (yderst fattige) bedstefædre var de f.eks. begge ud af søskendeflokke på 10. Hvis ikke deres børn havde arbejdet ville de i bedste fald være endt på fattiggården og i værste fald have sultet.Men nu kommer jeg også fra en fattig familie i en fattig del af Danmark. Og man skal faktisk ikke længere end 50 år tilbage for at finde rigtig fattigdom i Danmark (i min fars hjem fik de f.eks. først strøm og rindende vand i 1960’erne; det var ikke stort bedre i min mors hjem).Samme udvikling har jeg da også set anekdotisk bevis for i mange reportager fra fattige lande.Hvad siger fagkundskaben?

    Svar
  21. JR

    RasmusE: “For en liberalist må det da netop være sørgeligt, for det underminerer da hele ideen om markedet=vælgerner.”Nej, det illustrerer, at den bedste model rent faktisk er frihandel og at bureaukratiske kontroller på handelen er skadelige. At vi ikke kan løse Verdens problemer med et (forbruger-)politisk snuptag kommer næppe som det store chok for en liberalist.RasmusE: “For “vælgerne” har ingen mulighed for at påvirke markedet, da vi på ingen måde kan gennemskue det, og hvad er så alternativet andet end internationale standarder og krav?”Internationale standarder og krav er såmænd ikke baseret på en bedre forståelse af påvirkningerne af markedet end den vi ser fra Max Havelaar.De vil for det første medføre et lag af stærkt fordyrende bureaukrati (Bjørnskov havde i en anden debat henvisninger til omkostningerne ved sådanne tiltag – det er absolut ikke i nærheden af de 5% du taler om). De vil for det andet ikke virke efter hensigten. De vil for det tredje med rette blive opfattet som de velstående landes protektionisme mod konkurrence fra ulande. Og de vil for det fjerde blive udnyttet af grupper med særinteresser mhp. punkt tre.

    Svar
  22. MiaB

    Til RasmusENår jeg læser denne klumme ser jeg ingen der er uenige med dig i at skolegang selvfølgelig var at foretrække for børnearbejde. Men er du bekendt med nogle empiriske studier der viser en gavnlig effekt af forbud?Forbrugerne har magt, og du skulle hellere flytte fokus mod afskaffelse af landbrugsstøtteordninger og skjulte handelsbarrierer, da det er her vi virkelig kunne gøre en forskel. Mht. Max Havelaar synes jeg at The Economist December 9th – 15th 2006 har et spændende indslag : Good food? Why ethical shopping harms the world.Har du i øvrigt læst Sachs: The End of Poverty?

    Svar
  23. Karl

    Pfff!! Har man set mage til hykleri og pådutning andre frie mennesker vore normer. Minsandten om jeg ikke læser børnearbejde er at foretrække fordi alternativer som prostitution er værre. Sikke en snobbet luksusholdng at have. Mine praktiske erfaringer fra sydøstasien viser med al ønskelig tydelighed, at de børn, der frit fravælger skole og fabrik for et luksuriøst liv i prostitution med det rette kærlige management kan forsørge hele familen OG sende deres søskende i skole, hvis de skulle være for fisefornemme til at selv at prostituere sig.Det er et enkelt spørgsmål om empowerment: lidt undervisning i indtjeningspotentialet og hjælp til at finde de rette klientgrupper. Markedet for børneprostitution er nemlig rigeligt stort, og ville bare blive større, Hvis vi gjorde det friere og gjorde kunderne opmærksomme på, at hver dollar de spenderer går næsten ubeskåret til udviklingsstøtte.Og så er jeg i øvrigt helt enig i, at de børn og uuddannede voksenarbejdere, der alligevel vælger fabrikken, ikke skal tynges af udviklingshæmmende arbejdsmiljøregler. Hvis proucenterne hele tiden skal være bange for, at eller andet velmenende fjog som Rasmus E kommer og begynder at spørge til hvorfor, deres arbejdere har fem gange højere incidens af kræft end dem i landsbyen, der klogt valgte prostitutionen, hvordan skulle man så nogensinde kunne få gang i et lands økonomi?

    Svar
  24. 出会い

    出会い系 http://www.ccc-p.com/ 出会い http://www.littlediablo.net/ ご近所 http://www.lots-ins.com/ セフレ http://www.mtdcases.com/ 人妻 http://www.louisville-realtor.com/ 不倫 http://www.heartminders.com/ 恋人 http://www.targetvehiclerental.com/ メル友 http://www.sit-n-shop.com/ セックスフレンド http://www.cambridgeins.com/出会い探し http://www.chihuahuaelpub.com/セフレ http://frrk.jp/sehuman11/結婚 http://www.mail-c.com/メル友 http://www.hotpause.com/出会い系 http://www.ekoturizmas.info/出会い http://www.kartytel.info/童貞 http://www.brattagroup.com/

    Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.