Vi har gennem årene skrevet en række indlæg der beskæftiger sig med “ulandsindustrien” og den evne til umodsagt at postulere at den gør en positiv forskel for verdens fattige. Det er bemærkelsesværdigt, at den stort set aldrig bliver afkrævet en redelig dokumentation for denne påstand. I stedet slipper man afsted med at vælte sig rundt i anekdotiske fortællinger og billeder af smilende mennesker fra fjerne lande.
Få steder er dette mere synligt end hos Fairtrade, der lover os alle plads i paradis, hvis blot vi betaler en beskeden merpris for varer produceret af “nogle af verdens fattigste bønder og arbejdere”, som de skriver på deres hjemmesider. En udtalelse der sammenholdt med hvor de fairtrade mærkede produkter ofte kommer fra burde få advarselslamperne til at blinke hos de fleste. Når man bl.a. kan købe fairtrade mærkede produkter fra sydamerikas to rigeste lande, Chile og Argentina, må man vist konkludere, at det at være blandt “verdens fattigste bønder og arbejdere” bliver et begreb baseret på elastik i kilomotervis.
Den klumme – Fairtrade: “Feel-good Do- bad”, jeg skrev til 180grader i går kan læses som en fortsættelse af de mange indlæg om emnet her på bloggen.
I et indlæg for nogle år siden påpegede vi, at Fairtrade var ude af stand til at svare på et simplet spørgsmål om hvor meget ekstra indtægt mærkningsordningen reelt generer for de involverede bønder og arbejdere. Det afholder dog ikke Forbrugerrådet fra at anbefale fairtrade mærkede produkter. “Tænk” hvis de behandlede slankemidler på samme måde!
I andre indlæg har især Christian Bjørnskov påpeget, at ulandsbistand generelt ikke har en gavnligeffekt. Ofte er det modsatte endda tilfældet. Det afskrækker tilsyneladende ikke en del forbrugere fra blindt at stole på lovprisningerne af de mange fortræffelige egenskaber der er ved fairtrade og andre “etisk forsvarlige” produkter for den sags skyld. Lovprisninger der underligt nok stammer fra folk der lever af at forgøjle forbrugerne at de kan gøre godt ved at betale dyrt.
Der er formentlig et stærkt sammenfald mellem hvem der køber Fairtrade mærkede produkter tror på myterne om at økologi er godt og sundt og er bange for GMO.
Selv om man i disse dage skal passe på hvad man siger om det stærke køn, forholder det sig vist også således, at det især er kvinder der køber fairtrade mærkede produkter. Sådan forholder det sig i hvert fald i min egen omgangskreds. Et fællestræk hos dem (både kvinder og mænd, omend sidstnævnte vist ofte blot tier for husfredens skyld) er også, at de er temmelig resistente overfor rationelle argumenter – der i det hele taget vist kun er til besvær. Illusionen om at man er et godt menneske skal jo helst ikke ødelægges.
Og måske er det denne illusion der i virkeligheden er den vigtigste, mens virkeligheden blot er til besvær 🙂
Som du udmærket ved, er danske forbrugere blandt verdens mest naive og til fals for det værste ævl. Det kan ikke overraske nogen, at de falder for “Fair Trade”. De falder jo også for “økologi”. Jeg skammer mig over at være medlem (heldigvis kun halvvejs) af et så debilt folk.
Ingen forklaringer kan gennemtrænge muren af villet uvidenhed.
Det gør mig selvfølgelig ondt for dig (og os). Hvis det er dig nogen trøst, lader det, som du jo har erfaret gennem snart mange år, til, at at der er endog temmelig få hertillands, der på nogen måde vil forsøge at holde på dig (ikke, at det selvfølgelig var så forfærdelig meget anderledes hos dit andet halve folk).
Det har du (og Niels) desværre helt ret i mht. de fleste naive “Fair-trade”-folk eller GMO-skeptikere. Det er blot en skam, at fuldstændig det samme gør sig gældende med dig selv (og de fleste liberaltsindede) ifht. de fleste dele af miljø- og klimadebatten. Jfr. kapaciteter som Dorthe Dahl-Jensens eller Boy Høyers svar på forskellige temmeligt groteske klimapåstande fra din hånd:
Dorthe Dahl-Jensen:
Boy Høyer:
Jeg er absolut gennemtrængelig for forklaringer, der kan vise, at jeg tager fejl. Du kunne f.eks begynde med at underbygge et par af dine udsagn med nogle videnskabelige artikler (eller trække dem tilbage, hvis du ikke er i stand til det):
Jeg skal med glæde vise dig de første dusin artikler, der alle viser
– at Grønlands indlandis pt. mister omkring 200 gigaton (200.000 mia. liter) is årligt
– at solindstrålingen de sidste knap 60 år har været næsten uforandret
– at CO2 i atmosfæren er steget med knap 40% siden Den industrielle revolution, at dette næsten udelukkende er menneskeskabt, og at dette bidrag ikke på nogen måde forsvinder i nogen naturlig mængde.
(Du begår i det sidste tilfælde den helt banale fejlslutning at tage de absolutte mængder af kulstof i hele systemet og glemme at kigge på nettotransporten frem og tilbage mellem jord og hav ifht. vores udslip – det lærer mine 1. årsstuderende på KUs Biologi pt. om i faget Almen økologi (og nej, det har intet at gøre med en produktionsform i dansk landbrug).
Og jeg kan blot tage ad notam, at du åbenbart ikke mener, at 6 meters forventet vandstandsstigning fra en given afsmeltning af Grønlands indlandsis er “nogen væsentlig stigning i vandstanden”. 😀