Hvem er de bedste danske økonomer – 2012 edition

Vi har efterhånden fået en tradition for hvert år her på stedet at diskutere, hvem der er de bedste danske økonomer. Siden den første post om det i 2009 har det hver gang givet anledning til diskussion, for hvordan opgør man det? Hvert år forsøger vi at opgøre det på en lidt anderledes måde end sidst, og i år er ikke en undtagelse. Pointen er naturligvis, at det er frygteligt svært at opgøre det, for der er hverken klare retningslinjer eller enighed om, hvordan man skal vægte forskellige elementer.

Det, vi har gjort i år, er at se på fire faktorer, der alle er begrænset til artikler publiceret de sidste ti år (2002-2012): 1) de totale antal citationer, som en forsker har fået på disse artikler; 2) antallet af citationer til de to mest citerede artikler fra de sidste ti år; 3) forskerens H-indeks; og 4) den standardiserede impact-faktor på det bedste tidsskrift, en forskere har publiceret i de sidste ti år. Resultaterne følger under folden.

Disse fire elementer fanger alle på deres vis kvaliteten af en forskeres produktion. Hvis det, man har udgivet, ikke bliver vurderet som godt af andre forskere, bliver det ikke citeret, og jo flere der citerer det, jo flere mener at den bagvedliggende forskning er tilstrækkeligt god. Problemet med målet er, at specialiserede områder naturligvis får færre citationer. De mest citerede artikler måler på samme vis ens fagfællers implicitte vurdering af ens topniveau, enten ved at man har publiceret specielt god forskning, eller at man har publiceret noget af det første på et område. H-indekset fanger derimod en forskers gennemsnitlige niveau. Det er defineret ved antallet af artikler, x, der er citeret mindst x gange. Jeg har således ti artikler, der er citeret mere end ti gange, og derfor et H-indeks på ti. Sidst er det velkendt, at jo bedre et tidsskrifts renommé er, jo sværere er det at få noget publiceret i det – kvalitetskontrollen er simpelthen strammere.

Med disse informationer er her et pluk af respekterede, danske forskere og deres placering på hvert af de fire felter. Som traditionen byder, har vi taget tre udenlandske eksempler med: Niclas Berggren (IFN, Stockholm), Axel Dreher (Heidelberg) og Stephen Knack (Verdensbanken). Jeg har stor respekt for de tre og deres forskning, men de repræsenterer hver deres måde at gøre tingene på. De er inkluderet sammen med en række danske forskere i tabellen nedenfor, hvor forskerne er rangeret efter deres gennemsnitlige placering.

 

Navn
Antal citationer Top to H-index Impact, bedste
Asger Lunde

630

168

151

11

44.8

Steven Knack

560

130

82

18

24.2

Nicolai Foss

887

135

123

20

7.3

Axel Dreher

833

163

42

17

19.1

Henrik Jensen

164

53

37

100

Christian Bjørnskov

357

55

54

10

10.4

Martin Paldam

254

90

30

13

3.5

Claus Thustrup Kreiner

110

35

50

6

44.8

Nabanita Datta Gupta

143

36

25

7

22.2

Michael Svarer

155

18

13

8

22.2

Carl-Johan Dalgaard

153

116

6

6

24.2

David Dreyer Lassen

167

41

39

6

14.9

Niclas Berggren

101

42

19

7

22.2

Michael Rosholm

141

26

21

9

20.8

Niels Haldrup

84

34

12

9

16.2

Torben M. Andersen

109

13

12

7

20.8

Pascalis Raimondo Møller

50

17

8

7

22.2

Christian Schultz

51

17

9

6

22.2

Lars Skipper

21

8

7

2

100

Philipp Schröder

77

18

11

5

14.9

Og hvad lærer man så af tabellen i år? Nummer et er Asger Lunde, der både generelt citeres meget, hvis top-artikler citeres stærkt, og hvis bedste publikation (i Econometrica) er i et supertidsskrift. Verdensbankens Steve Knack er nummer to – og ville være en sikker nummer et, hvis man gik længere tilbage. Hans 1997-artikel med Philip Keefer i Quarterly Journal of Economics (Does Social Capital Have an Economic Pay-off?) er citeret mere end 1000 gange! Nummer tre er Nicolai Foss, som er den generelt mest citerede af alle i feltet. Nicolais ’problem’ i denne henseende er, at han ikke publicerer så meget i ’economics journals’, dvs. i nationaløkonomiske tidsskrifter, men bl.a. i Academy of Management Journal, som er et af supertidsskrifterne indenfor ledelse. Et lignende problem lider David Dreyer Lassen af i denne liste, da han som økonom kun bedømmes på økonomipublikationer. Men David har forleden, sammen med Søren Serritzlew, som de første danskere fået en artikel i American Political Science Review, der er det absolut fineste i statskundskabsforskning.  I bunden af listen – og husk at jeg kun har taget økonomer, jeg selv mener er gode, med på listen – ligger Lars Skipper og Philipp Schröder – men Skipper har i år publiceret i supertidsskriftet American Economic Review og Schröder er højt respekteret indenfor faget – og i øvrigt også en glimrende formidler, som han bl.a. har demonstreret i Deadline i år. Bør de ligge der?

Helt generelt ses problemet ved denne slags opgørelse i figuren nedenfor, hvor jeg har plottet top-tidsskriftets impact overfor antallet af citationer. Om noget er der en negativ sammenhæng, men hvis man korrigerede for de tre røde observationer – David Dreyer Lassen, Nicolai Foss og Stephen Knack – ville de forsvinde, da de alle har publiceret i supertidsskrifter udenfor nationaløkonomi. Hvis man vil tolke lidt på tingene, kan man måske se en tendens til forskellige strategiske valg. Nogen publicerer relativt lidt, men beviser et meget højt topniveau, når de gør (eks. Henrik Jensen), mens andre publicerer lidt mere og får væsentligt flere citationer, men uden at ramme supertidsskrifterne (eks. Axel Dreher). Hvad skal man belønne, og hvad er mest relevant? Det spørgsmål lader vi stå hen i det uvisse.

8 thoughts on “Hvem er de bedste danske økonomer – 2012 edition

  1. Anonym

    Som altid har du glemt den Jesper Jespersen. Han er ikke blot den førende økonom i Roskilde, men også en af landets mest brugte kronik-skribenter.

    CV’et er fyldt med kronikker i publikationer som Information, Politiken og JP.

    Det burde tælle med som et kriterie til næste år.

    Svar
  2. Erik Gahner Larsen

    Fin oversigt!
    Hvad angår David Dreyer Lassen skal desuden nævnes, at han foruden APSR også har publiceret i American Journal of Political Science og Journal of Theoretical Politics (ligeledes to af de ypperste tidsskrifter inden for statskundskabsfaget). Og som tilfældig trivia kan det tilføjes, at David og Søren Serritzlew nok er de første, men ikke længere de eneste danskere, der har publiceret i APSR. Jacob Gerner Hariri har fået publiceret en særdeles spændende artikel.

    Svar
  3. Kristian Hansen

    Blot en lille kommentar i forhold til krøllen om Dreyer & Serritslew som de første danskere, der har publiceret i APSR – det må være de første danskere fra et dansk universitet.

    Torben Iversen, der mig bekendt er dansker, har i 2006 publiceret “Electoral institutions and Politics of coalitions….” sammen med D.Soskice

    Svar
  4. bjoernskov Forfatter

    @Erik og Kristian: Begge dele er helt korrekt! Vi har dog ikke taget Torben med, da han er på Harvard, og ikke et dansk universitet. Helt nøjagtigt diskuterer vi hvert år, hvem der er de bedste økonomer på danske universiteter. Det er også derfor, Philipp Schröder kan være med på listen. Mht. Jacob Hariri er det specielt imponerende, da artiklen i APSR er en del af hans PhD-afhandling. Mht. David bliver han stærkt undervurderet, da han netop publicerer en del i de allerfineste statskundskabstidsskrifter. Et lignende, men mindre alvorligt problem gælder flere af os andre, som vi har nævnt et tidligere år: Public Choice regnes for et økonomitidsskrift i disse opgørelser, men rangerer faktisk finere i statskundskab. Så det er svært at opgøre, hvordan den slags tværgående tidsskrifter skal rangeres.

    Svar
  5. Ramon Harud

    Jeg overser muligvis noget, men hvad er tredje kolonne i tabellen? Top 3?

    Det kunne være spændende at inddrage andre indikatorer. Den helt simple, jeg savner lidt, er det det gennemsnitlige citationer per artikel. En anden indikator, der måske kunne kaste mere lys over de strategiske valg, du nævner mod slutningen, kunne være det gennemsnitlige antal citationer per artikel per år.

    Jeg kan anbefale nedenstående artikel om H-indekset. Egentlig handler den om dets svagheder, men artiklen kommer godt omkring bibliometri i det hele taget. God aftenlæsning for folk der godt kan lide at lave deres egne små forskningsevalueringer.

    http://arxiv.org/ftp/arxiv/papers/1108/1108.3901.pdf

    Svar
  6. Peter Buch

    De eller den bedste økonom, i Danmark eller verden er for mig at se den eller de der ud fra udført arbejde, teoretisk oplæg til ( evt. anden) investor, fra den samme lille sum fik den største i samme tidsrum, eksempelvis et år. En sådan opgørelse på et ideal-markeds betingelser er ikke mulig med de opsatte betingelser.

    At bruge artilelantal, citathyppighed med videre som faktorer i afgørelse af hvem der er den bedste økonom har uden inkluderede tal for tidsskrifternes pris og antal solgte eksemplarer, samt oversigt om der er offentlige midler ind over i støtte til udgivelserne og sikkert meget mere med til at gøre det meget svært.

    Svar
  7. Pingback: Bedste danske nationaløkonomer 2015 - Punditokraterne

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.