Hver tredje dansker mener kontanthjælpen er for høj

Ifølge en spørgeskemaundersøgelse med 5600 respondenter, foretaget af Gallup i juni i år, mener hver tredje vælger, at kontanthjælpen er for høj. For unge mellem 18 og 24 år, er det næsten hver anden, som mener kontanthjælpen skal sættes ned.

2. juledag var hovedhistorien i TV-avisen, at kun 10 procent mente at kontakthjælpen var for høj, ifølge en meningsmåling foretaget af Epinion for Danmarks Radio, mens 53 procent fandt den passende og 25 procent mente at det var for lavt.

En række detaljer er uklare, herunder hvor mange respondenter som indgik i undersøgelsen. Også selve spørgsmålsformuleringen er lidt uklar. Af TV-avisens indslag fremgår det, at man har skulle tage stilling til hvovidt 13.700 i kontanthjælp før skat for en enlig forsørger med børn var passende, for højt eller for lavt.

Der er grund til at tro, at selve formuleringen af spørgsmålet har spillet en stor rolle for fordelingen af svarene, ligesom der formentlig er tale om en “standardundersøgelse” med et relativt lavt antal respondenter med deraf øget usikkerhed. Og der er god grund til at være meget kritisk overfor de konklusioner, som DR mener at kunne drage omkring danskernes holdning til niveauet for overførselsindkomster og kontanthjælp.

I en tilsvarende undersøgelse foretaget i juni måned af gallup med en lidt anden ordlyd er resultatet et ganske andet. her spurgte man 5.600 danskere hvorvidt “kontanthjælpen bør være mindre end 10.380 kroner pr. måned”. Også denne formulering er i lighed med DRs spørgsmål naturligvis problematisk, idet man reelt må gætte sig til hvor meget modtagerne af kontanthjælp har til rådighed.

Hvorom alting er, direkte adspugt mener hver tredje, at en kontanthjælp på 10.380 kroner er for høj, se figur 1.

Figur 1. Holdning til kontanthjælp, alle.

kontanthjælp

Kilde: Gallup undersøgelse juni mdr. 2012

 

Ser vi alene på gruppen 18 til 24-årige, er det endda næsten hver anden af de adspurgte, som mener at kontanthjælpen er for høj. Det fremgår også af figur 2, at mens 44 procent melem 18 og 24 år erklære sig enig eller meget enig i at kontanthjælpen bør være mindre end 10.380 kroner om måneden, er kun 34 procent uenige eller meget uenige i dette udsagn.

Figur 2. Holdning til kontanthjælp, 18-24 årige.

18-24 årige, kilde Gallup juni mdr. 2012

Kilde Gallup juni mdr. 2012

 

Hvis man anlægger samme stil som Danmarks Radio går i forbindelse med historien om at kun 10 procent synes at kontanthjælpen er for høj. Kunne en overskrift derfor lyde:

“Unge mener at kontanthjælpen skal ned”

Som bemærket er både Danmarks Radio og Gallups spørgsmålformuleringer problematiske. Inge naf dem siger noget om, hvor meget kontanthjælpsmodtagerne rent faktisk har til rådighed. Den manglende information er givetvis en del af forklaringen på at ca. hver fjerde af de adspurgte erklære sig hverken enig eller uenig i udsagnet.

For at komme nærmere på hvad befolkningen mener, vil det formentlig være en god ide at operere med faktisk rådighedsbeløb for forskellige familieformer.

 

5 thoughts on “Hver tredje dansker mener kontanthjælpen er for høj

  1. Erik Gahner Larsen

    Konklusionen på baggrund af begge meningsmålinger er simpel: Som man spørger, får man svar.

    Antallet af respondenter har så godt som ingen betydning i disse tilfælde, hvis vi ellers antager meningsmålingerne er repræsentative (og hvis de ikke er, har det slet ingen betydning).

    Er det muligt at få en henvisning til Gallups meningsmåling?

    Svar
  2. Niels Westy Munch-Holbek Forfatter

    Jeg skal nok poste om undersøgelsen, som er del af en større undersøgelse af danskernes holdninger. Der er ved at blive oprettet et site, som går at man selv kan gå ind og definerer en række variable.

    Og enig. Ingen af de to formuleringer (omend jeg rent faktisk ikke kender den præcise formulering fra DR udersøgelsen) er synderlig gode. et helt centralt problem er at man intet får oplyst om rådighedsbeløb.

    Svar
  3. Johannes Polemicus

    Der er vel også den centrale forskel, at man i det ene tilfælde prompter med en enlig forsørger og i det andet generaliseret? Historisk erfaring viser jo, at de enlige forsørgere (viz. enlige mødre) generelt er mere effektive når det handler om at få velfærdsmaskinen i gang.

    Svar
  4. Kim Josefsen

    Niels Westy Munch-HolbekFor at komme nærmere på hvad befolkningen mener, vil det formentlig være en god ide at operere med faktisk rådighedsbeløb for forskellige familieformer.

    En pointe, man måske skulle tage med herfra, er at reformere sådanne overførselsindkomster til ikke at blive udbetalt brutto, men netto.

    Det ville være være en politisk sejr for alle Folketingets partier, der vil kunne sige, at de har sænket skattetrykket og vil skabe en større gennemsigtighed for disse overførselsindkomster(da man ikke skal regne skat på dem). Det vil samtidig også fjerne forvirring som vi ser i disse spørgeskemaundersøgelser.

    Svar
  5. Christ

    @Kim Josefsen: Jeg er helt enig med dig i sigtet. Mht. gennemsigtighed er min meget klare erfaring dog, at selvom mange taler om det, er gennemsigtighed faktisk det sidste, politikere i praksis ønsker. Frugten synes at være, at befolkningen får konkret indsigt i, hvad pengene bruges på. Det vil begrænse politikernes mulighed for at bruge penge på nonsens, der køber lokale stemmer – og den slags begrænsninger kan politikere ikke lide.

    Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.