Et studie fra University of Londons School of Oriental and African Studies (læs her) har fornylig vist, at Fair Trade-aktiviteter i Etiopien og Uganda er direkte skadelige for de fattigste. Studiet, der ledtes af professor Christopher Cramer, fandt at lønnen typisk var lavere og arbejdsmiljøet dårligere i Fair Trade-landbrug end i sammenlignelige, almindelige landbrug. Forfatterne finder også, at hvis der er nogen, der har gevinst af Fair Trade, er det de største landbrug (de finder certificerede gårde på op til 130 hektar), der i forvejen ville klare sig godt.
Hvordan har medier og Fair Trade-bevægelsen så taget mod kritikken? Spiked Magazine bringer et glimrende interview med en af studiets forfattere. Det viser sig, at Fair Trade UK har ført en decideret smædekampagne mod studiets forfattere:
Cramer’s report is definitely a damning indictment of Fairtrade, which is why Fairtrade is doing all it can to smear its findings. When I wrote about Cramer’s findings a few weeks ago, I was informed that people who had tweeted my piece received direct tweets from Fairtrade UK, dismissing the article as sensationalist and untrue. Naturally, Cramer has borne the brunt of this hostility: ‘There was a legal threat made against us when [Fairtrade officials] saw the first draft of our press release’, he says. ‘They’ve also sent me hostile letters.’
Nogle af os har også erfaringer i den retning, når vi har kritiseret de gode intentioners lobby. Plus ça change…
Jeg har ikke læst papiret, men jeg tænker om det er en god forretning for virksomhederne? Har de en højere profit end hvad den “normale” er? For den ekstra pris man betaler skal vil gå til andet. Så de måske har en form for monopol via fairtrade mærket
Rapporten giver ikke noget direkte svar på, om certificerede virksomheder har større profit. Men på side 115 bemærker de, at “At Mpanga in Uganda and at Fero in Ethiopia Fairtrade certification has not been the most important source of capitalist accumulation and the growth of wage labouring opportunities.” Hvis der heller ikke er nogen umiddelbar virkning at se på kapitalinvesteringer, er det svært at tro, at der er konkrete indtægts- eller profiteffekter.
“Nogle af os har også erfaringer i den retning, når vi har kritiseret de gode intentioners lobby. Plus ça change…”
Det er ren SOP fra den kant. Og det hjælper ikke, at tale og skrive i en pæn tone.
De mennesker bliver betalt af skatteyderne via finansloven, hvilket de opfatter som en velerhveret rettighed. For at vedligeholde indkomsten skubber de døde negere foran sig, især er de glade for døde negerbørn. Det værste der kan ske for de mennesker er, at de såkaldte ulande begyndte at klarer sig selv. Her har de moderne slaveholdere fra ulandsindustrien, såsom Mellemfolkeligt Samvirke, så et interesse fællesskab med mørke kræfter i ulandene, der også profitere af de lovløse tilstande, f.eks. ved at få afgifter fra naturressource udvinding direkte ind på private konti.
Mellemfolkeligt Samvirke bruger omkring 2/3 af sit budget på at aflønne, herunder rejseaktiviteter, på deres hvide ansatte.
Og det er fint i tråd med, hvad der kom frem i den nys fremlagte advokatundersøgelse af, hvad der bør kaldes Vilhelmsens og Hækkerups embedsførelse i Socialministeriet: Man har en tommelfinger regel gående ud på, at det er acceptabelt at omkring 2/3 af en bevilling til et “projekt” går til aflønning af projektes egne ansatte.
Og det var jo sælsomt, at opleve Bjørnskovs konfrontation af formanden for MS. En ting er at formanden objektivt taber diskussionen. Men bagefter er der blot tavshed fra MS side. Ufatteligt at sjovnalisterne ikke graver videre i spørgsmålet.
I givet fald har jeg svært ved at forstå hvor den merpris man betaler for fairtrade går hen, hvis hverken til løn eller profit
Det er vel ret enkelt hvis fair trade effektivt belønner mindre produktive virksomheder. I så fald forsvinder den i mindre produktivitet, dvs. ringere ressource- eller kapacitetsudnyttelse.
Ja, det kan sagtens være sådan. Det er så meget interessant at fairtrade direkte eller indirekte vælger mindre produktive virksomheder, men jeg har som de fleste ingen ide om hvordan man får fairtrademærket
http://fairtrade-maerket.dk/bag-om-maerket/hvad-er-fairtrade/
Jeg har lidt svært ved at forstå denne modstand mod ft. Mig bekendt er det et forsøg på at forbedre vilkårene i ulande på markedsvilkår – ikke ved offentlig indblanding. Ft varer bliver jo solgt, fordi folk vælger at betale ekstra for bedre vilkår til bønderne, men det er jo gennemskueligt og noget folk selv vælger (ligesom hvis de selv vælger ar betale ekstra for en økologisk produceret kylling). Alle varer sælges jo i forskellige kvaliteter og indeholdende forskellige mere eller mindre ‘indbildte’ værdier, fx mærkevaretøj vs. ikke-mærkevaretøj (samme funktion, halv pris). Er det ikke bare flere forskellige markeder (ft-markedet vs. konventionelle fødevarer)? Hvordan kan du, Bjørnskov, have noget imod det?
Undskyld jeg putter mig ind.
FTs årsrapport: http://fairtrade-maerket.dk/materialer/studerende/download-faktaark-og-arsrapport/
Umiddelbart resultat 250t, men der indgår et tilskud fra skatteyderne på 1.675t; altså et underskud på 1.425t. Lønninger udgør 3.200t.
FT er reelt et kontor der tager sig af reklame og afsætning på vegne af producenterne.
Hvorfor skal de have tilskud til det? Bortset fra, at alt og alle får tilskud.
Bemærk bestyrelsens sammensætning:
Mads Krage, bestyrelsesformand
Maja Andersen, repræsentant for Mellemfolkeligt Samvirke
Fie Hansen-Hoeck, direktør i Retail Network
Johan E. Løje, advokat
Henriette Gejsing, repræsentant for Folkekirkens Nødhjælp
Judith Kyst, direktør for Madkulturen
Maj Manczak, repræsentant for WWF
Jeg skal fortælle dig hvad jeg tror det her handler om: 1) MS, FN og (tildels) WWF vil gerne begunstige nogle mennesker som af andre grunde og på anden vis har gjort dem gavn, med et job. 2) Især MS og tildels FN arbej, undskyld opholder sig, i forvejen steder, hvor man producere bananer og kaffe. Og man hjælper så en lokal producent præcis dér med en kontrakt han ellers ikke ville have fået (til den pris).
Det går ud på, at hente penge hos skatteyderne og at hjælpe hindanden.
Utang na lang.
Torsten, problemet er at du udelukkende taler om hensigterne ved fair trade, mens vi er interesserede i konsekvenserne. Det folk betaler ekstra for, er ikke bedre vilkår for bønderne, men et_løfte_om bedre vilkår. Der er ingen reel information i det marked, så man har et problem der lidt ligner problemet med ekspressive vælgere. Når man så ser på konsekvenserne, er det ret tydeligt, at folk_ikke_får det de betaler for. Det er der vel i ethvert velfungerende marked nogen der skal sige?
Tak for svaret. Det giver mening. Og i øvrigt ærgerlig hvis det er subsidieret – jeg troede det var frit for off. indblanding 🙁