Jeg har på mandag et indlæg i Altinget.dk, hvor jeg forudser, at den svenske nedlukning (forbud mod salg af alkohol efter 22:00 fra 20. november og forsamlingsforbud på otte personer fra 24. november) vil blive udråbt som en succes. Det vil den, fordi svenskerne allerede har ændret adfærd som følge af den stigende smitte i det svenske samfund. Bemærk: Jeg siger ikke, at nedlukningen bliver en succes, men at den vil blive udråbt som en succes.

Alle figurer nedenfor er baseret på 7-dages glidende gennemsnit (så 7. oktober er gennemsnittet for 1.-7. oktober) og jeg har i flere figurer ”snydt” med Y-aksen, så indeksene ikke starter i nul, for at gøre udviklingen mere tydelig. Bemærk desuden, at Sverige har efterårsferie i uge 44.

Google leverer adskillige glimrende muligheder for at vurdere ændringer i adfærd. Herunder har jeg anvendt Googles Mobility Reports (ture til ”Retail & Recreation” og Google Trends søgninger på ”restaurant”, som jeg tidligere har anvendt her. Nedenstående figur viser udviklingen i disse to indeks sammen med smittespredningen målt som antal bekræftede smittede.

Som figuren viser, har svenskerne reageret meget tydeligt på den mere udbredte smitte. Mobiliteten i dag er markant lavere end i uge 42, før smitten for alvor bredte sig. Det samme gælder søgningen på restauranter. Svenskerne reagerer simpelthen på den stigende smitte ved bl.a. at blive hjemme.

Et af problemerne ved figuren ovenfor er, at svenskerne igennem hele perioden tester mere og mere. I uge 45 testede de 5% flere end i uge 42, hvilket skævvrider billedet, fordi flere tests alt andet lige giver flere positive tests. Én måde at korrigere for stigningen i antal tests på er at se på positivprocenten – altså hvor mange af de testede, der tester positiv. I nedenstående figur har jeg derfor udskiftet antal smittede med andel positive. Her er udviklingen endnu tydeligere, selvom der ikke er data for andel positive efter 8. november.

Bemærk dog, at andel positive overkorrigerer for stigningen i antal tests, da man oftest tester dem, der har størst risiko for at være smittet, først. Den sande sammenhæng er derfor sandsynligvis et eller andet sted mellem de to yderpunkter i figurerne ovenfor.

En anden – og måske endnu mere præcis – måde at se på smittens udbredelse (eller i hvert fald konsekvensen af den) i samfundet er at se på udviklingen i antal nyindlæggelser på intensiv. Og her ser vi umiddelbart et tydeligt sammenhæng med udviklingen i antal smittede uanset hvilket mål vi ser på, jf. nedenstående figur. Bemærk, at der typisk går noget tid fra man testes positiv til man har behov for indlæggelse.

Endelig er der guld-standarden: Antal døde med COVID-19. Her er der to problemer ift. at vurdere effekten. For det første går der tid, inden folk dør af COVID-19. Og desuden er svenskerne forfærdeligt langsomme til at få indrapporteret deres dødsdata, hvilet betyder at de sidste 10 dage i deres data altid mangler nogle dødsfald (begrundelsen for dette er beskrevet her).

Men interessant er det jo, og derfor får I figuren her (de sidste 10 dage, hvor data er usikre, er stiplede). Bemærk igen, at der går noget tid, fra man testes positiv, til man indlægges og til man i sidste ende dør.

Hvis I vil læse min tolkning af figurerne, er det nu I læser mit indlæg på Altinget.dk (hvis I ikke allerede har gjort det).

Men konklusionen er klar og følger i hælen på andre indlæg her på Punditokraterne: Nedlukningen er efter alt at dømme unødvendig (og virker ikke særligt godt).

PS: Hvad med Danmark?

I Danmark er smittetallet kun svagt stigende. Og derfor er der heller ikke de store adfærdsudsving at se i sammenligning med Sverige, jf. nedenstående figurer (på den nederste viser den stiplede linje % positive / antal smittede).

Skyldes den lavere smittespredning i Danmark så restriktionerne? Det er der ikke umiddelbart meget, der tyder på. Hverken i den internationale litteratur (der kommer snart nyt om dette fra min hånd) eller i nedenstående figur, som jeg har lånt fra Mikkel Freltoft Krogsholm. Som jeg og andre har skrevet, så er der nok mange forskellige forklaringer på spil. En, som jeg bruger lidt tid på at undersøge, er, om danskerne er mere bange for COVID-19 end svenskerne, og derfor generelt passer mere på. Når jeg snakker med folk, som primært har deres info fra danske medier, så får jeg en fornemmelse af, at mange er for bange. Særligt givet det, der kan ligne en meget sandsynlig ende på det hele – at kun de udsatte bliver vaccineret, mens alle vi andre skal gennem sygdommen.

PS: Jeg lover at lave et indlæg med opdaterede figurer om 1-2 uger.