Hvad betyder testkorrigeret smittetal – og er pandemien på vej ned eller op?

Mandag d. 12. april trådte en ny regel i kraft, som betyder, at kommuner automatisk lukker ned, hvis den testkorrigerede incidens kommer over 200 pr. 100.000 indbyggere. Reglen betyder også, at et sogn lukker ned, hvis incidensen kommer over 400, det samlede testkorrigerede smittetal er større end 20 og positivprocenten er større end 2% – en regel der allerede har lukket bl.a. 0.-4. klasserne og SFO’er i Kollerup-Fjerritslev sogn i Jammerbugt Kommune på grund af et smitteudbrud på mit gamle gymnasium (SIC! De lukker SFO’en, fordi en flok teenagere er blevet smittet! Referencegruppen nævner andre problemer med reglen i denne artikel i Berlingske).

Der er dog også åbenlyse fordele ved at gøre nedlukningsbeslutningen mekanisk og lokal, da det fjerner vilkårligheden og konsekvenserne af nedlukningerne er mindre end ved fulde nedlukninger.

Men hvad betyder ”testkorrigeret” egentlig? Det er emnet for dagens blogindlæg.

SSI har i et notat beskrevet, hvordan det korrigerede smittetal skal beregnes, og det er – når man lige får sat sig ind i det — ikke så svært endda. Bare følg denne formel:

Hvor udtrykket (befolkning * andel testet) er det niveau af daglige tests, man vil korrigere til. I forhold til incidensreglen, er niveauet for hele Danmark 100.000 (så befolkning * andel testet = 100.000) svarende til 1,71% af alle danskere, så i den enkelte kommune er antallet altså 1,71% * befolkningstallet.

De 0,7 (beta) har SSI estimeret i et tidligere notat, og om den værdi stadig holder (eller nogensinde har holdt) vil jeg ikke gøre mig klog på lige nu. Lad os hellere se på, hvad korrektionen betyder.

Figuren nedenfor viser smittetallet samt det korrigerede smittetal for hele Danmark siden 1. februar. Fra og med d. 22. februar begyndte vi at teste langt flere (i ugen op til testede vi 117.000 om dagen i gennemsnit, mens niveauet ugen efter var 135.000), og det ses tydeligt i forskellen mellem det rå smittetal og det korrigerede smittetal.

De rå smittetal viser en pandemi i vækst, mens de korrigerede smittetal viser en næsten stabil pandemi de sidste 2½ måned, hvor smitten kun er steget med 5% fra ca. 410 daglige tilfælde til ca. 430 daglige tilfælde.

Pas på antigentestene!

Som jeg tidligere har beskrevet, så bidrager de mange antigentests til at skævvride positivprocenten. Og denne problemstilling gælder faktisk også for det korrigerede smittetal. Det kan ses i nedenstående figur, som viser det korrigerede smittetal og positivprocenten. Indtil 22. februar følges de to indikatorer næsten 1:1, men i slutningen af februar skilles de, så det korrigerede smittetal ligger højere end positivprocenten.

Forklaringen er, at man i vid udstrækning begyndte at bruge (og især registrere) smittede fra antigentestene. Nedenstående tabel viser antallet af antigentest (venstre akse) og antallet af PCR-bekræftede positive tests (højre akse) fra 1. februar og frem.

Som jeg tidligere har beskrevet, så påvirker antigentestene smittetallet, fordi de fungerer som en præ-screening for PCR-testen. Man tester kort sagt 200.000 personer med antigentesten, og bagefter tester man de få hundrede positive også med PCR. Og så tæller man kun PCR-testene med i antal udførte tests, og ”booster” dermed positivprocenten. Men dette påvirker også det korrigerede smittetal.

Hvis man sorterer de positive, der er fundet via antigentests fra, får man et lidt andet billede af pandemiens udvikling. Nu tyder det snarere på, at pandemien faktisk er aftagende. I stedet for at være steget med 5% fra ca. 410 til ca. 430 tilfælde i det korrigerede smittetal, er smittetallet korrigeret for væksten i antigentests faldet med 14% fra ca. 405 til ca. 347, jf. nedenstående figur.

Forskellen er muligvis ikke stor (det er ca. forskellen på, om kontakttallet, R = 1,0036 eller R = 0,9953) men for kommunerne omkring grænsen på 200, kan den være afgørende.

Hvad der er det rigtige at gøre, skal jeg ikke kunne sige. Som sagt har SSI ikke ændret på beta-værdien på 0,7 i månedsvis, og jeg har svært ved at vurdere, hvor ”god” den er. Og det er hel-ler ikke sikker, at det er ”korrekt” bare at trække antigentestene ud af ligningen, fordi der sand-synligvis er ændret på sammensætningen af de testede (jeg er fx ikke selv blevet PCR-testet, siden antigentestene blev tilgængelige). Men det er oplagt forkert ikke at gøre noget, hvis man vil have et retvisende billede af pandemiens udvikling.

I forhold til reglen om automatiske nedlukninger, ville det ikke gøre det store, hvis andelen af antigentests var den samme i alle kommuner. Så ville alle kommuner stadig blive behandlet ens, og det var alene incidensgrænsen på de 200 pr. 100.000, der var til debat. Men andelen af antistoftests er ret forskellig i kommunerne, jf. nedenstående figur.

En oplagt løsning på høje incidenstal i en kommune er derfor at få borgerne til at tage en PCR-test frem for en antigentest, så de ikke kunstigt booster det testkorrigerede smittetal.

5 thoughts on “Hvad betyder testkorrigeret smittetal – og er pandemien på vej ned eller op?

  1. Peter Krogsten

    Hvis man beregner antal tests vs. antal positive, så har det ligget stabilt på 0,3% siden 1/2 2021, men som du skriver kan der godt være 2 positive tests på samme person samme dag, og derfor er tallet reelt lavere. Epidemien toppede 15/12 2020, 3 uger før den første var fuldt vaccineret. Antal indlagte toppede 29/1 2020 og antal døde 19/1 2021, som er en atypisk top. Statistikken vil altid være misvisende så længe man, for første gang i øvrigt, ensidigt fokuserer på antal smittede, hvoraf langt hovedparten bliver raske. Det vil give et mere retvisende billede af farligheden at basere statistikken, og dermed handlingerne, handlingerne på hvor mange der bliver syge, og ultimativt dør af det. Der er kun 72 døde af de 4,3 mio. danskere under 60 år, og kun 1 under 30 siden 27/1 2020 – risikoen virker ikke overvældende.
    Vi har for længst passeret det punkt på en EPI kurve, hvor man afblæser det og vender tilbage til normal. Det er jo også stærkt mistænkeligt at WHO har ændret på definitionerne for pandemi og herd-immunity undervejs. Herhjemme nøjede SST med at flytte corona fra B-listen til A-listen om fredagen, som den nye epidemilov trådte i kraft om mandagen, og gav dermed Sundhedsministeren enevældig magt.

    Svar
    1. Ramon Harud

      Peter Krogsten, det er ikke sandt, at man ensidigt fokuserer på antal smittede. Man bruger antal smittede i monitorering, fordi det giver mulighed for at reagere tidligere, men der er (eller har i hvert fald indtil for få måneder siden været) en nogenlunde veletableret sammenhæng mellem antal smittede korrigeret for testintensitet, antal indlagte og antal døde. Dermed har vi også et ret godt bud på “farligheden”, som er noget mere relevant end risikoen for dødsfald blandt folk under 60 år i Danmark under relativt god epidemikontrol.

      Derudover er der ikke meget, der peger på, at vi skulle befinde os på bagkanten af toppen i en klassisk epidemiologisk udvikling. Tværtimod ser vi for tiden genopblussen i mange europæiske lande, der havde en udvikling svarende til Danmarks hen over det sene efterår og vinteren – vel at mærke også i lande, hvor man må forvente, at en større andel allerede har været smittet.

      Svar
  2. Jesper Rasmussen

    Et Lille spørgsmål: I formlen for beregning af testkorrigeret smittetal, fremgå “antal tests”. Er det bundet op på, personer boende i en pågældende kommune. Altså den kommune, hvor man er registret tilhørende via sit sundhedskort. Eller er det på fysiske antal test, hos teststederne. Eksempel: En personer er tilhørende kommune A og bliver testet i Kommune B. Hvordan vil denne person fremgå i optællingen. Jeg vil mene at vedkommende bliver registreret via sit sundheds kort til sin hjemme kommune, men er dog usikker.

    Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.