De seneste uger, har der været et stigende fokus på Delta-varianten af COVID-19, som lige nu spreder sig hastigt i England. En af bekymringerne er, at vaccinerne ikke i samme grad beskytter mod smitte, og særligt ikke hvis man kun har fået ét stik.

Det vigtige spørgsmål er imidlertid, om smitte fører til sygdom og – i værste fald – død. Og det er dette spørgsmål, I her får hjælp til at spekulere over i løbet af weekenden.

Nedenstående figur viser udviklingen i cases og hospitalsindlæggelser i England (UK). Hospitalsindlæggelserne er forskudt med 10 dage, så de – stort set – følger smittetallene en til en.

Som det er lige nu, er – heldigvis – ikke tegn på, at smitte med deltavarianten fører til en massiv stigning i antallet af indlæggelser i en vaccineret befolkning (64% af briterne har fået 1. stik, og 57% er færdigvaccineret – 60% vaccineret med AstraZeneca. De tilsvarende tal for Danmark er 54%, 30% og “meget få” (kilde)).

Stigningen i antallet af indlæggelser er således umiddelbart en del lavere end tidligere i pandemien, hvilket kan tyde på, at en langt lavere andel af de smittede indlægges.

Det er meget tidlige tegn, og vi bliver hele tiden klogere. Det kan jo være, at der bare går længere tid fra smitte til indlæggelse med Delta-varianten for vaccinerede. Men det var nok lige lovligt friskt af Berlingske at skrive, at “nu tyder det på, at den britiske dristighed og hurtighed er ved at ende i en fiasko snarere end succes“.

PS: I nedenstående figur har jeg zoomet ind på situationen siden 1. maj 2021 (begge Y-akser er “forstørret” med faktor 6). Når man zoomer ind, er det tydeligt, at der umiddelbart er en sammenhæng mellem smitte og nyindlæggelser, men også at den er mindre tydelig end tidligere, hvilket som nævnt både kan betyde, at en lavere andel indlægges og/eller at der går længere tid fra smitte til indlæggelse.