Antibiotika vs. vacciner: Hvornår skal man begrænse brugen, for at undgå resistente mutationer?

Hvordan kan det være, at man – for at undgå mutationer – vil vaccinere alle mod COVID-19 uanset hvor farlig sygdommen er for den enkelte, mens man – også for at undgå mutationer – ønsker at begrænse brugen af antibiotika mest muligt?

Det spurgte jeg en, med forstand på den slags, om, og han sendte mig et link til Kennedy & Read (2017), hvor man kan læse, at:

  • der er gode forklaringer på dét spørgsmål, og
  • det (heldigvis) er relativt sjældent, at virus bliver resistent* overfor vacciner.

Her er abstract:

Why is drug resistance common and vaccine resistance rare? Drugs and vaccines both impose substantial pressure on pathogen populations to evolve resistance and indeed, drug resistance typically emerges soon after the introduction of a drug. But vaccine resistance has only rarely emerged. Using well-established principles of population genetics and evolutionary ecology, we argue that two key differences between vaccines and drugs explain why vaccines have so far proved more robust against evolution than drugs. First, vaccines tend to work prophylactically while drugs tend to work therapeutically. Second, vaccines tend to induce immune responses against multiple targets on a pathogen while drugs tend to target very few. Consequently, pathogen populations generate less variation for vaccine resistance than they do for drug resistance, and selection has fewer opportunities to act on that variation. When vaccine resistance has evolved, these generalities have been violated. With careful forethought, it may be possible to identify vaccines at risk of failure even before they are introduced.

Det ligger langt uden for min faglighed at vurdere, om massevaccination er den rigtige strategi for COVID-19 (der virker til at være konsensus om det, men man når næppe nogensinde i mål med at vaccinere hele verden, så hører meget gerne input fra jer med viden om pros & cons).

//

* Jeg antager, at resistens er det samme som mutationer, der er escape varianter. Korrekt?

4 thoughts on “Antibiotika vs. vacciner: Hvornår skal man begrænse brugen, for at undgå resistente mutationer?

  1. Kurt Dejgaard

    De to problemstillinger har meget lidt med hinanden at gøre. Og grunden er:

    Antibiotikaresistens kommer sjældent fra mutationer. Det kommer mestendels fra gen transfer (fra een mikroorganisme til en anden) som bidrager resistensen.

    Det være sig enten kinaser eller acetyltransferaser som phosphorylerer eller acetylerer antibiotika molekylerne så de ikke længere kan binde til bakteriernes ribosomer.

    Eller det kan være metyltransferaser o.l. som modificerer nukleinsyrer på det bakterielle ribosomale RNA så antibiotika molekylerne ikke længere kan binde og blokere den bakterielle proteinsyntese.

    Eller det kan være laktamaser som nedbryder (hydrolyserer) lakton-baserede antibiotika.

    Kombinationer af gen transfers kan derfor medføre multiresistente bakterier. De er et stort – og stigende – problem.

    Det er forholdsvis sjældent at antibiotika-resistens opnås ved mutationer i bakteriernes eget genom.

    PS. Jeg er ikke ekspert i emnet. Men det er min kone, som arbejder på at udvikle medikamenter som kan blokere kinaser og acetyltransferaser som er to af de “vandrende” gentyper som kan medføre resistens via gen transfer.

    Svar
    1. Jonas Herby Forfatter

      Aaah. Antibiotika var nok et dårligt eksempel rent fagligt så 🙂 Men princippet er vel ca. det samme (man ønsker at begrænse brugen, for reducere risikoen for, at medicinen bliver “værdiløs”)

      Svar
  2. Thomas Andersen

    “[V]accines tend to induce immune responses against multiple targets on a pathogen while drugs tend to target very few”

    Det er formentlig her at mRNA vaccinerne kommer i problemer. Fordi disse vacciner målretter Spike-proteinet specifikt, hvorfor der ikke er den samme brede immunrespons til mRNA vaccinen, som der er til f.eks. levende vacciner. Dette skaber et immunpres på spike-proteinet specifikt, hvilket tilfældigvis også er den del af virussen, der gør den mere inficerbar. Så med massevaccination skaber man en hyperevolution af mere inficerbare varianter.

    Jeg vil anbefale at læse Geert Vanden Bossche, som er ham, der jeg hørt denne teori fra. Det lyder meget plausibel.

    https://www.voiceforscienceandsolidarity.org/blog/scientific-blog

    Svar
    1. Jonas Herby Forfatter

      Interessant. Og ja – det lyder plausibelt, men mon ikke det trods alt er så komplekst, at jeg som økonom skal passe på med at tro, at jeg ved ret om det 🙂

      Men det kunne være interessant at høre et par danske eksperter diskutere det.

      Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.