CEPOS’ uddannelseschef Stefan Kierkegaard Sløk-Madsen og jeg har taget hul på en ambitiøs podcastserie. Vi vil gennemgå samtlige Nobelpristagere i Økonomi.
Vi går tematisk frem. Derfor er der også en række af prismodtagerne, vi vender tilbage til flere gange. Men vi har som udgangspunkt biografier for tre af modtagerne hver gang.
Det første tema, vi har dækket, er moderne makroøkonomi. Det rækker fra F.A. Hayek (prismodtager 1974), som var en konjunkturteoriens pionerer allerede i 1930erne, til Thomas Sargent (prismodtager 2011). Vi har også taget hul på handelsteorien. Modtagerne rækker fra Bertil Ohlin (1977) til Paul Krugman (2008).
Det foregår på engelsk. Det er ikke meningen at blive mere teknisk, end at alle interesserede kan følge med.
Podcasten hedder Econroots. Første sæson var om økonomiens teorihistorie på dansk af Stefan. Nobelprisserien er 2. sæson og et stykke frem (der er 89 Nobelpristagere i alt, og der kommer flere til, inden vi er færdige).
Du kan finde de foreløbige afsnit her. Eller hvor du henter dine podcasts (her er f.eks. Spotifys 1. afsnit i Nobelserien).
Lyt med. Og giv gerne kommentarer i kommentarsporet her.
Vil i ikke angive et RSS Feed til dem, ligesom i har gjort til Regelstaten på https://regelstaten.captivate.fm/episodes/
Jeg benytter MediaMonkey til at hente podcasts og lytte til dem hjemme. Folderne er delt via min Plex server, så jeg kan streame dem til min telefon når jeg er på farten. Herved undgår jeg alle de apps der ellers er nødvendige at holde styr på, for at lytte til alle de podcasts jeg fast lytter til.