industrial machine during golden hour

Alex Tabarrok: Beskat russisk olie! Russerne bærer tabet, og prisen stiger ikke (væsentligt)

Alex Tabarrok fra MarginalRevolution.com skriver i dag, at man bør beskatte russisk olie, fordi skatten primært vil blive betalt af russerne selv og derfor ikke vil føre til stigende priser.

Tabarroks argument er af enkelt nok. Når man beskatter et gode, bliver skatten betalt af enten producenten eller forbrugeren. Hvem der ender med at betale afhænger af, hvor prisfølsom henholdsvis producenten og forbrugerne er.

  • Hvis forbrugerne er meget prisfølsomme (dvs. at deres forbrug ændrer sig relativt meget, hvis prisen stiger), betales skatten af producenten, fordi han ikke kan øge prisen uden af miste kunderne.
  • Hvis producenten er meget lidt prisfølsom betales skatten også af producenten, fordi lav prisfølsomhed betyder, at han ikke har andre gode muligheder for at sælge sit produkt.

Det gode er, at det ovenstående netop er situationen for for russisk olie. Forbrugerne er meget prisfølsomme (fordi forbrugerne er ligeglade med, om det er russisk, norsk eller saudiarabisk olie, der ender som benzin i tanken), og Putins olieselskab, Rosneft, er meget pris-ufølsomt, fordi marginalomkostningen ved at pumpe olien op er langt under markedsprisen. Så selvom prisen falder, vil russerne stadig pumpe olien op.

Om Taborraks argument holder, ved jeg ikke. Hvis Rusland kan sælge sin olie til andre end Vesten, vil Rosneft reagerer på lavere priser i Vesten ved finde andre købere i fx Kina eller Indien. Og så virker skatten ikke som tiltænkt.

Men uanset hvad, har du fået en smule indsigt i økonomisk teori, hvis du er nået hertil 🙂

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.