Afstemning om forsvarsforbeholdet: Ord påvirker valg

Der er masser af evidens for, at man kan påvirke folks valg ved at ændre på fremstillingen af et spørgsmål.

Det kan fx ske gennem “anchoring” (forankring), som er en kognitiv bias der gør, at en persons valg kan påvirkes af referencepunktet (altså: “ankeret”). Et af de klassiske eksempler er, at folks telefonnumre kan påvirke, hvor meget de vil betale for fx en god flaske vin.

The group with phone numbers ending in digits between 76 and 100 were willing to pay three times as much for the wine as those in the 0-to-25 numbered group ($36 vs. $12).

PCMA

En anden mulighed er at udnytte en anden kognitiv bias – “loss aversion” – som gør, at man sætter større pris på noget, man har, end noget, man kan få. Et klassisk eksempel her er, at folk i et eksperiment, der som udgangspunkt får et krus (“mug”), i højere grad vælger kruset end dem i eksperimentet, der som udgangspunkt får chokolade, på trods af at de frit kan bytte kruset til chokolade (og omvendt).

The results showed that 86% of those starting with mugs chose mugs, 10% of those starting with chocolates chose mugs, and 56% of those with nothing chose mugs.

Link

Hvor stor, effekten er, kan imidlertid være svær at forudsige. Og derfor kan man ikke på forhånd sige, hvor mange stemmer det officielle spørgsmål d. 1. juni (“Stemmer du ja eller nej til, at Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar?”) vil få i forhold til fx alternativet foreslået af Enhedslisten og Dansk Folkeparti (“Ønsker du at afskaffe forsvarsforbeholdet?“).

En åbenlys forskel på de to spørgsmål er dog, at det sidste indeholder et element, der taler til “loss-aversion”. EL’s og DF’s forslag viser, at man “mister” noget, mens dette ikke fremgår af det officielle spørgsmål. Umiddelbart ville man – alene på denne forskel – altså gætte på, at der var større opbakning til det officielle spørgsmål end til det alternative spørgsmål.

Og det er netop hvad forskningen i netop dette spørgsmål tyder på. Tænketanken EUROPA undersøgte i 2019, hvordan forskellige versioner af spørgsmålet påvirker vælgerne, jf. nedenstående billede fra rapporten “Politisk ståsted og framing afgørende for holdninger til EU-forbehold“. Forskellene i spørgsmålene i figuren minder i høj grad om forskellen i spørgsmålene ovenfor (sammenlign markering og det med fed ovenfor).

Figuren viser, at der er en tydelig forskel afhængig af, hvordan man stiller spørgsmålet. Og der er vel at mærke ikke tale om små forskelle, men forskelle der – hvis resultaterne i spørgeskemaet blev realiseret i stemmeboksen – nemt ville kunne afgøre et valg.

Hvorvidt dette bliver tilfældet er dog uvist. For det første er der forskel på, hvad folk svarer, og hvad de ender med at gøre. For det andet er der nu opmærksomhed på spørgsmålet, hvilket potentielt kan ende med at få den modsatte effekt af det, man nok håbede på.

Til slut er der blot at konstatere, at der ikke er en facitliste. Man kan ikke sige, at det ene spørgsmål er mere rigtigt end det andet. Blot at der er en forskel. Og derfor er flertallet som sådan i sin gode ret til at foreslå spørgsmål, der plejer deres interesser, mens mindretallet er i deres gode ret til at påpege det åbenlyse i et forsøg på at opnå den modsatte effekt.

PS: Coverbilledet er fundet takket være Tobias Clausen, politisk rådgiver for Enhedslisten:

https://twitter.com/TClausen_/status/1509813854888509445

1 thought on “Afstemning om forsvarsforbeholdet: Ord påvirker valg

  1. Peter Krogsten

    Som man spørger, får man svar.
    Spørgsmålet, man har tænkt sig at stille befolkningen 1 juni, er direkte manipulation, og der mangler i høj grad klarhed. Hvad er “Europa”? Geografisk Europa indbefatter Rusland til Ural bjergene, Er Norge, England og Finland med? Er Europa, som EU fortalerne altid har sagt, det samme som EU? Man kan ikke svare på et uldent spørgsmål. Hvis Mette Frederiksen, der som regeringsleder formelt udskriver folkeafstemningen, ikke er med i spørgsmålets udformning, hvem er så? Barbara Bertelsen og Marlene Vind?

    Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.