Anders Fogh Rasmussen udgiver en ny erindringsbog og har i den forbindelse ladet sig interviewe i flere aviser. I et par af interviewene langer han kraftigt ud efter det nye vurderingssystem og beklager, at skattestoppet på boliger er blevet afskaffet, bl.a. i Børsen.

En del af kritikken er ikke svær at være enig i. Vurderingssystemet er en langstrakt skandale, som langt fra er afsluttet endnu, og der venter borgerne ubehagelige overraskelser. Fogh forudser ligefrem et oprør.

Alligevel rammer Foghs kritik noget uden for skiven. Han oversælger sit skattestop.

For det første var det slet ikke så effektivt. Det skyldes, at det alene var ejendomsværdiskatten, som var pålagt et nominelt loft. Grundskylden var derimod blot pålagt en årlig stigningsbegrænsning (på op til 7 pct. om året), som kun forsinkede grundskylden i at stige. Og den fastfrosne ejendomsværdiskat satte sig i endnu større grundprisstigninger, som via grundskylden kom til at spise en pæn del af skattelettelsen fra ejendomsværdiskatten. Faktisk steg de samlede boligskatter – trods skattestoppet – under Fogh med mere end BNP, hvilket netop skyldes grundskylden. Det fremgår af figuren. Boligskatterne udgjorde 1,3 pct. af BNP i 2001 og 1,8 pct. i 2010. For en del boligejere var der udsigt til en lang årrække med stigninger i grundskylden, som kun blev holdt midlertidigt tilbage af stigningsbegrænsningsreglen.

For det andet ville fortsat skattestop ikke have løst hovedproblemerne med det nye vurderingssystem. Det havde sandt nok i høj grad overflødiggjort præcise ejendomsvurderinger, men grundskylden – som udregnes efter grundvurderingerne – var jo ikke underlagt et permanent loft. Og det er især grundvurderingerne, som giver alle hovedpinerne i det nye vurderingssystem. Dem var man ikke sluppet for med skattestoppet.

Hvis man skulle have løst det, skulle man have vendt skattestoppet om, så grundskylden var underlagt et permanent loft. De samlede ejendomsværdier – som ejendomsværdiskatten beregnes af – er betydeligt nemmere at vurdere.

Det havde helt givet været en god idé, hvis det generelle skattestop var blevet fastholdt også efter Fogh gik af. Men netop boligskattestoppet var ikke langtidsholdbart, sådan som det var udformet. Det havde helt sikkert også været klogt, hvis Foghs efterfølgere havde sat et mere realistisk ejendomsvurderingssystem i søen end det skandaleombruste system, man stadig kæmper med – og med netop de legitimitetsproblemer, som Fogh påpeger. Men hans skattestop havde ikke løst problemet.

I interviewet i Børsen kritiserer Michael Svarer boligskattestoppet for at have bidraget til boligboblen i 00erne. Men heller ikke Svarer rammer skiven. Der er ingen evidens for, at boligskattestoppet bidrog til boligboblen. Det bidrog til en permanent stigning i grundpriserne, men ikke til at priserne drattede under finanskrisen.