Forbrugerrådet Tænks cheføkonom, Morten Bruun Pedersen, skrev i juli på LinkedIn, at virksomheder ikke kun konkurrerer på pris, kvalitet og innovation. De konkurrerer også om at forme reglerne, så de passer bedre til deres egen forretningsmodel end til konkurrenternes. Regulering bør derfor beskytte konkurrencen og ikke bestemte forretningsmodeller, konkluderede han. Det er jeg så enig i, at jeg har skrevet en kommentar i Kontrast om det.

Pointen er enkel: Når virksomheder kæmper om spillereglerne, er hver eneste nye regel en ny kampplads – og på den kampplads er de etablerede på hjemmebane til skade for forbrugerne.

Men analysen har en logisk konsekvens, som Bruun Pedersen ikke selv drager: Hvis virksomheder kæmper om at forme spillereglerne til egen fordel – og det gør de – er hver eneste nye regel en ny kampplads, hvor de bedst organiserede interesser oftest vinder. Nobelpristageren George Stigler skrev allerede i 1971, at regulering ”som hovedregel erhverves af branchen og indrettes primært til branchens fordel”.

Det er ikke bare en teori. To eksempler fra indlægget:

Samme år, som Stigler skrev de ord, forbød USA cigaretreklamer i tv. Konkurrencen mellem tobaksproducenterne faldt målbart, markedsandelene frøs fast, og nye mærker holdt op med at komme til. Og da EU ville beskytte borgernes data med GDPR, faldt hjemmesidernes brug af eksterne teknologileverandører med 15% på en uge. Markedskoncentrationen steg, og de relative vindere blev Google og Facebook.

Herhjemme siger vismændene det samme. Da De Økonomiske Råd i 2017 gennemgik rammevilkårene for dansk produktivitet, pegede de på regulering, der skærmer etablerede virksomheder mod konkurrence, i den ene branche efter den anden: detailhandlen, realkreditten, advokatbranchen og taxierhvervet.

Regulering er altså ofte til skade for forbrugerne. Alligevel kæmper Forbrugerrådet igen og igen for mere regulering. Fx foreslog Morten Bruun Pedersen i 2019 selv et ÅOP-loft på 20% for kviklån. Hvordan gik det så?

Og loftet har formentlig hjulpet nogle. Antallet af unge, der for første gang tog et dyrt forbrugslån, faldt med næsten 40% på ét år. Men andre blev skubbet et endnu værre sted hen. Omkring 48.000 danskere har prøvet at optage private lån i lukkede Facebook-grupper, hvor renten ofte er omkring 50%, og hvor Finanstilsynet advarer om afpresning og netværk, som kriminelle står bag.

Sådan er der flere. Forbrugerrådet så ”gode takter” i den taxilov, der lukkede Uber ude af Danmark – samme år, som vismændene skrev, at loven ”fortsat [kan] skærme for gavnlig konkurrence”. De vil have realkreditselskaberne til at betale regningen for de kunder, der forlader dem. De fejrer EU’s ensartede ladestik som en sejr for forbrugerne. Og de ønsker differentieret moms. Det kunne være fint nok, hvis der fulgte evidens med. Men det hører til undtagelsen.

Hver gang man bestiller en ny regel – selv med de bedste forbrugerintentioner – åbner man en ny kampplads, hvor de etablerede virksomheder er på hjemmebane. For dem er ingen konkurrencefordel bedre (og ofte billigere) end den, lovgiverne kan give dem.

Hele indlægget kan læses i Kontrast.

PS. En ikke udtømmende liste

Listen over Forbrugerrådet Tænks reguleringsønsker fyldte mere, end der var plads til i indlægget. Her er et længere udpluk fra de senere år. Hvert punkt har link til dokumentationen, så man selv kan tjekke efter. Hvis der er evidens for, at de forskellige forslag gavner forbrugerne, hører jeg det meget gerne. Men jeg tvivler ærlig talt på, at evidensen findes.

1. ÅOP-loft på kviklån. Forbrugerrådet pressede på for loven om forbrugslånsvirksomheder. Morten Bruun Pedersen foreslog selv et ÅOP-loft (lånets samlede årlige omkostninger i procent) på 20%, helst på EU-plan, og Forbrugerrådet fremhæver i dag loven som en mærkesag, der skal forsvares mod lempelser.
2. Regulering af realkreditmarkedet. Forbrugerrådet har bl.a. foreslået, at ”hvis et realkreditselskab sænker bidragssatserne, og en forbruger derfor gerne vil skifte til det realkreditselskab, skal forbrugerens omkostninger til at skifte betales af forbrugerens nuværende realkreditselskab”, ligesom de har luftet ideen om, at bankerne skal pålægges at fremvise konkurrenttilbud.
3. Seks års reklamationsret. Reklamationsretten skal tredobles på biler, elektronik og hvidevarer, et opgør med ”brug-og-smid-ud-kulturen”.
4. Kemikalier. Krav om nationalt PFAS-forbud i forbrugerprodukter og forbud mod hele gruppen af bisphenoler (en sag som Forbrugerrådets daværende formand, Anja Philip, i 2023 overdrev helt vildt i Genstart, jf. min tråd her).
5. Junkfood-reklamer. Lovforbud mod markedsføring af usunde fødevarer rettet mod alle under 18 år.
6. Influencere. Influencere ”bør betragtes som medier og følge radio- og fjernsynsloven, når de er tv-lignende”: maks. 20% reklameandel, standardiserede reklamebannere og forbud mod, at børn under 14 år anbefaler produkter.
7. Statskontrolleret klimamærke. Obligatorisk, farvekodet klimamærkning af fødevarer, hvor ”myndighederne skal drive udvikling, implementering og kontrol af klimamærket”.
8. Techudspillet. 20 forslag til en tryg digital verden, bl.a. 16-års aldersgrænse på sociale medier, forbud mod infinity-scroll, streaks og autoplay for mindreårige samt EU-forbud mod reklamer rettet mod børn.
9. Ladestik. EU’s USB-C-krav fejres som ”en sejr for forbrugerne”.
10. Flypassagerer. Da EU ville lempe kompensationsreglerne for forsinkede fly, kæmpede Forbrugerrådet imod lempelsen.
11. TEMU. Forbrugerrådet vil sammen med Dansk Erhverv stoppe farlige produkter, uden at forholde sig til, hvorfor forbrugerne elsker TEMU, hvis forbrugerbeskyttelse er så vigtig for dem.

Dertil kommer opfordringen til at tage GDPR i brug over for OpenAI og de andre store AI-sprogmodeller og etablere ”offentlig kontrol” med generativ kunstig intelligens,[C1]  og lovgivning, der lader bankerne sende svindelregningen videre til techgiganterne. Samtidig så Forbrugerrådet ”gode takter” i den taxilov, der definitivt lukkede for, at Uber-modellen kunne komme lovligt til Danmark.

Listen er desværre langt fra udtømmende.

---

 [C1]Løst i v9 (23/7): Leddet er omskrevet med Tænks henvendelse til Folketinget om generativ AI (20. juni 2023) som kilde – ft.dk-link indsat. ”Offentlig kontrol” er ordret fra henvendelsen; GDPR-delen bygger på dens formulering om, at det er ”tvivlsomt”, om GDPR overholdes af OpenAI og de andre udviklere af de store AI-sprogmodeller, samt opfordringen til Datatilsynet om Snapchats My AI. De to døde Altinget-links er slettet.