“Skattereformen” II – Die dumme dänen

Ét af finansieringselementerne i den nyligt indgåede skatteaftale er øgede chookoladeafgifter samt fremtidig indeksering af afgifterne på sukker, fedt osv. Det på trods af at et klart flertal af partierne åbenbart er imod den slags syndskatter. Alle partier, bortset fra Liberal Alliance, er på en eller anden måde er “fedtet ind” i disse afgifter.

Ifølge lørdagens aviser er, foruden Liberal Alliance, Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti direkte modstandere af sukker og fedtafgifter, mens venstrefløjspartiernes ordførere udtrykker mere eller mindre skepsis.

Efterfølgende har skatteministeren udtalt, at det er regeringens ønske at adskaffe fedt og sukkerafgifterne.

For de borgerlige partier (minus LA) kan man kun endnu en gang undre sig over, hvorfor det så var så vigtigt at vedtage de pågældende afgifter i 2010. For det første vender de som alle andre forbrugsafgifter som pålignes basisvarer den tunge ende ned af, og for det andet er nettoprovenuet ved de pågældende afgifter yderst tvivlsomt, som det vil fremgå af nedenstående.

Tilbage er hensynet til vores sundhed, hvilket også har været argumentet for den nuværende regering. Med andre, at vi skal frelses fra os selv.  Hvorom alting er, har det vist sig, at afgifterne er yderst skadelige for dansk erhvervsliv. Landbrug of Fødevarer mener at afgifterne koster mindst 2.400 jobs.

Ifølge Dansk Industri kan en gennemsnitsfamilie allerede i dag spare ca. 2.000 kroner på at lægge sine indkøb af chokolade, slik, sodavand, øl, vin og spiritus i Tyskland. Med den udvidede sukkerafgift, vil dette beløb stige til 2.600 kroner. Nedenstående oversigt over priseffekter er hentet fra samme rapport.

Selv om prisforskellene er lidt mindre i forhold til Sverige, kan jeg personligt bevidne, at der er rigeligt med besparelser at hente ved at handle hinsidan. Ikke kun på grund af fedt og sukkerafgifter eller det faktum at momsen er 12 procent på fødevarer i Sverige (7 procent i Tyskland), men også fordi man på den anden side af Øresund tillader Hypermarkeder, hvilket effektivt sænker priserne på dagligvarer.

Tvivlsomt nettoprovenue

Bryggeriforeningen har gennem længere tid argumenteret for at Skatteministeriet kraftigt overvurderer indtægterne ved øgede afgifter, og har i den anledning fået Deloitte til at estimere omfanget af grænsehandlen i 2010 og 2011 (før de seneste afgiftsforhøjelser).

De kommer frem til at 1/3 af det indenlandske forbrug af dåseøl og -læskedrikke er købt udenfor landets grænser!!! Svarende til ca. halvdelen af det samlede private forbrug.

Ser vi på de tilbagemeldinger der er kommet fra branchen fortsætter grænsehandlens vækst med uformindsket styrke. Ifølge Bryggeriforeningen er salget af læskedrikke fra deres medlemsvirksomheder faldet med 9,5 procent i året første 3 måneder sammenlignet med samme periode året før. For læskedrikke er faldet på 6,7 procent.

Ud over at skatteministeriet muligvis generelt undervurderer grænsehandlen er et af de andre problemer ved deres metoder, at alle konsekvensberegninger foretages for hver enkelt varer for sig. Hermed fanger man slet ikke effekterne ved at man, når man nu alligevel køber øl og sodavand på den anden side af grænsen, lige så godt kan købe andre ting med hjem. Ligeledes er der heller ikke taget højde for, at forbrugerne vænner sig til svenske og tyske producenters varer, når de handler. Der er altså ikke kun tale om at man taber arbejdspladser i detailledet, men også i produktionsledet.

Medtages de samlede effekter, er nettoeffekten for dansk økonomi og de offentlige budgetter formentlig negativ.

Ét er at øge incitamentet til at forsørge sig selv, andet er at straffe menesker med lav indkomst

En af de interessante detaljer, når man ser på forskellene mellem det forlig der blev indgået og den skitse som regeringen havde liggende med Enhedslisten, er netop afgiftsdelen. I skitsen med EL var chokoladeafgiften taget ud, mens fedt- og sukkerafgifterne blev afskaffet.

Selv om hverken undertegnede eller andre som skriver på denne blog kan beskyldes for at interesserer sig ret meget for fordelingspolitik, skal jeg erkende at jeg ikke fatter hvordan nogen kan få sig selv til på noget tidspunkt at mene, at slige afgiftstiltag er en god ide. Ikke nok med at afgifterne koster arbejdspladser, skader danske virksomheder, der er tilmed tale om regressive skatter (i lighed med vand- og elafgifter), som massivt vender den “tunge ende” ned. Som det vist fremgår med al tydelighed af nedenstående figurer.

Ser vi til gengæld hvor de enkelte indkomstgrupper lægger deres indkøb ser billedet helt anderledes ud.

Det fremgår således tydeligt, at den laveste indkomstgruppe i højere grad foretager deres indkøb her i landet end gældende for højere indkomstgrupper. Samme billede gør sig gældende for øl, og formentlig også for alle andre varegrupper, der med fordel kan handles udenfor landets grænser. Dermed forstærkes afgifternes relative betydning for de lave indkomstgrupper.

Set fra et socialistisk synspunkt burde det jo være oplagt at der er tale om en “social slagside”, jeg vil nøjes med at konstatere, at det virker besynderligt at man i en skatteaftale, hvis formål vist nok er at øge incitamentet til at arbejde i stedet for at modtage pasiv forsørgelse og øge arbejdsudbuddet rent faktisk gør skidt værre ved at indeksregulere afgifterne, således at de stiger i takt med den almene prisudvikling i fremtiden.

Det virker rent ud sagt som en “straf for at være lavtlønnet”, eller som man sagde i tidligere mindre politisk og sundhedsmæssigt korrekte tider, en fattigmandsskat.

Her er så sandelig tale om “Die dumme Dänen”.

2 thoughts on ““Skattereformen” II – Die dumme dänen

  1. Thomas Lindstrøm Jensen

    Så vidt jeg erindrer fra debatten, så var argumentet for at “vende den tunge ende nedad”, at det er “de tunge” som har mest brug for den opdragende effekt af fordyrelsen af usunde fødevarer. Samme argumentation kan bruges mht. tobak.

    Svar
  2. Mark Twain

    Muligvis har de brug for opdragelse. Men det er langt ude, at staten påtager sig den opgave af at være slavepisker. Det er så usmageligt, primitivt og ondskabsfuldt. Flere forbud fra typer, som hverken kan fremmedsprog eller har den fjerneste fornemmelse af hvad det vil sige at være et dannet, helstøbt og sundt menneske – såvel åndeligt som fysisk. I stedet har vi bare utopiske drømme uden rod i virkeligheden, og drømmens pris er folkets bøde.

    Svar

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.