Nogle tanker om terrorbekæmpelse

Retssikkerheden er på spil, skriver Berlingeren, i en god, lang artikel om overvågning i form af sessionslogning. Det er den form for internet-overvågning af alt-og-alle, som EU-Domstolen kendte uproportional og ulovlig. Justitsministeriet tøver dog stadig med at rydde op i det danske regelsæt om sessionslogning, ligesom Rigspolitiet angiveligt mener, at masseovervågningen skal fortsætte som før. Samme sang kommer i dag fra chefembedsmanden i Europol, der har været på turnet med en påstand om, at det er bydende nødvendigt med mere overvågning og mere samarbejde.

Statens hovedopgave må være at skabe sikkerhed for borgerne i staten, så deres juridiske rettigheder ikke bliver krænket – fx af terrorister, kriminelle, fremmede statsmagter eller af staten selv. Hvis ikke staten kan give den sikkerhed, hvorfor så have den? For at løse sin hovedopgave må statsmagten selvfølgelig udvikle sig i takt med teknologien og tiden.

Denne punditokrat har ingen kvaler mod fx sessionslogning, hvis bare logningen sker ordentligt, proportionalt og begrundet (link går til Justitia). Det vil sige, at man først skal overvåge personer, når man kan begrunde, hvorfor overvågningen er et nødvendigt næste skridt i efterforskningen. Eller som Jacob Mchangamas sagde i forbindelse med EU-Domstolens dom i sagen om logningsdirektivet:

Jeg vil derfor anbefale … at der for det første alene kan foretages logning af persondata vedrørende konkrete personer, som, politiet har en rimelig formodning om, er involveret i alvorlig kriminalitet, og for det andet at de loggede data derefter alene kan udleveres i henhold til reglerne i Retsplejeloven, der bl.a. kræver mistanke og retskendelse

Overvågning må aldrig blive noget man gør, bare fordi man kan eller fordi det er det mest belejlige. I så fald varetager man hensyn, der ikke er forenelige med de værdier, et frit og åbent samfund bygger på. For at bruge Søren Pinds ord i den førstnævnte artikel:

“Rammer vi balancen rigtigt imellem civilsamfund og demokrati og respekt for frihedsrettigheder? Eller går vi i sidste ende terroristernes ærinde og får skabt totalitære træk ved vores samfund?”

Når det gælder sessionslogning kan man spørge, hvorfor Justitsministeriet har noget imod, at en jurist ved Politiet/PET/FE skal ofre en time til halvanden på at bede retten om godkendelse af en overvågning af en person, personkreds eller måske alle personer i et geografisk afgrænset område i en bestemt periode. Hvis vi formoder – og det mener jeg vi skal – at myndighedernes nuværende overvågninger er både velovervejede og lovlige, ligger man allerede inde med en begrundelse for overvågningen. Det er ikke kompliceret at skrive dén ned, tilføje en underskrift og så sende det hele til retten.

Det ville klæde Justitsministeriet at lave lovgivning, der udviser omsorg for retfærdigheden.

Det er på høje tid, at Justitsministeriet inviterer fx Advokatrådet, Justitia og (ikke mindst) eksperter i retspleje, sikkerhed og grundrettigheder fra de juridiske og politologiske institutter til drøftelser om, hvordan fremtidens danske anti-terrorlovgivning skal udformes: Hvad må Politiet og de to efterretningstjenester gøre selv og hvad kræver en dommerkendelse? Hvad skal retten undersøge, før den kan afsige en kendelse? Hvilke indsigelsesmuligheder skal der være for fx telefonselskaber? Hvordan opnår vi en mere intensiv kontrol med PET og FE’s virksomhed? Hvor går grænsen mellem terrorvirksomhed og almindelig kriminalitet, når det kommer til valg af midler, og hvordan sikrer vi, at Politiet ikke bruger anti-terrormidler til at bekæmpe simpel kriminalitet? Det er bare nogle af spørgsmålene, og de er vigtige.

Juraen er velsagtens det eneste staten kan bidrage med, når det kommer til terrorbekæmpelse specifikt, og kriminalitetsbekæmpelse generelt. Men der er vel også en mere kulturel dimension til spørgsmålet? Som Rune Selsing konstaterer på sin Jyllands-Posten-blog: “Truslen fra terroren kan vi aldrig fjerne med effektive efterretningstjenester, vi kan højest holde den nede.”

Det er rigtigt. Hertil kommer, at Danmark, ifølge Rune, skal:

vise styrke, selvtillid og stolthed. På alle fronter. Det gør vi ved at sætte hårdt mod hårdt. Kriminelle skal sidde i lukkede fængsler, og de skal sidde der i meget længere tid. Så længe de sidder bag tremmer, kan de ikke udøve fysisk kontrol over deres familier, de kan ikke kaste sten efter ambulancer og de kan ikke trække andre med sig ned. Vi skal holde op med at tolerere hærværk, cykeltyveri, baldrede ruder og smårapserier. Tolerance over for den antisociale kriminalitet er ikke et udtryk for civilisation, men det modsatte.

Hvor komplet dysfunktionelt må Danmark ikke fremstå, for det meget store antal indvandrere, der er fuldt arbejdsdygtige og alligevel lever på offentlig forsørgelse? De betragter ikke de ødsle velfærdsydelser som udtryk for menneskeligt overskud, men som dekadence. Det er det jo også.

De moderate muslimer skal vælge os til. Og det gør de hverken ved hjælp af humanistisk pladder eller rationelle argumenter. Det handler om følelser. Om Symbolik og kulturel styrke.

Det kan jeg erklære mig stort set enig i. Hvis den vestlige kultur og civilisation får lov til at degenerere i korrekthed, berøringsangst og værdi-nihilisme, er vi ude af stand til at overvinde andre menneskers “hearts and minds”? Men hvad nu med den balance, Søren Pind var inde på i citatet ovenfor?

Som en med-punditokrat skrev for 10 år siden:

Decentralisering i form af deling af den politiske magt og markedsøkonomi gør skadevirkningerne af terrorangreb mindre. …  Begrænsning af borgerlige, civile og økonomiske rettigheder kan desuden øge rekrutteringen af terrorister. Det er der flere statistiske analyser, der tyder på. …

Det mest effektive middel mod terror er formentlig en mere realistisk opfattelse af, hvor stor – og det vil sige: lille – risikoen er. Det ville begrænse terroraktionernes skadevirkninger markant. Og det kunne være med til at hindre modforholdsregler med små eller ligefrem perverse virkninger.

Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvilke (strø?)tanker vores læsere gør sig om emnet. Så giv din mening til kende i kommentarfeltet nedenfor, og lad det gerne være fyldigt.

Opdatering: Se også Christopher Arzrounis leder i Børsen d. 19. januar: “Hold Hovedet Koldt“, med et opråb imod “Carl Schmitt”-fløjen blandt de danske konservative og ligesindedes affekt-forslag, der for nogles vedkommende ville sætte lands lov og ret ud af kraft:

Men ud over islamisterne har vi også grund til at være bekymrede over de mennesker, der vil frelse os fra dem.

Det er blevet bemærket, at Pia Kjærsgaard (DF) foreslog brugen af “nødret”. Sandsynligvis har hun ikke fattet, at begrebet indebærer at sætte landets almindelige love ud af kraft. Og derfor er det ikke hendes følelsesudbrud, der er grund til at være bange for.

Det egentlige problem er nogle lidt mere sofistikerede personer, som fisker i rørte vande i det nationalkonservative miljø, som foragter, hvad de betragter som de liberale demokratiers svagheder. I dette miljø er det blevet normalt igen at henvise til “den tyske jurist Carl Schmitt”, som han benævnes.

Han burde læse Karl Poppers klassiske værk “Det åbne samfund og dets fjender” fra 1945, som netop giver et realistisk og liberalt svar på, hvordan frihedens institutioner skal forsvare sig mod den totalitære trussel, uden at sætte friheden over styr. Der er således ingen grund til at smide liberalismen ud med badevandet i det liberale demokrati.

8 tanker om "Nogle tanker om terrorbekæmpelse"

  1. Kjeld Flarup

    Min analyse fylder foreløbigt 3 A4 sider og det indbefatter ikke overvågning eller anden symptombehandling. Løsningen ligger nærmere i en intellektuel ansvarlighed, hvor vi ikke er med til at føde ekstremisterne selvforståelse ved at udråbe os selv til racister og fremmedhadere.

    Svar
    1. Nikolaj Stenberg Forfatter

      Jeg er skeptisk overfor hvor meget man kan bekæmpe terrorisme og kriminalitet i øvrigt ved bare at tale om det. Eller der ligger måske nogle egentlige handlinger i den “intellektuelle ansvarlighed” du nævner? Dertil er jeg interesseret i at høre, hvorfor du beskriver overvågning af mistænkte kriminelle, som symptombehandling, da man gennem overvågningen jo netop søger at indsamle beviser, der skal fælde den (formodede) kriminelle i retten.

      Svar
      1. Kjeld Flarup

        Tænk den lige til ende Nikolaj. Du indfører en omfattende overvågning, for at bekæmpe alle der kæmper imod din racisme og undertrykkelse af muslimer (vrangforestilling!). Du gør faktisk kun ondt værre. Risikoen for at blive opdaget og straffet betyder jo intet, når det er en frihedskamp man kæmper imod en uretfærdig behandling.

        Svar
        1. Nikolaj Stenberg Forfatter

          @”Racisme og undertrykkelse”: Det var da lige godt groft! Du har tydeligvist læst mit indlæg som Fanden læser Biblen. Men du mener måske, at man er undertrykkende og racistisk, hvis man holder på, at de vestligt skabte frihedsrettigheder er bedre end – med Mises ord – orientalsk despotisme?

          Som du kan se ønsker jeg ikke at indføre omfattende overvågning. Sessionslogning af alt og alle er allerede sket, og Rigspolitiet ønsker det skal fortsætte. Jeg ønsker at begrænse det til de tilfælde, hvor der er en konkret mistanke. At du kan mene, at dét kun gør ondt værre, at man – klart indenfor retsstatens rammer – bekæmper kriminalitet opfatter jeg ganske enkelt som sludder og vrøvl.

          Det er en fejl at sige, at der er en modsætning mellem frihed(srettigheder) og kriminalitetsbekæmpelse. Begge dele tilgodeses i en liberal retsstat, og der er intet i det jeg har skitseret, som går imod retsstaten.

          Svar
            1. Anders Jakobsen

              Selv hvis du har ret i, at risikoen for at blive opdaget intet betyder for dem der udøver terror (såkaldte frihedskæmpere), så kan dette altså stadig være med til at rede menneskeliv. Jeg er enig i, at en øget overvågning nok ikke vil afskrække de mest ekstreme terrorister, men samtidig tror jeg på det vil kunne have en præventiv effekt i forhold til rekrutteringen af “svage sjæle”. Dernæst mener jeg ikke det overhovedet er muligt at bekæmpe ekstremisme med intellektuel ansvarlighed, da deres værdigrundlag er fundamentalt forskelligt for vores.
              Derimod ser jeg ikke muligheden for sessionslogning, hemmelige ransagninger og dets lige, som værende et problem – så længe der er et grundlag for dette. Overvågningen må naturligvis aldrig blive et panoptisk middel til at øge statens totalitet og magt over “almindelige mennesker”.

              Svar
              1. Kjeld Flarup

                Deres værdigrundlag er ikke som vores nej, men de er dog stadigt mennesker og underlagt de samme menneskelige mekanismer som os. Så behøver du blot se på den terror som venstrefløjen har bedrevet og ud fra hvilken retfærdiggørelse af sig selv de har benyttet. Det er disse mekanismer som ofte højtuddannede muslimer kopierer når de radikaliseres.

                Svar
              2. Nikolaj Stenberg Forfatter

                “Derimod ser jeg ikke muligheden for sessionslogning, hemmelige ransagninger og dets lige, som værende et problem – så længe der er et grundlag for dette. Overvågningen må naturligvis aldrig blive et panoptisk middel til at øge statens totalitet og magt over “almindelige mennesker”

                Lige akkurat.

                Svar

Skriv et svar