Hvor farlig er corona – en update

Da coronaepidemien officielt ramte Europa i februar, skabte skrækbillederne fra Norditalien en panikstemning hos politikere og befolkninger: Stemningen var, at noget måtte gøres og det måtte gøres nu så titusinder ikke døde. Et estimat, baseret på den såkaldte Imperial College model, forudså flere end 90.000 dødsfald i Sverige, og stemningen skabte et sjældent manøvrerum for mange regeringer, der viste sig mere end villige til at ignorere basale rettigheder eller politisk omhu (se f.eks. her). Siden da har de fleste af dem – om end ikke de svenske, der simpelthen styrer efter sundhedsekspertisens råd – også ignoreret ny viden om virussen. Det gælder i helt særlig grad ny viden om dens faktiske dødelighed, som viser sig at være ret begrænset.

Den nye viden viser, at vi i dag bør tale om en meget anderledes fatalitet end den, internationale medier skrev om allerede i midten af marts. Dengang talte medierne og WHO om fatalitetsrater på 3-4 %, mens adskillige studier og en erkendelse af de alvorlige fejl i fortolkningen af epidemisk statistik efterfølgende har ændret billedet. Internationalt anerkendte eksperter understreger i dag, at vi bør tale om promiller i stedet for procenter (se her).

For halvanden uge siden skrev vi blandt andet om erfaringerne fra Gangelt i Kreis Heinsberg i det vestligste Tyskland (læs her). Professor Hendrik Streeck fra universitetet i Bonn, der har stået for Gangelt-studiet, sætter fatalitetsraten i byen til 2½ ‰ (hattip: Niclas Berggren), mens vores egne beregninger af mørketallet fra Gangelt bredt ud til resten af Kreis Heinsberg giver en rate på 1½ ‰. Intet har rykket ved denne størrelsesorden, ligesom den tidligere statsepidemiolog i Sverige, Johan Giesecke, offentligt har vurderet den svenske smitterate til 20-25 % af befolkningen og dermed en fatalitet på godt 1 ‰. Nyere studier rykker således ikke ved det, vi vidste for halvanden uge siden om den faktiske dødelighed af coronavirus.

En del af den nye og mere detaljerede evidens kommer fra Island, hvor man har testet cirka 50.000 mennesker i en fælles indsats mellem hospitalerne og det private firma deCODE Genetics (læs her). Mens øen har haft 10 døde ud af 1801 bekræftede tilfælde – en dødelighed på cirka ½ % – har myndighederne sendt 19.000 mennesker i to ugers karantæne efter test. Tilfældige tests af 13.000 borgere viste en andel på 1 %, der havde aktiv smitte, hvoraf mange sandsynligvis allerede har været smittede. Hvis alle de borgere, der blev sendt i karantæne var smittede, giver det en smitterate på 38 %, mens de islandske erfaringer peger på, at hver smittet smitter en tredjedel person. En simpel ekstrapolation af disse tal giver en smitterate på omkring 13 %, og dermed en rate meget tæt på det, man f.eks. har set i Gangelt. Den samme rate fandt et islandsk studie først i april (læs her). Hvis man derimod meget forsigtigt regner med, at kun en fjerdedel af de karantæneramte islændinge har været smittede, når man en fatalitet på lidt over 1 ‰.

Selv med et omhyggeligt testprogram viser disse eksempler således, hvor svært det er at komme til en præcis infektionsrate. Den vigtigste erfaring fra Island er dog, at ingen af de 848 testede børn under ti år var positive. Erfaringer fra bl.a. Holland, som den glimrende Emily Oster har opsummeret, viser ligeledes at det er meget usandsynligt at børn bliver smittet. Af en stor sample af folk der havde kontaktet deres læge med influenzalignende symptomer, fandt man i gennemsnit 6½ % der havde Covid-19. Ingen af de testede hollændere under 20 år viste sig at have sygdommen – de havde influenza. Oster peger også på erfaringer fra Frankrig og Australien, der ligeledes peger på at børn også smitter meget lidt.   

En af de vigtige erfaringer, som selv tidlige kinesiske studier viser, er netop at Covid-19 rammer aldersmæssigt meget skævt. Aldersprofilen på dødsfaldene i Italien viser således, at 85 % af alle dødsfald har været borgere over 70 år, ligesom spanske tal viser at 2/3 af alle dødsfald i landet er sket i plejehjem (læs her). Det største studie af profilen på dødsfaldene i Storbritannien (læs her) viser også en meget stærk aldersgradient med 79 % af alle over 70 år; hele 52 % af alle dødsfaldene viste sig at være folk over 80. Det samme kan ses i de officielle danske tal, hvor 18 % af de positiv-testede har været over 70 år, mens gruppen står for 86 % af alle dødsfald.

De nye studier bekræfter således, at den virkelige fatalitetsrate med al sandsynlighed er af størrelsesordenen 1½ ‰, men viser også meget tydeligt, at den er meget lavere for folk under 70, folk uden respiratoriske lidelser, og folk der ikke er svært overvægtige. Fatalitetsraten for netop disse grupper – og flere læger har endda understreget, at folk først i 70erne sandsynligvis har væsentligt lavere risiko end svært overvægtige i 40erne – været højere end for almindelig influenza, mens fataliteten for andre grupper i samfundet er den samme eller noget lavere.

Desværre bliver der også ved med at dukke studier op, der på trods af forfatternes status som overlæger og professorer, er plaget af fundamentale statistiske fejl som man ville slå benhårdt ned på i samfundsvidenskaberne. Et nyt studie under ledelse af Henrik Ullum fra Rigshospitalet, og omtalt af Seruminstituttets direktør Kåre Mølbak, er således et af flere eksempler på hvordan selv sundhedsfaglige eksperter ikke synes at forstå de basale sampling- og selektionsproblemer i forbindelse med at fastsætte korrekte smittetal.

Studiet er baseret på tests af blod fra cirka 5000 bloddonorer, og indikerer at mørketallet er 12-29 gange det målte smittetal. Resultaterne har skabt bølger, da myndighedernes tidligere, men noget oversete, vurdering har været en faktor 30-80 af det officielle tal. Et af de to store problemer med studiet er, at bloddonorer faktisk ikke må give blod hvis de har nogen form for symptomer. Det betyder, at hvis man regner med at 2/3 af de smittede er symptomfri og at alle symptomfri giver blod – og ikke bliver hjemme fordi de er nervøse for, at de måske alligevel er smittede eller har været i kontakt med nogen, der måske har været smittede – er der 50 % flere smittede bloddonorer end dem, man har fanget i testen. Det alene giver et markant større mørketal (cirka 40 % større) end den faktor 14, medierne reklamerede med. Oveni skal man lægge det andet problem med studiet, nemlig at det ikke er en acceptabel antagelse, at danskere der melder sig som bloddonorer har samme risikoopførsel som den gennemsnitlige dansker. Studiets konklusioner er derfor skævvredet af et alvorligt, dobbelt selektionsproblem, der kan føre til en voldsom undervurdering af det faktiske smittetal.

For medierne ligger der således stadig en udfordring i at skille skidt fra snot i den kommunikation, der kommer fra hospitals- og universitetsverdenen. Gør man det, når man til bundlinjen, der viser at den viden vi som internationalt samfund har fået de sidste 2½ måned, peger på at coronavirus faktisk ikke er særligt farlig. Man kan med god grund være bekymret for de meget gamle og borgere med alvorlige respiratoriske lidelser, der har en forhøjet risiko. For resten af os har man lukket ned for samfundet, ødelagt økonomisk værdiskabelse for mindst 150 milliarder kroner og revet to måneder ud af folks liv for at stoppe noget, der ikke er værre end den influenza vi har levet med i et århundrede.

23 thoughts on “Hvor farlig er corona – en update

  1. Ove Junne

    Statistik er fint nok. Sagen er bare den, at jeg med 95,873 % sikkerhed dør, hvis jeg bliver smittet.

    Synes jeg bare, du skal vide.

    Svar
    1. Christian Bjørnskov

      Kære Ove. Jeg kender dig ikke, så jeg kan naturligvis ikke sige noget om din personlige risiko. Men set fra samfundets side må man bare indrømme, at de enorme økonomiske skader som nedlukningen skaber, faktisk også koster liv. Der kommer til at mangle ressourcer til behandling af andre lidelser, de to måneders nedlukning har også ført til udskudte behandlinger og tests. Mange læger er således overbeviste om, at mange kræftpatienter kommer til at dø fordi de er blevet sat for sent i behandling pga. nedlukningen. Sidst må man også spørge om, hvor mange ældre der ville være døde af influenza i et normalt år. Problemet her er den totalt ensidige fokus på en virus, der ikke er særligt dødelig, og det at man næsten fuldstændigt ignorerer de mange andre sygdomme som folk også kan dø af.

      Svar
  2. Theis Dekkers Gjedsted

    1. Du blander to ting sammen – Case Fatality Rate (andel bekræftede døde af bekræftede smittede) og Infection Fatality Rate (andel døde af smittede). Når WHO’s generaldirektør 3. marts talte om en dødelighed på 3,4 % var det CFR: ”Globally, about 3.4% of reported COVID-19 cases have died.” Du kan derfor ikke sammenligne dette tal med studier, der forsøger at estimere IFR.

    2. Der er både et mørketal ift. antal smittede, men også ift. antal døde. Financial Times har lavet en opgørelse af overdødelighed, der viser en markant højere dødelighed i en række lande end de officielle corona-dødstal kan forklare. Disse tal tyder ikke på en sygdom, ”der ikke er værre end den influenza vi har levet med i et århundrede”. Fx havde UK i marts og april 43.000 flere døde end normalt, mens det officielle dødstal fra corona var 22.000 (det er siden steget til knap 32.000). Overdødeligheden i de værst ramte lande er langt højere end tidligere år, hvor der kun var influenza. https://twitter.com/jburnmurdoch/status/1258031311366901761

    3. I NYC er 0,23% af hele befolkningen nu officielt død med coronavirus. Så med mindre alle newyorkere allerede er smittet, så er dødeligheden her altså væsentligt højere end dit bud på en dødelighed på 0,15 %.
    https://twitter.com/JustinWolfers/status/1259585463523971079

    Svar
    1. Christian Bjørnskov

      Hej Theis. Jeg blander ikke CFR og IFR sammen. Min pointe er, at det har medierne (og WHO) gjort og bliver ved med at gøre. Jeg har talt med mange mennesker, der tror at det er IFR der er omkring 5 % i Danmark! Mht. mørketallet er jeg enig med dig i, at nogle lande undertæller deres dødstal. Det er dog vigtigt at bemærke, at mørketallet i dødsfald slet ikke er af samme størrelsesorden som mørketallet i smittetallet.
      Sidst er jeg enig med dig i, at fataliteten ser noget højere ud i NYC. Der er dog ét særligt problem, som man ikke kan ignorere, og som faktisk er velkendt fra andre steder: Hvor stort er NYC metro-området? Amerikanerne har i meget lang tid diskuteret, hvordan man definerer dette område, og derfor i den specifikke sammenhæng, hvor stor nævneren skal være i den IFR man beregner. Det undgår Justin i sin Twittertråd.

      Svar
  3. Kurt Dejgaard

    Citat:
    “[man har] lukket ned for samfundet, ødelagt økonomisk værdiskabelse for mindst 150 milliarder kroner og revet to måneder ud af folks liv for at stoppe noget, der ikke er værre end den influenza vi har levet med i et århundrede.”

    Ligner det en influenza epidemi New York City gennemgår?
    For øjeblikket har man haft dødelighed på det dobbelte af hvad en normal vinter/forår ser ud.
    D.v.s. at Covid-19 har kostet lige så mange liv som summen af alt andet, influenza inklusive, plejer at koste.

    Svar
    1. Christian Bjørnskov

      Det er en metaanalyse af 13 studier, som er alt for lidt. Derudover er der ingen kontroller for forskelle i approach, metodologiske forskelle, eller publication bias. Som man siger på sønderjysk, er der simpelthen noget klyt.

      Svar
    2. Kurt Dejgaard

      Jonas Herby:
      Oversat til dansk tror jeg pointen er at studiet du referer til ikke viser det det skal.
      Samme gælder tal fra NYC.
      Det islandske studie, derimod, er bedre fordi det viser det det skal.

      Svar
      1. Christina Petersen

        Christian Bjørnskov.

        Det er fint at kritisere metaanalysen, men du cherry picker altså selv, når du tager 0,1-0,2 ud i alle de studier, der efterhånden findes på området. Der er også Genevestudiet fx.

        For det første, så nævner du Gangeltstudiet, har du gennemgået det? Den giver en 95% sandsynlighed for, at IFR ligger mellem 0.15% and 0.69%, hvor 0,32% er det mest sandsynlige, og det beregnede er 0,37. Her siger du – uvist af hvilke årsager – at den er 0,25%. Altså i den lave ende og ikke i den sandsynlige eller bare tager hele tallet med.

        Gangeltstudiet er ikke lavet for hele Tyskland, den er lavet for en enkelt by. Men jeg bruger også selv studiet, og er én af årsagerne til, at jeg udvider WHOs tal ned, så det også medtager0,1-0,3 ifr. WHOs tal, som er 0,3-1. Selvom de sandsynlige 0,32 ligger inden for WHOs tal.

        Så bruger du et skræmmeeksempel på 2%, som er en klar outlier, og som vist heller ikke er brugt i DK. Andet end der er en forsker, der har sagt det i et interview. Men langt de fleste danske forskere bruger ikke så høje tal. Og jeg har aldrig set det i en dansk rapport fra fx. SSI/SST. De har brugt de 0,3-1, som de kortvarigt tog ud pga meget høje mørketal fra et blodbanksstudie, som ikke er repræsentativt, nu har de taget de 0,3-1 som en mulighed igen.

        Så bruger du Imperial collagestudiet, som vist er fra 16. marts, men DK lukkede ned den 11. marts (effektueret omkring den 16.marts), så det er næppe det studie, der fik DK til at reagere. Men det var vist det studie, der fik UK og USA til at reagere.
        Men fra det studie, tager du også nogle meget høje tal fra Sverige, som studiet ikke forholder sig til. Men selv hvis man skulle bruge det studie på Sverige, så står der i studiet, at man kan halvere de dystre tal, hvis der opstår behandling. Men kan sænke dem ved, at folk frivilligt holder afstand, som vi har set dem i Sverige. Og er der en række af tal sat ind for UK, hvis landene faktisk reagerer. De tal er for længst overskredet, da UK har 32.000 døde. I det studie står også, at alle under 59 år har en IFR i promiller. Her har de tallene 0,002-0,6. De tal kan godt være for høje, men de er også to måneder gamle. Så har de nok lidt høje tal, men dog ikke helt skævt med et andet metastudie fra New York for folk over 60. Hvor den gradvist stiger fra de 2,2% til 9,3% for folk over 80.

        Og så har du ikke skyggen af dokumentation for bare at lægge 50% oven i blodbanksstudiet. Og du nævner kun forbehold fra studiet, som trækker i din retning, frem for at den fx. slet ikke tester på børn og gamle.

        Svar
        1. Christina Petersen

          Hov lige en rettelse til Gangelsstudiet, men det giver nogenlunde de samme tal, blot med en højere tal end de 0,69, hvor der er i stedet står 0,87, og lidt lavare startinterval:

          “0.31% and 0.47%, the most probable lethality is between 0.26% and 0.4% and the range of lethality is between 0.12% and 0.87%. These figures correspond very well with the findings on the “Diamond Princess”, where the lethality rate was given as 0.5% and the probable range for lethality as 0.25% to 0.75%.”

          Svar
        2. Christian Bjørnskov

          Hej Christina. Mht. Gangelt-studiet er det faktisk hovedforskeren, Hendrik Streeck, der selv har sagt 0,25. Hans pointe er, at de kan observere markant attrition bias i studiet, og når man korrigerer for den når man 0,25.
          Mht. blodbankstudiet er der da så absolut dokumentation. Antager man at 1/3 af alle smittede oplever symptomer – og det er vel et rimeligt medianestimat når der har været studier, der siger alt mellem 50 og 80 % – indebærer det, at de danske forskere kun observerer 2/3 af de faktisk smittede blandt bloddonorer. De sidste 1/3 MÅ slet ikke give blod. De har derfor et alvorligt selektionsproblem, som i sig selv betyder at der er meget cirka 50 % flere smittede bloddonorer end de observerer. Og så har vi endda helt ignoreret det andet selektionsproblem, der kommer af at det er helt usandsynligt at bloddonorer har samme sundhedsadfærd som de fleste danskere.

          Svar
          1. Christina Petersen

            Men du skriver jo 0,1-0,2. Med 0,25 er over dobbelt så farligt som hård influenza, hvor du kan finde tal på 0,04-0,1. Og så ignorerer du alle andre studier, som jo lægger sig højere end selv Gangelt.
            Hvad angår bloddonerer, så bruger jeg dem slet ikke selv pga netop selektionsbias. Men den kan blot lige så godt gå den modsatte vej, end det du antyder. Hvis nu der er en overrepræsentation blandt bloddonerer, der har haft corona, så vil tallene jo være mindre, end det du antyder. Børn må fx. ikke være med, gamle som har været helt isoleret på plejehjem er ikke med. Metastudiet vil du slet ikke forholde dig til, selvom de har set på 13 studier, hvor du kun ser på et lille udpluk, der tilfældigvis med lidt god vilje passer til den konklusion, du startede med at skrive. Det mest redelige ville være, at nævne de andre studier, og at nævne hele resultatet fra Gangeltstudiet, og så er det selvfølgelig interessant at nævne det, som hovedforskeren har gjort sig af tanker også.
            Og det er altså helt ekstremt, at du bare konkluderer, at det ikke er farligt. Det aner du ikke noget om. Og de fleste læger, virologer og forskere inden for det her område vil være lodret uenige med dig.

            Svar
  4. Anders Hessellund Jensen

    Denne artikel cherry-picker fra nogle meget usikre kilder, og når frem til nogle helt urealistisk lave tal for coronavirussens dødelighed.

    Det er der ingen grund til, for vi har faktisk nogle sikre tal der påviser med meget høj sikkerhed, at coronavirussen er betydeligt mere dødelig, end denne artikel argumenterer for.

    Helt specifikt ved vi, at der er i perioden 11. marts til 2. maj var en overdødelighed på ca. 24.000 personer i new York City, en by med et befolkningstal på 8,4 mio mennesker. Det betyder, at overdødeligheden i NYC på nuværende tidspunkt er 2,8 promille. Kilde: https://www.cdc.gov/mmwr/volumes/69/wr/mm6919e5.htm . Dette er et meget stort datagrundlag, så data må anses for at være meget sikre.

    Så er spørgsmålet hvor stor en del af NYCs befolkning der var smittede d. 2. maj, og hvor mange af dem der allerede var smittede der kommer til at dø af sygdommen. Derudover kan der også være nogle der er døde fordi sundhedssystemet ikke har kunnet levere optimal behandling af andre sygdomme. Det er nok svært at give et bud på disse størrelser, men det er meget svært at forestille sig, at coronavirussen skulle have en dødelighed på under 3 promille, når det allerede nu er påvist, at 2,8 promille af NYCs befolkning er døde på grund af den.

    Svar
    1. Christian Bjørnskov

      Dødstallet i NYC ser ganske rigtigt relativt højt ud. Men når du nu beskylder mig for cherrypicking – fordi jeg forsøger at se, hvad vi kan lære af eksempler hvor der har været_korrekt_random_sampling og ikke andre gæt – så lad mig spørge, hvorfor du fokuserer på uge 12-18? Analyser af genomet viser jo, at virussen har været tilstede i New York siden starten af januar. Er det rimeligt at se på overdødelighed i nogle helt bestemt uger af udbruddet?

      Svar
      1. Anders Hessellund Jensen

        Det er CDC, der har valgt denne skæringsdato. Jeg formoder det skyldes, at der ikke har været registreret nogen væsentlig overdødelighed før denne skæringsdato. Formentlig har der været en underdødelighed før denne dato, da influenzasæsonen har mildere end gennemsnittet.

        Svar
        1. Christian Bjørnskov

          Interessant. Det er lidt det samme problem i Danmark, da der faktisk er underdødelighed de første fire uger af coronaudbruddet i Danmark, som vi noterede 29/4. Som empirisk samfundsforsker er jeg altid skeptisk, når jeg ser data med meget specifikke skæringsdatoer.

          Svar
          1. Anders Hessellund Jensen

            Men underdødeligheden op til coronaudbruddet betyder jo bare, at det formentlig er endnu flere dødsfald, som kan tilskrives coronavirussen. Der er sandsynligt, at det den lave dødsrate for almindelig influenza er fortsat under udbruddet, og formentlig endda er blevet endnu lavere under nedlukningen. Dermed er der endnu flere dødsfald, som kun kan forklares med corona som direkte eller indirekte årsag.

            Svar
            1. Christian Bjørnskov

              Eller også er det – som du selv skrev tidligere – at influenzasæsonen har været relativt mild.

              Svar
              1. Anders Hessellund Jensen

                Hvorfor skriver du “eller også”. Det er jo netop fordi, at influenzasæsonen i år har været relativt mild, at der er flere dødsfald der formentlig skal tilskrives andre årsager end influenza, og det vil jo i praksis sige coronavirus da de andre væsentlige dødsårsager er relativt konstante fra år til år.

                Svar
          2. Christina Petersen

            Christian Bjørnskov, du vælger også selv uger ud i alle de undersøgelser, du henviser til. Man skal jo undersøge ud fra noget. Typisk kan det bare være en uge. Både Gangeltstudiet og blodbanksundersøgelserne gør det.

            Svar
  5. Pingback: Smittede tanker 42, d. 13. maj - Thomas Aastrup RømerThomas Aastrup Rømer

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.