Den ærlige konklusion: Intet virker

Hvis der er et udsagn, som virkelig kan få folk op i det røde felt for tiden, er det at nedlukninger, grænselukninger og rejserestriktioner, mundbind og de mange andre politisk tiltag mod de nye coronavirus, ikke virker. Et af de mest almindelige svar, jeg har fået fra familie og bekendte er, at hvis det ikke virker, hvorfor gør man det så? Svaret er et klassisk eksempel på en tautologi, men virker glimrende i politisk debat: Hvis det ikke virker, hvorfor gør vi det så? Så det faktum, at vi gør det, må betyde at det virker. Sagen er blot, at man i politik over årene har gjort enormt mange ting – se for eksempel evidensen for den såkaldt ’aktive arbejdsmarkedspolitik’ – der er meget dyre, indgribende, og aldeles uden virkning. Det gælder desværre også stort set al coronarelateret politik, der indføres i stadigt stigende omfang på trods af den faktiske evidens. Kun få forskere og journalister – og på pudsig vis bl.a. Berlingske tidligere blærerøv Mads Christensen, der har glimret i efteråret – vover sig ud og siger det højt.

Allerede først på sommeren i 2020 vurderede Nobelprisvinderen Michael Levitt fra Stanford University, at historien ville dømme de politiske reaktioner på den nye coronavirus som ”en historisk evidensfiasko.” Levitt er efterfølgende, ligesom hans ekstremt meriterede kollega John Ioannidis (en af verdens mest citerede forskere), blevet udelukket fra mange diskussioner, blevet ’uinviteret’ til konferencer, og behandlet virkeligt voldsomt af både politikere og på de sociale medier. Deres brøde har været, at de har holdt fast i videnskaben og i særlig grad den empiriske videnskab – hvad data fra den faktiske verden kan fortælle os. Teori og logiske argumenter kan være meget fine, men uden empirisk viden er vi reelt tilbage i middelalderen, og ender med at føre middelalderlig politik. Det er netop sket de sidste ti måneder.

Et af de meste synlige redskaber i ’kampen mod corona’, som regeringen og myndighederne i måneder har tvunget den danske befolkning til at bruge, er således mundbind. Vi er tvunget til at maskere os i offentligheden – i direkte modstrid med anden lovgivning, der faktisk forbyder det – og kan derfor ikke vise vores ansigter, udtryk eller andet overfor andre mennesker. Det betyder blandt andet, at børn ikke længere kan afkode deres forældres umiddelbare reaktioner overfor andre mennesker, hvilket har gjort tillidsforskere decideret bekymrede. Men hvis nu mundbindene faktisk forhindrer nogen i at blive smittede og dø af den nye virus?

Havde man taget forskningen alvorligt, i stedet for – i en serie eksempler på politisk action bias på steroider – at tvinge folk til at lide afsavn og voldsomt ubehag, havde man aldrig indført det hadede mundbindskrav. En helt ny gennemgang af litteraturen fra influenzaforskning i maj-nummeret af Emerging Infectious Diseasesviste således da de første krav indførtes, at mundbind og andre former for masker i det offentlige ikke påvirker denne type viras udvikling. Som forskerne konkluderede fra deres gennemgang af den litteratur, der bruger rigtige, randomiserede eksperimenter:

” Although mechanistic studies support the potential effect of hand hygiene or face masks, evidence from 14 randomized controlled trials of these measures did not support a substantial effect on transmission of laboratory-confirmed influenza. We similarly found limited evidence on the effectiveness of improved hygiene and environmental cleaning.”

Efterfølgende er der i 2020 udført to store, randomiserede kontroleksperimenter, der kan informere om effekten af mundbind. Det ene blev gennemført af danske læger i samarbejde med Salling Group, mens det andet udførtes i samarbejde med the US Marine Corps; vi har tidligere omtalt begge studier som blev publiceret i henholdsvis i Annals of International Medicine og New England Journal of Medicine. Ingen af dem fandt en statistisk sikker effekt af mundbind, og selvom statistikudfordrede danske journalister påstod, at det gjorde de nok, fandt det amerikanske studie rent faktisk en direkte negativ – men statistisk insignifikant – effekt. De to nye studier, der specifikt så på Sars-CoV-2, bekræftede således det som også WHO skrev i deres litteraturgennemgang fra 2019: Mundbind udenfor kontrollerede hospitalssammenhænge virker ikke.

Det samme problem gælder, som denne blogs læsere må vide, effekten af økonomiske og samfundsmæssige nedlukninger. Den irske bioingeniør Ivor Cummins vedligeholder en liste over empiriske studier af nedlukningseffekter, og således både de intenderede og bivirkningerne. Ikke alle de 26 studier, som Cummins pt. har på listen, er lige gode, men omtrent 20 af dem er veludførte, valide og informerede. Ligesom Jonas Herby gør i en ny litteraturoversigt er konklusionen fra Cummins-oversigten, at nedlukninger i bedste fald har en meget begrænset effekt, og med ganske stor sandsynlighed overhovedet ingen effekt har haft på virussens udbredning og det samlede dødstal i 2020. Fornylig nåede Kasper Kepp (DTU) og jeg samme konklusion i Lockdown Effects on Sars-CoV-2 Transmission – The Evidence from Northern Jutland, vores studie af de ekstreme nedlukninger i dele af Nordjylland. Nedlukninger af samfundet nytter ikke.

Mange mennesker, inklusive visse epidemiologer, mener at det bare ikke kan være rigtigt. De lader således deres tro på politik overdøve den videnskabelige evidens, de som forskere med akademisk integritet burde sætte øverst. Det burde bare ikke overraske dem, da en række andre nye resultater underminerer andre dele af politikken, men også giver klare forklaringer på hvorfor nedlukninger osv. er ligegyldige.

For det første viser adskillige studier, at skolelukninger ikke kan være effektive, da børn sjældent smittes og er endnu mindre tilbøjelige til at smitte andre. Der er for eksempel evidens fra Norge og Sverige, der klart indikerer den minimale smitterisiko og hvordan lærere ikke har nogen forhøjet risiko. Alligevel har lærere og pædagoger i både Danmark og Storbritannien argumenteret for, at de skal vaccineres først fordi de er i særlig fare.

På samme måde peger flere nye studier på, at folk uden symptomer stort set ikke smitter andre. De nye studier har derfor en ganske simpel og indlysende konklusion: Hvis du er syg skal du blive hjemme. Den konklusion burde være ukontroversiel, men er på politisk vis blevet til en såkaldt ’anbefaling’ – der endda håndhæves af politiet i visse lande – at hvis du eksisterer, skal du blive hjemme.

Men hvis folk uden symptomer ikke smitter, hvorfor skal de (og resten af os) så isoleres? Når asymptomatisk smitte er en meget lille bekymring, river det således tæppet væk under nedlukningsstrategierne. Det samme gælder langt de meste ny forskning, der bruger faktiske data. Denne forskning står derfor i modstrid med meget forskning, der stadig bliver ved med at hvile på computermodellering af scenarier, hvor effekterne i virkeligheden ligger i modellens – og dermed forskernes – antagelser om virkninger.

Det måske mest absurde er, at der i virkeligheden intet nyt er i den nye forskning. Graver man lidt på internettet og læse WHOs epidemiguidelines fra efteråret 2019, er de meget klare: Økonomiske nedlukninger, grænselukninger, isolation og de mange andre tiltag, vestlige regeringer har pisket ned over deres befolkninger i 2020, virker ikke. WHO understregede endda i 2019, at mange af disse tiltag på lidt længere sigt kunne have svært negative, utilsigtede konsekvenser. Det ser man i dag i bl.a. Japans og Belgiens selvmordsrater, kræftudviklingen i adskillige vestlige lande, og ikke mindst de massive fattigdomsproblemer, som nedlukningerne i den selvforskyldte økonomiske krise skaber i verdens fattige lande. Disse fattigdomsproblemer kommer med deprimerende stor sikkerhed til at slå langt flere mennesker ihjel, end den nye virus har gjort i Vesten. At man fra politisk side fuldstændigt ignorerede hundrede års epidemierfaringer og i stedet kopierede den approach, som et ekstremt repressivt, kommunistisk diktatur reklamerede for, er intet mindre end kriminelt idiotisk.

13 thoughts on “Den ærlige konklusion: Intet virker

  1. Peter Krogsten

    Det er jo også interessant at Fru Frederiksen nu melder ud at restriktionerne skal forlænges fordi det er farligt. Det viser Seruminstituttets daglige opdateringer ikke, tværtimod.

    16/12 2020 toppede antal bekræftede tilfælde på en dag med 4349. 12/ 1 2021 er det 495
    28/12 2020 toppede antal indlæggelser pr dag med 210. 12/1 2021 er det 85.
    6/1 2021 toppede det med 36 dødsfald, 12/1 2021 er der 25.

    Forløbet kunne sagtens være, at de smittede fra 16/12 var blevet syge og kom på hospitalet 28/12, og nogen af dem døde da kombinationen høj alder (gennemsnitligt 80 år) og 83% med alvorlige underliggende sygdomme fik immunsystemet og kroppen til at bryde sammen. Der er 20 tilfælde af influenza i år, normalt har vi omkring 1 million. For første gang i måneder er der døde under 40 år, 2 personer hvor den ene havde ‘underliggende sygdomme’. Vi ved ikke om den anden døde af Covid-19, vi ved bare at vedkommende var smittet med corona, og ikke havde en af de 5-6 definerede underliggende sygdomme. Det er ikke helt det samme, som at de er døde af Covid-19.

    Samtlige tal er Seruminstituttets og kan eftervises her: https://experience.arcgis.com/experience/aa41b29149f24e20a4007a0c4e13db1d Hvorfor Seruminstituttet gemmer tallene her og med et ikke specielt synligt link på hjemmesiden, kan man selv konspirere om.

    Svar
  2. kjeldflarup

    Nu bliver det spændende om Professor Bjørnskov får nogle internationale invitationer når der lukkes op igen.

    Har du forresten et link til WHO’s guidelines, eller har de fjernet dem, da de blev banket på plads af politikerne?

    Svar
  3. Peter Adolfsen Løhmann

    Måske Christian Bjørnskov skulle interessere sig lidt for dette forskningsfelt i stedet?
    https://en.wikipedia.org/wiki/Motivated_reasoning#:~:text=Motivated%20reasoning%20is%20a%20phenomenon,while%20still%20reducing%20cognitive%20dissonance.

    Jeg må ærlig talt sige, jeg er lidt rystet over hvor ringe og lavt niveauet er i indlægget ovenfor.

    “Vi er tvunget til at maskere os i offentligheden” lyder det patosfyldt. Nej: Mundbindskrav finder kun anvendelse i lukkede områder som fx kollektiv transport og butikker.

    Hvad angår evidensen: Sundhedsstyrelsen fægter jo med helt åben pande her? https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2020/Corona/Mundbind/Brug-af-mundbind-i-det-offentlige-rum–Dokumentation-og-sundhedsfaglige-anbefalinger_15_08_20.ashx?la=da&hash=47F101C7F279F9B0808C4E16ECF6B87A1358505B#page=26

    Har Christian Bjørnskov overhovedet læst de studier han linker til eller var han bare lige et smut forbi Google Scholar for at bekræfte sin forudindtagede, ideologiske voksenteenager-holdninger?

    I det linkede studie vedrørende asymptomatisk smitte står der følgende, endda i abstractet:

    “The researchers said that their findings did not show that the virus couldn’t be passed on by asymptomatic carriers, and they didn’t suggest that their findings were generalisable.

    They said that strict measures—such as mask wearing, hand washing, social distancing, and lockdown—were successful in reducing the virulence of SARS-CoV-2 in Wuhan and that asymptomatic people in Wuhan may have low viral loads. This means that the finding cannot be applied to countries where outbreaks have not been successfully brought under control.”

    Derudover kan der jo rettes den samme kritik mod studiet, som det danske studie om mundbind: Hvis man studerer effekterne af tiltag, når der er meget lidt smitte i omløb (som der var i Danmark i maj ved maskestudiet og som der var i Wuhan (“these asymptomatic cases were identified shortly after the relaxation of a very stringent lockdown in Wuhan that lasted more than 70 days”), så finder man sjældent/aldrig effekter af tiltag.

    Alligevel skriver Christian Bjørnskov:

    “På samme måde peger flere nye studier på, at folk uden symptomer stort set ikke smitter andre.”

    […]

    “Men hvis folk uden symptomer ikke smitter, hvorfor skal de (og resten af os) så isoleres?”

    Så: Fra et ikke-generalisérbart studie med lav smitteforekomst og -spredning til “stort set ikke smitter” til “folk uden symptomer ikke smitter”. Der er vi ovre i afdelingen hinsides journalistiske stramninger – det er simpelthen for ringe af en universitetsansat forsker at argumentere så lemfældigt.

    På ond, ironisk vis bliver Christian Bjørnskov netop til det, han postulerer at ville kæmpe imod: Ikke-evidensbaseret. Der er masser af patos, men forsvindende lidt logos. Det kan selvfølgelig ikke overraske, når Christian Bjørnskov tidligere har brilleret med at forklare samfundsfænomener i nutiden med tilstande for 1.000 år siden (vikingers betydning for generel tillid i Skandinavien). Når man gør data til en afgud, der betingelsesløst skal tilbedes og dyrkes, så lukker man øjnene for indsigter. Især når man ikke kaster et fordomsfrit blik på data, men tilsyneladende render så hurtigt krikken kan bære en til kirsebærplukningen.

    Svar
  4. Nikolaj S. Nielsen

    Den ekstremt lave forekomst af influenza indikerer vel, at forholdsreglerne imod Corona har en eller anden effekt, eller hur?

    Svar
    1. Pia Brodersen

      Immunolog Kim Varming siger det samme som Bjørnskov vedr. restrektioner – og i følge KV kan et virus godt udrydde et andet.

      Svar
    2. Klaus K.

      Hvorfor skulle restriktioner virke imod én virus, men ikke imod en anden? Det er meget svært at tro på – og ideen undermineres også af, at dødeligheden i Danmark i 2020 var den samme som i 2019 og lavere end i 2018.

      Sandsynligheden for at et person med lungebetændelse eller influenza registreredes som en corona-indlæggelse i 2019 var nul. I 2020 har den formentlig været helt oppe på 40-50%. Dette skaber et kunstigt underskud af indlæggelser pga lungebetændelse og influenza i 2020, som modsvarer antallet af corona-indlæggelser – resulterende i den samme overordnede dødelighed.

      Svar
  5. Oliver Jessen

    Hvad er så forklaringen på at Sverige har oplevet 2,7 gange så mange tilfælde og 5,9 gange så mange dødsfald når de kun er 1,76 gange flere indbyggere end os?

    Det er vel en 1-1 case af to meget sammenlignelige lande der har håndteret krisen på to meget forskellige måder (hård vs ingen nedlukning)

    Svar
    1. Jan Daniel Andersen

      Det er jo ret svært at sige præcist. Men der er jo MANGE faktorer der spiller ind og som man er nødt til at kontrollere for, inden man laver en sammenligning. Nogle (måske) relevante:

      Svenskernes (Stockholmernes) vinterferie ligger i uge 9 og de har således været på skiferie i Alperne (ja, de tager på skiferie i Alperne), i det tidsrum, hvor Corona gik amok der. De har således hevet den med hjem, i langt højere grad end danskere der var dernede i uge 7.

      En anden forklaring kan være at Sverige havde en utroligt mild influenza sæson 18/19, så der var mange gamle og svage, der normalt ville have været døde, som overlevede. De klarede så ikke coronaen året efter. Der var så at sige sparet nogle dødsfald op, som så blev realiseret da coronaen ramte.

      Der er en del flere mulige forklaringer, men det er svært at sige præcist hvor meget de tæller. Det er dog aldeles væsentlig at man netop ser på alle mulige faktorer og ikke tror, som politikerne lader til at tro, at man bare kan sammenligne lande på antal døde per mio.

      Antal døde per mio. svenskere er jo heller ikke ekstremt. Det er forbavsende gennemsnitligt, når man sammenligner med resten af EU, inkl. lande der har haft meget hårde nedlukninger.

      Svar
  6. Pingback: Mettes uforbeholdne undskyldning – Tu Ne Cede Malis

    1. Christian Bjørnskov

      Beklager, den var af en eller anden grund røget i det automatiske spamfilter. Selvom jeg er meget uenig – jeg mener at kommentaren er faktuelt forkert – censurerer vi ikke kritik her på stedet.

      Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.