I UK er smittetallene vokset kraftigt siden slutningen af maj. Det har fået nogle eksperter til at anbefale, at man skal indføre nye restriktioner som fx mundbind ved storskærmsarrangementer og forudsige skolelukninger til efteråret.
Men væksten i smittetallene har langt fra sat sig så kraftigt i de indlæggelses- og dødstal, som er vores egentlige bekymring. En sandsynlig forklaring på denne afkobling fra den historiske sammenhæng er vacciner. I UK er 67% af befolkningen i skrivende stund vaccineret med første stik, og 50% af befolkningen er færdigvaccineret – heraf er hovedparten vaccineret med AstraZeneca-vaccinen, som har vist sig mindre effektiv end de vacciner, der er anvendt i Danmark. I Danmark er 60% af befolkningen vaccineret med første stik, og 38% af befolkningen er færdigvaccineret, jf. nedenstående figur. Lidt færre er altså vaccineret i Danmark, men til gengæld er de anvendte vacciner umiddelbart mere effektive.
Sammenhæng mellem smittetal og indlæggelser
Nedenstående figur viser udviklingen i smittetallene i UK sammenholdt med nyindlæggelser 7 dage senere. I begge tilfælde er der anvendt 7 dages løbende gennemsnit. Figuren viser, at der har været et tæt sammenhæng mellem smittetal og nyindlæggelser i efteråret og vinteren, men at sammenhænget er brudt i sommerbølgen forårsaget af Delta-varianten.
Det er i øvrigt værd at bemærke, at den måde man registrerer indlagte med COVID-19 på (alle, der tester positiv op til 14 dage før indlæggelse, defineres som værende indlagt med COVID-19, uanset om de har symptomer på COVID-19 eller ej) betyder, at en stigning i smitten vil føre til en stigning i antallet af indlagte, selvom der ikke er flere, der har symptomer på COVID-19. Man skal desuden være opmærksom på, at der i dag testes langt flere end i september 2020, men denne stigning er sket gradvist og kan ikke forklare den seneste tid kraftige stigning i cases.
Kilde: Our World in Data (link)
Effekten af vacciner på indlæggelser for Alpha-varianten
Public Health England oplyser, at to doser AstraZeneca giver 94% beskyttelse mod indlæggelse som følge af indlæggelser med Alpha-varianten, der var dominerende før Delta-varianten. De vacciner, der er anvendt i Danmark, giver endnu bedre beskyttelse mod Alpfa-varianten. To doser med Pfizer giver således 98% beskyttelse mod indlæggelse, jf. nedenstående tabel.
Sammenhæng mellem smittetal og dødsfald
Nedenstående figur viser udviklingen i smittetallene i UK sammenholdt med antal dødsfald 16 dage senere. Også her ses en klar afkobling fra den historiske sammenhæng, så smittetallene stiger uden at dødsfaldene følger med.
Også i forhold til dødsfald skal man være opmærksom på, at den måde man registrerer COVID-19-døde på (alle, der tester positiv op til 28 dage før sin død, defineres som død af COVID-19) betyder, at en stigning i smitten vil føre til en stigning i antallet døde af COVID-19, selv hvis der ikke er flere, der har fået symptomer på COVID-19. Og man skal være opmærksom på, at der i dag testes langt flere end i september 2020, men denne stigning er sket gradvist og kan ikke forklare den seneste tid kraftige stigning i cases.
Kilde: Our World in Data (link)
Effekten af vacciner på dødsfald for Alpha-varianten
Public Health England skriver, at to doser med AstraZeneca giver 94% beskyttelse mod dødsfald. I Danmark må effekten formodes at være endnu større, fordi effekten af to doser Pfizer er hele 98%, jf. nedenstående tabel.
Effekten på en frit løbende COVID-19-epidemi i Danmark
Forskere fra RUC (Lone Simonsen m.fl.) har estimeret, at op imod 35.000 ville dø af corona, hvis ingen ændrede adfærd og pandemien i 2020 fik lov til at løbe frit igennem befolkningen. Hvis befolkningen i 2020 havde været vaccineret med Pfizer, som har 98% beskyttelse mod indlæggelser og dødsfald, ville en pandemi i frit løb derfor kun have resulteret i ca. 700 døde.
Delta-varianten er mere smitsom end alpha-varianten, og ville derfor – i en frit løbende epidemi uden vacciner – ende med at smitte en større andel af befolkningen, fordi flokimmunitet indtræder senere. Samtidig tyder de første data på, at vaccinernes beskyttelse overfor smitte med Delta-varianten er dårligere, og det kan ikke afvises at vaccinernes beskyttelse overfor indlæggelser og dødsfald dermed også er dårligere.
Hidtil har vaccinernes beskyttelse mod indlæggelser og dødsfald dog været markant højere end beskyttelsen mod smitte, jf. nedenstående tabel, hvilket umiddelbart bekræftes i figurerne der viste sammenhængen mellem den stigende smitte med Delta-varianten og indlæggelser samt dødsfald.
Endelig er det ikke alle danskere, der tager imod vaccinen, enten fordi de ikke ønsker det, eller fordi de ikke kan tåle vaccinen. Indtil videre er tilslutningen dog meget, meget høj i Danmark. 90-97% i aldersgrupperne over 50 år har påbegyndt vaccinationen, mens ca. 75% i aldersgruppen 40-49 har påbegyndt vaccinationen. Antallet af indlæggelser og dødsfald i de yngre aldersgrupper har været meget lavt under hele pandemien. Kun 2.436 personer yngre end 40 har været indlagt med COVID-19 (heraf er en ukendt andel indlagt af andre årsager end COVID-19), og kun 8 personer i aldersgruppen er døde med COVID-19.
Konklusion
Der er meget, der tyder på, at vaccinerne betyder, at COVID-19-pandemien – med de nuværende varianter – selv med en pandemin i frit løb vil kunne håndteres af sundhedssektoren i Danmark og resultere i relativt få dødsfald. Dermed er de oprindelige argumenter for at indføre restriktioner i Danmark ikke længere gældende.
Det er således – på trods af stigende smittetal – svært at se argumenter for at indføre nye restriktioner endvidere at beholde de nuværende.
Selv hvis restriktionerne virker og reducerer dødstallet betragteligt, burde regeringen have lempet restriktionerne for længst.