Nyt lykkeindeks: BIBO

Igår gjorde David Pontoppidan mig opmærksom på et nyt forsøg på at måle lykken, det såkaldte Happy Planet Index. Flere danske aviser skrev om indekset igår. Berlingske hævdede at "Palæstina slår Danmark i lykke" og Politiken rapporterede at "Danskernes lykkefølelse rasler ned". Almindelige danskere må nødvendigvis tænke UHA!

Mens jeg skal indrømme, at de traditionelle lykke- og tilfredshedsmålinger ikke bør tages alt for alvorligt – selvom jeg faktisk forsker på området! – er der meget langt fra alvorligt at spørge folk om, hvor tilfredse de er med deres liv, til the Happy Planet Index. Indekset er en sammenvejning af det traditionelle spørgsmål (hvor man på nationalt plan tager andelen af befolkningen, der er relativt tilfreds), den forventede livslængde, og en slags mål for landets ressourceforbrug. Og ved at gøre det, løber man ind i et stort statistisk problem.

Problemet er, at ethvert statistisk validt indeks skal sammensættes af mål, der klart har noget med hinanden at gøre! Og det har de tre ting ikke. Tilfredshedsmålet er kun svagt korreleret med livslængden og mens rigere lande generelt har større ressourceforbrug, siger indekset absolut intet om hvor effektivt ressourcerne forbruges. Men de tre ting smider the New Economics Foundation alligevel sammen i et indeks, og konstaterer derefter stort og flot at Storbritannien kun er nummer 98 i verden.

Når man gør sådan, løber man ind i et af de værste statistiske problemer: BIBO – Bullshit In, Bullshit Out. Ens resultater afhænger altid af kvaliteten af det der indgår i analysen. Og når inputtet er så åbenlyst nonsens som the Happy Planet Index kommer konklusionerne og de politiske implikationer også til at blive ren Monty Python.

Grunden til at man laver den slags er naturligvis, at folkene på New Economics Foundation er den sædvanlige flok frelste miljøfreaks hvis erklærede mål er "to construct a new economy centred on people and the environment". Så de har konstrueret et mål for hvad de synes at lykken bør være, og det viser at vi er onde mennesker i den rige del af verden som overforbruger. Når de ovenikøbet kan knytte det til lykkeforskningen, som boomer over hele verden for tiden, kan de komme igennem med deres budskab.

Som læserne nok kan mærke, er jeg stærkt irriteret over den hype, som the Happy Planet Index har fået. Vi er trods alt en del seriøse økonomer og politologer, der forsøger at forske ordentligt i lykke og tilfredshed. Så når MSM griber fat i den slags pseudo-religiøst mumbo-jumbo som åbenlys miljølobbyisme a la New Economics Foundation uden enhver form for kritik, kan man da kun blive endnu mere desillusioneret. Derfor er her en opfordring til Punditokraternes læsere: Lad være med at tage det alvorligt!

Links til aviserne:

http://politiken.dk/VisArtikel.sasp?PageID=464535

http://www.berlingske.dk/indland/artikel:aid=765022/

4 thoughts on “Nyt lykkeindeks: BIBO

  1. Pietro

    Det ville måske lidt enklere at opfordre til at lade være med at tage aviserne alvorligt, sådan helt generelt.Men ellers er det lidt svært for mig at blive pessimistisk til mode over en undersøgelse som anbringer Palæstina – af alle lande – øverst på lykkeskalaen. Det må da må få ethvert tænkende menneske til at konkludere at undersøgelser af den art er aldeles ubrugelige.

    Svar
  2. Martin Rannje

    Jeg forstår ikke hvordan de foretager den måling – hvordan sammenvejer man “relativ lykke” med “forbrug af naturressourcer”?? Hvordan mener de at disse to variable påvirker hinanden? (det er måske præcist det du problematiserer i din, ellers udemærkede, artikel?) Jeg forstod det heller ikke da jeg læste Ritzau-meldingen om det. Og deres hjemmeside nede, og jeg kan intet finde om det på internettet…Mvh

    Svar
  3. Crass Børsting

    Jo mere tåbeligt (med halsen drejet i rette vinkel mod venstre, naturligvis), desto mere velvillig omtale i de danske medier.Som Pietro skriver: Tag det ikke alvorligt.Desværre er det stadig med udgangspunkt i disse mediers tarvelige vrøvl, at den offentlige mening dannes og landet regeres.

    Svar
  4. Christian Bjørnskov

    Martin, det er præcist det der er galt. De to ting har intet med hinanden at gøre, hverken statistisk eller teoretisk. Og begge variables forbindelse til forventet livslængde er også svag og teoretisk aldeles tåget. Det er derfor at indekset er rendyrket nonsens.

    Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.