Muslimer i Frankrig: Integration eller Intifada?

Den aldrig sluttende debat her på bloggen vedrørende Islam, som særligt synes at optage denne punditokrat og vores trofaste og – trods den til tider hårde meningsudveksling – værdsatte læsere JR og Niels A. Nielsen, får nu næring af både Wall Street Journal, the Economist og Foreign Affairs. De nævnte blade har alle artikler som giver anledning til behersket optimisme på vegne af det europæiske land mange, inklusiv mig selv, har troet ville opleve de værste konsekvenser af muslimsk indvandring: Frankrig.

Artiklerne peger på, at det rent faktisk går bedre med integrationen af muslimer i Frankrig end hidtil antaget. Først Wall Street Journal, der på trods af at muslimer generelt ligger tungt til i kriminalitets og arbejdsløshedsstatistikker synes at konkludere, at det går i den rigtige retning:

At the moment French Muslims, like Muslims elsewhere in Europe, exhibit the pathologies that have long characterized the American underclass. Nearly a fifth of French residents with immigrant origins–a group dominated by North Africans–don't have jobs. Unemployment among young people in the projects runs as high as 50%. Muslims make up a majority of the French prison population, and in jails near urban areas their numbers approach 70% or 80%. It requires only a short commuter train trip from central Paris or Lyon to come across a culture of drugs, welfare dependency and crime.

France touts Europe's highest rate of intermarriage between Muslims and non-Muslims. In the realm of popular culture, its most beloved sports star (Zinédine Zidane) and comic (Jamal Debbouze) hail from Algerian Berber families. Though immigrant birth rates are high, they tend to slow down with each succeeding generation, approaching that of the general French population. A Muslim middle class is tiny but emerging.

An assimilationist outlook may be emerging as well. According to a Pew Global Attitudes survey published in July, 42% of French Muslims consider themselves French first; 47%, Muslim first. (In Britain, the numbers are 7% British first; 81%, Muslim first.)

In the same poll, 78% of French Muslims say that they want to adapt to French customs. Another recent survey, this one for La Vie, a Catholic monthly, appears to show that French Muslims aren't averse to "French" values: 91% of those interviewed approved of gender equality, 73% of the separation of church and state; 69% said that they don't oppose Muslim women marrying outside the faith. […]Messrs. Laurence and Vaisse argue that French Muslims are a diverse and fast-changing group, in many respects moderate.

WSJ er dog ikke blind overfor faren fra Islamismen:

Sounds good. So why are so many French citizens convinced that relations between Muslims and Christians will get worse and not better? The warning signs go beyond the delinquents who grab headlines by burning cars. The Pew survey also shows that Islamism–the militant, fundamentalist form of the religion–is putting down roots in France, as it is elsewhere in Europe.

The group that seems most susceptible to radicalization is the young who were born in France but feel at home neither in the West nor in the birthplace of their immigrant parents. Zacarias Moussaoui, the convicted 9/11 terrorist and a French citizen, is the most prominent example of this cohort. The authors note that up to 200 French Muslims trained in al Qaeda's Afghan camps. The Islamist Muslim Brotherhood is certainly active in Frances's suburban projects.

Artiklen udfordrer også klassik liberale holdninger til vidtgående anti-terror lovgivning, som får en stor del af æren for, at der ikke har været alvorlige terror angreb i Frankrig i lang tid:

It matters, then, that France's anti-terrorism laws are the toughest anywhere in the Western world. French prosecutors can hold terror suspects for years without charge; the definition of "links to terrorism" is loose. Every mosque in France is monitored. Since 9/11, the government has cracked down on foreign financing and moved to train "French imams." All this–more than the slow integrationist trend that Messrs. Laurence and Vaisse celebrate–may be the reason why France hasn't been hit by terrorism since a wave of subway bombings in 1995.

The French approach to assimilation, with its insistence on strict secularism and its dirigiste firmness, does not make for an American-style melting pot. But it may well carve a better path to civil peace, over time, than the policies of Europe's other Muslim-populated countries. The path would run smoother if France could undertake a major economic reform. Remarkably little has been done, even in the year since the riots, to loosen up the restrictive labor codes that do so much to keep poor immigrants–not least poor Muslim immigrants–from finding work and integrating themselves into French life.

WSJs artikel understøttes af en artikel i Foreign Affairs (hele artiklen kan læses her på Realclearpolitics) som også giver et mere nuanceret billede af, hvorledes det går med integration af muslimer i Frankrig. I artiklen hedder det bl.a:

The status of Muslims in France is at once much healthier and more problematic than most recent commentary lets on. France's experience with integration has been shaped by a unique combination of history, philosophy, and contemporary concerns, which together have produced a stop-and-start immigration policy and a wariness about Islam. Still, French sociologists agree that the integration of Muslims into French society has proceeded fairly well. Most Muslims in France — half to three-fifths of whom are believed to be French citizens — have adopted French cultural norms; they enthusiastically endorse republican values, including laïcité (the French state's aggressive official secularism).

They tend to vote somewhat less often and somewhat more to the left than most of the French population, but socioeconomic variables, not religion, account for the differences. Their desire to assimilate has sometimes been met with a form of discrimination fuelled by nativism and a deep distrust of Islam that has made it harder for them to find homes and jobs. But what has turned such vexing problems into crushing burdens is the economic stagnation that has afflicted the whole country and defied reform efforts for three decades.

Også the Economist har beskæftiget sig med Frankrig og dets muslimske indvandrere. Om sidste års voldelige uroligheder hedder det (kræver abonnement):

When the riots started, they were treated in some quarters as a "suburban intifada". "Jihad comes home", ran one newspaper headline. Some American observers regarded the uprising as further proof of Europe's inability to control the spread of radical Islam. France has Europe's biggest Muslim population—an estimated 5m, or 8% of France's inhabitants—so it comes under special scrutiny.

A report into the riots by the French Renseignements Généraux, the domestic intelligence-gathering service, however, found the opposite. Islamists had "no role in setting off the violence or in fanning it," it concluded.

Sammenlign ovenstående artikler med indholdet af a
rtikler om samme emne af R
obert Spencer i Front Page Magazine, og døm selv hvor lødigheden og troværdigheden er størst.

Hvis det kan lægges til grund, at Frankrigs hårdhændede fremfærd i kampen mod terrorisme og fundamentalisme, er spørgsmålet om en sådan fremfærd er nødvendig i velfærdstunge lande med muslimsk indvandring. Det er jo netop i disse lande indvandrere – særligt de muslimske af slagsen – samlet set nærmest undtagelsesfrit klarer sig markant dårligere end den øvrige befolkning. En sådan konklusion er dog ikke tvingende al den stund, at Danmark ikke – endnu – har været udsat for alvorlig terrorisme og at islamismen herhjemme ikke synes at have så fast et greb i de muslimske indvandrere, som i visse steder i f.eks. England.

Hvorom alt er synes den bedste opskrift på succesfuld integration af muslimer stadig at være den amerikanske med en mindre stat, lav eller ingen offentlig forsørgelse af indvandrere og en tradition for religiøs tolerance, faktorer, der synes at fremme en frivillig assimilationsproces med hensyn til demokratiske kerneprincipper. Resultater heraf er, at muslimer i USA klarer sig bedre end den gennemsnitlige befolkning og langt bedre end f.eks. den sorte og overvejende kristne del af befolkningen. Et eksempel de mest islamskeptiske debattører på mærkværdigvis konsekvent nægter at forholde sig til eller tage ved lære af.  

12 thoughts on “Muslimer i Frankrig: Integration eller Intifada?

  1. JR

    Nåh, jeg vil ikke skuffe dig Jacob;-) Der er jo heller ikke noget mere kedeligt end at debattere med nogen man er enig med (hvilket i øvrigt er grunden til at jeg sjældnere kommenterer de mange øvrige udmærkede artikler her på Punditokraterne).Jeg er sådan set enig i, at den franske integrationsmodel giver bedre resultater end og er at foretrække frem for den engelske.Når det er sagt har jeg på fornemmelsen, at svarene på spørgsmålene i den nævnte meningsmåling er stærkt påvirket af Storbrittaniens engagement i Irak og Afghanistan (og Frankrigs kritiske holdning i ovenstående konflikter). Omvendt er jeg heller ikke i tvivl om, at andelen af muslimer i de europæiske lande spiller en vis rolle i udformningen af landenes udenrigspolitik.”Hvorom alt er synes den bedste opskrift på succesfuld integration af muslimer stadig at være den amerikanske med en mindre stat, lav eller ingen offentlig forsørgelse af indvandrere og en tradition for religiøs tolerance, faktorer, der synes at fremme en frivillig assimilationsproces med hensyn til demokratiske kerneprincipper. Resultater heraf er, at muslimer i USA klarer sig bedre end den gennemsnitlige befolkning…”Nu ved jeg ikke hvordan du ved, at det netop er ovenstående faktorer der gør, at muslimer i USA klarer sig godt økonomisk. Så skulle man jo også tro, at muslimer i Storbrittanien ville være bedre integreret end i Frankrig.Man skal jo også huske på, at USA er særdeles selektiv med hvem de lukker ind i landet. Over halvdelen af de muslimske immigranter i USA har en universitetsgrad med fra deres hjemland. Det er ikke tilfældet for f.eks. danske muslimske immigranter. En del af forklaringen på dette er naturligvis ogsåhttp://www.danielpipes.org/article/441Derudover ved jeg ikke hvorfor du mener, at USA er mere religiøs tolerant end europæiske lande. Hvordan adskiller f.eks. Storbrittanien sig i den henseende fra USA? Hvis Storbrittanien ikke adskiller sig væsentligt fra USA på dette område er det jo med de britiske problemer svært at tro, at netop denne faktor skulle være vigtig.

    Svar
  2. JR

    Ups. Denne sætning skulle have været fortsat:En del af forklaringen på dette er naturligvis også, at USA qua sin lave skat , effektive markedsøkonomi og lav offentlig forsørgelse tiltrækker veluddannede oversøiske immigranter.

    Svar
  3. Jacob Mchangama

    Ad JR: Jeg er glad for at jeg kunne vække dig til dåd!Mht religiøs tolerance har USA jo f.eks. ikke nogen statskirke modsat England, som har den anglikanske “Church of England”.Endvidere var bevæggrunden for en række (tidlige) indvandrere til Amerika den religiøse intolerance der herskede i dele af Europa, hvilket givetvis slår igennem selv den dag i dag. Indenfor mít eget felt, lægger USA utrolig stor vægt på “Religious Freedom”, som er en af de menneskerettigheder, der bliver promoveret stærkest på den internationale scene.Mit gæt på hvorfor England ikke klarer integration af muslimer særlig godt er, at man frem til Thatchers reformer havde skabt et vel nærmest socialistisk samfund, som man ikke på samme måde havde indført i USA. Endvidere har Englænderne nærmest excelleret i multikulturalisme af den skadelige slags. Ovenstående er selvfølgelig blot løst funderede teorier og det kunne da være interessant at høre andre bud.

    Svar
  4. Jacob Mchangama

    Det skal selvfølgelig siges, at der også har været tilfælde af religiøs intolerance i USA, særligt mod katolikker i midten af 1800-tallet, hvor “nativism” opblomstrede og de såkaldte “Know-Nothings” søgte at forhindre katolsk indvandring til USA. Et emne jeg håber at dække i en senere post.

    Svar
  5. Peter Buch

    The 751 No-Go Zones of FranceThey go by the euphemistic term Zones Urbaines Sensibles, or Sensitive Urban Zones, with the even more antiseptic acronym ZUS, and there are 751 of them as of last count. They are convienently listed on one long webpage, complete with street demarcations and map delineations.What are they? Those places in France that the French state does not control. They range from two zones in the medieval town of Carcassone to twelve in the heavily Muslim town of Marseilles, with hardly a town in France lacking in its ZUS. The ZUS came into existence in late 1996 and according to a 2004 estimate, nearly 5 million people live in them.Comment: A more precise name for these zones would be Dar al-Islam, the place where Muslims rule. (November 14, 2006)Kilde: Daniel Pipes mailing list 24/11/2006. Samt:http://i.ville.gouv.fr/divbib/doc/chercherZUS.htm

    Svar
  6. Peter Buch

    http://www.jihadwatch.org/archives/014224.phpNovember 29, 2006French police can’t even ensure their own safetyA sobering update on the French intifada. “French police the target in urban guerrilla war” by Jon Boyle for Reuters, with thanks to all who sent this in:PARIS (Reuters) – Stoned, beaten and insulted, their vehicles torched by crowds of hostile youths, French police say they face an urban guerrilla war when they enter the run-down neighborhoods that ring the major cities. “Our role is to guarantee the safety of people and property but the great difficulty today is that police are having problems ensuring their own safety,” said Jerome Hanarte of the Alliance-Police Nationale union.Bedside television interviews with officers hospitalized after beatings in “les banlieues,” or suburbs, support statistics showing a 6.7 percent jump in violent crime in the 12 months to August.Fourteen officers are hurt every day in the line of duty, unions estimate, and law and order is sure to feature prominently in next year’s presidential election.The head of the French crime statistics body told Reuters the rise in attacks on police was partly due to Interior Minister Nicolas Sarkozy’s 2002 decision to order police back into tough areas, to disrupt the black economy that fuels crime.Some residents complain the move spawned constant police harassment which has only exacerbated tensions with local youths, many of whom come from ethnic minorities.”You can see discrimination in ID controls,” complained Kader Latreche, 36, an Algerian with his own photo equipment repair shop in the La Courneuve suburb.”Why is it always people from the Maghreb or black people who are being stopped and checked? If it happens over and over again, it gets to you. People are frustrated, that’s obvious.”…”It’s a false debate,” said Hanarte, whose union is generally supportive of Sarkozy and wants judges to take a tougher stance against delinquents.”Why put foot patrols in these districts if they will be systematically attacked by youngsters, who are repeatedly arrested and then systematically released by the justice system?”Having police in these areas can only be a good idea if, beforehand … police have arrested the delinquents in the suburbs. You have to start by that, restoring a certain calm.”…Comte says the threat to police is so great in some neighborhoods they should exercise their “right to withdraw.” That means refusing to respond to emergency calls if they judge they cannot guarantee their own safety.”Frankly, it’s not worth getting your head kicked in for an end of year bonus of 200 euros ($256.8),” said the plain clothes officer.Or for French civilization. After all, if the leadership isn’t defending it, why should the police?

    Svar
  7. Jacob Mchangama

    AD Peter Buch:Kunne man ikke bede dig om i det mindste at argumentere lidt frem for, blot at gengive hele artikler. F.eks.: Hvorfor er det du mener, at der skal lægges større vægt på de artikler du henviser til end dem jeg baserede mit indlæg på?

    Svar
  8. Peter Buch

    Når muligheden for kommentarer er tilstede, er det muligt nogle benytter denne mulighed.Der er blogge hvor det ikke er muligt at kommentere som for eksempel på: http://dansk-svensk.blogspot.com/Jeg har ikke nævnt at der skal lægges vægt eller størrre vægt på de artikler, jeg henviser til end de indlægget henviser til.Jeg har blot nævnt links til artikler, der ser anderledes på udviklingen end de nævnte i indlægget og lader det være op til eventuelle læsere, der læser dem selv at bedømme indholdet og eventuelt relevansen i forhold til indlæggets oplæg.At ønske læsernes orientering begrænset er næppe hvad en blog der præsenterer sig som en: WEBLOG MED SAMFUNDSVIDENSKABELIG FORSKNING, NYHEDER & MENINGER OM FRIE MENNESKER & FRIE MARKEDER ønsker.Jeg finder selv henvisningerne relevante for en beskrivelse af virkeligheden samt en meningsdannelse funderet på et bredere grundlag end en dannet kun på grundlag af de i indlægget nævnte.

    Svar
  9. Peter Buch

    Yderligere grundlag for objektiv bedømmelse af situationen i Frankrig.http://www.theaugeanstables.com/2006/11/05/msm-silence-on-wild-west-in-the-paris-subway/På dansk og engelsk via http://analysator.blogspot.com/14 november, 2006Banderne organiseres Fra Augean Stables:There is an article, now scanned and on the web, in the Parisien, a journal already with a record for publishing what the MSM papers won’t, that recounts the attack of some 100 “youths” from the “difficult neighborhoods” who attacked and robbed of their personal possessions passengers on the Metro inside Paris to the point that the police had to evacuate the station Chateau-Rouge, a site already on some people’s “dangerous sites in Paris” list.This incident, which had people fleeing the subway in panic, and the police closed off the station to arrest the youth is not unprecedented. Det tidligere tilfælde, der henvises til, udmærker sig i forhold til ovennævnte kun ved, at antallet af invandrere i overfaldskommandoet var lavere – “kun” 20-30 stykker, hvilket ikke forhindrede passagererne i at gøre alt andet end modstand.Men trenden med, at indvandrerbanderne bliver større og større, og organiseres bedre kendes også fra andre steder end Frankrigs tog. I Portugal stormede 500 indvandrere i juni sidste år en strand og tævede og udplyndrede de solbadende familier, og i Paris blev nogle måneder før det en gruppe på ni tusinde demonstrerende franske gymnasie-elever overfaldet, banket og berøvet af en horde på 700-1000 indvandrere.Behøver jeg nævne, at sådanne store grupper ikke bare spontant opstår og beslutter at slå til? Det kræver planlægning. Spekuler selv videre på, hvad der sker når disse grupper får anskaffet sig våben. Jeg kan afsløre, at det ikke er så svært – heller ikke i Danmark. 2-3.000 for en pistol, 500 kr. for en håndgranat. Dyrere hvis man vil have automat- eller normale geværer.I koranen benævnes sådanne væbnede plyndringstog “Ghazah”.

    Svar
  10. Ole Gerstrøm

    Lige nu, skal man se:http://littlegreenfootballs.com/weblog/?entry=24018_Dispatches-_Undercover_Mosque&onlyUdsendelsen er produceret af Hardcash Productions Ltd.Saudisk indflydelse dokumenteres.Det er stærke sager: – Vantro er patologiske løgnere – Jøder og kristne er islams fjender – Alle vantro er islams fjender – Menneskeskabte love skal afskaffes – Ingen elsker en vantro, vi hader de vantro – Hvis man ikke beder, er man vantro – Mænd er bedre end kvinder – Børn fra 10 års alderen, der ikke beder, skal slåes – Piger fra 10 års alderen, der ikke bærer slør, skal slåes – Frafaldne fra islam skal dræbes – Homoseksuelle skal dræbes – Jøder skal dræbes – Henrettelse kan ske ved korsfæstelse – Tiden er på vej mod skiftet. Islam vil blive stærk – Islam vil dominere politiskSaudisk imam, på videolink: – De der ikke beder, skal i fængsel – ALLE kvinder skal tildækkes fra top til tå – Der kommer en muslimsk magtovertagelse – Vi kan ikke acceptere at blive regeret af vantro – Vi skal regere dem MVH, Ole Gerstrøm

    Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.