Til grin for egne penge?

De af os, som må placeres i den frihedsorienterede ende af det ideologiske spektrum, står nogle gange overfor et besynderligt paradoks, eller ihvertfald et dilemma:  Vi afskyer ineffektivitet og spild i det offentlige–fordi det trods alt er borgernes penge og frihed, det går ud over.  Men hvis vi hjælper til med at gøre det offentlige mere effektivt, så …  Ja, fuldfør selv sætningen og tanken. 

For at udtrykke dilemmaet i Ayn Randske termer: Skal man vælge at være en Hank Rearden, som tror på, at han kan gøre noget godt for sanmfundet (i hans tilfælde ved at være et moralsk og produktivt menneske i en verden, der er gået bananas), eller skal man være en John Galt, der arbejder på at "trække stikket ud" (uanset de kortsigtede konsekvenser)?

Problemet bliver naturligvis kun endnu større for de mange af os, som på den ene eller den anden måde ender i enten det offentlige som ansat eller som aktive i politik–eller for den sags skyld i tænketanke.  Tag f.eks. udliciteringer: Det leder givetvis til en bedre udnyttelse af skattekronerne–men det er så skattekroner, som givetvis bliver brugt på noget andet snarere end skattelettelser (plus det skaber et nyt net af halv-private særinteressegrupper med en asymmetrisk interesse i en ekspansion af det offentlige, eller ihvertfald i at modarbejde en mindskelse).  Eller tag skattevæsenet: Er det bedst, at dét er monstrøst ineffektivt og baseret på uigennemskuelige og arbitrære principper, eller at det er monstrøst effektivt og baseret på gennemskuelige og lidt mindre arbitrære principper?  Skal man foretrække, at éns sagsbehandler i skattevæsenet er en tumpe eller et geni?

Jeg har ikke noget endegyldigt svar på dét dilemma, men vi er ved at være fremme ved dagens emne.  Her kommer nemlig lidt genbrug fra min "Groft Sagt" i dagens Berlingske omhandlende den store, dyre kampagne, som SKAT p.t. kører for at få flere, bedre, højtuddannede medarbejdere, "der vil være med til at opbygge verdens førende skatteforvaltning og sikre en effektiv og retfærdig finansiering af fremtidens offentlige sektor" …:

Dyrt grin

De er nu lige godt nogle finurlige fætre derinde hos det upassende benævnte organ SKAT. De vil ikke bare gerne have nogle flere medarbejdere (og hvem vil ikke altid gerne det?) – nej de vil også vise, at de både har humoren og pengene til at annoncere efter nogle humoristiske medarbejdere. Så kan de få endnu mere gemytlig tant og fjas, for slet ikke at tale om pengene til at finansiere det med.

Vi taler naturligvis om den ganske dyre annoncekampagne med »personlige« annoncer fra SKAT, som i denne tid er svær at undslippe, og hvor man i noget, der skal ligne billet mrk.-rubrikker, søger efter 400 »udadvendte talknusere«, med »mod på samvær med ligesindede« og »udgangspunkt i ærlighed og nationaløkonomi« og »med interesse for store tal. Meget store«. »Foto-svar er ikke et krav«. Jo, jo, selvironien er tyktflydende og sofistikeret. Herfra hæftede vi os dog særligt ved en enkelt formulering, der enten afslører manglende selvironi, eller at der har sneget sig en enkelt lille anarkist ind i skattevæsenet: »Et sundt og afklaret forhold til økonomisk kriminalitet«.

Under alle omstændigheder er det som skatteborger en ganske særlig fornøjelse at se éns skattekroner blive anvendt så kreativt og produktivt – og så endda under en borgerlig-liberal regering. Man får næsten associationer til replikken i filmen »De Grønne Slagtere«, hvor Ole Thestrup beskriver hjortens sørgelige vej fra fritgående vildt til pølse: »Man kan vel nærmest sige, at der er noget mytologisk ved at dræbe et dyr, og så håne det ved at stikke det op i dets egen tarm bagefter«.

22 thoughts on “Til grin for egne penge?

  1. Jesper

    Helt offtopic:Nu læste jeg lige læserbrevet af en ret sur Connie Hedegaard, hvor hun siger at hun aldrig har valgt socialismen frem for liberalismen, som du ellers hævder hun har. Hvem taler sandt? 🙂

    Svar
  2. Peter Kurrild-Klitgaard

    Ja, det er off-topic her, men jeg poster nok lidt af diskussionen senere på ugen–afhængigt af om den fortsætter, o.s.v. Indtil da kan du iøvrigt læse mit læserbrev/svar til CH i dagens Berlingske …Bemærk iøvrigt, når du skriver “hvor hun siger at hun aldrig har valgt socialismen frem for liberalismen”, at det gør hun rent faktisk ikke; i sit læserbrev forklarer hun bare, at hun altid har været mod socialismen, mens hun taler udenom min centrale pointe.

    Svar
  3. US

    Hvis de leder efter de bedste talknusere, så er det en tumpet idé at kræve at de skal være “udadvendte”, med mindre de bevidst søger at frasortere nogle af de allerbedste (dem med aspergers syndrom). Hvilke fordele det så måtte have, at talknuserne er udadvendte, er også et meget godt spørgsmål.Mht. dilemmaet: John Galt anyday.

    Svar
  4. C

    @ AlexWTF!? Det giver ingen mening det du skriver…Hvorfor må der ikke være et særligt delikt når man snyder SKAT?

    Svar
  5. Axel Stemark

    @ CPrøv at læse min post igen. Jeg skriver intetsteds noget om, hvorvidt det er rimeligt, at skattemæssige delikter behandles anderledes end andre delikter.Jeg skriver tværtimod, at SKAT med sit ordvalg netop prøver at sammenligne skattemæssige delikter med delikter som følger af nogle helt andre bestemmelser. Min påstand er, at SKAT forsøger at lave en identifikation mellem de to regelsæt, fordi den ubetingede fordømmelse af disse andre delikter er mere alment accepteret end fordømmelsen af skattemæssige delikter.Med andre ord: PÅ TRODS AF at der er tale om to forskellige bestemmelser, prøver SKAT at få det til at se ud som om det er det samme.

    Svar
  6. bjlindhard

    »Man kan vel nærmest sige, at der er noget mytologisk ved at dræbe et dyr, og så håne det ved at stikke det op i dets egen tarm bagefter«.Også meget sigende for min oplevelse på DMU under skarp mediedækning og politisk indflydelse.Ufatteligt så infantilt euforisk og dumt nogen kan opføre sig p.g.a. mediedækning, ja faktisk kriminelt ignorant (ligegyldighed overfor og bevidst skjuling af datakriminalitet). Jeg blev nægtet politianmeldelse af datakriminalitet, hvilket er lovstridigt. Jeg fastholdt og blev sparket ud med beskeden, at politiet ikke ville gøre noget ved det!

    Svar
  7. Lisbet

    …og hvad var det nu kampagnen kostede da de skiftede navn til SKAT? Helt ærligt, som om man som stakkels skatteyder bliver mere glad for sit månedlige bidrag fordi man nu kan kalde sin eneste påtvungne og allerværste kreditor for SKAT! Det gør det jo bare perverst.Jeps, offentlige institutioner har travlt med at ‘brande’ sig på helt perfekt handelshøjskoleagtig manér. ØV, for så ved vi hvad der venter os: Evig ekspansion indtil kundegrundlaget skrider… hvilket det sjældent gør når kunderne har en pistol for tindingen.Med mindre man hiver stikket ud – som Galt. Det kræver både mod, en gedigen opsparing (hvor er Danneskjöld?) samt et fristed. Har vi det, og hvor?

    Svar
  8. PeterBuch

    Lejlighedsvis kan jeg betragte mig som et almindelig menneske, der ønsker det bedste for andre, men at ville se det som særlig godt, at mennesker med muligheder og rige evner bliver ansat i SKAT – det er ikke nemt.Jeg kan andre gange finde på at forestille mig at nogle af de, der har og er i stand til at tjene formuer fjernede grundlaget for en del af begrundelsen for skattetrykket ved direkte indgriben overfor offentlig personrettet økonomisk hjælp til mennesker der får en sådan – ved at overtage hjælpen og levere noget bedre.

    Svar
  9. Lisbet

    Hvad producerer man egentlig når man arbejder for SKAT? Tænk, hvad dygtige/arbejdsomme/intelligente mennesker kunne skabe af velstand, hvis ikke det offentlige slugte så mange ressourcer.Altså, hvis SKAT napper 400 personer, og det private alvorligt mangler mandskab… så kan det sørme være at indtægtsgrundlaget for velfærdsvirksomheden Danmark roligt, men sikkert, skrider af sig selv.Ovennævnte, sammenholdt med diverse problemer med togskinner, busstrejker, politisk opportunisme, og den mærkeligt krævende mentalitet der får så meget stemme i medierne, skaber uhyggelige associationer til Rands hell on earth. Bwwuuhhhh….

    Svar
  10. Poul Højlund

    Klap nu lige hesten et øjeblik. Jeg deler til fulde frustrationen over det grådige uhyre, forstår desperationen og deler forargelsen over den teflonglatte kampagne for nye medarbejdere. Men, men, men: valget mellem et bureaukratisk, gammeldags, smådumt og mistænksomt skattevæsen kontra et intelligent, strømlinet og måske endda serviceminded system forekommer indlysende – al den stund, at vi næppe nogensinde står over for en offentlig sektor uden indtægter opkrævet direkte hos borgere og selskaber.Glem nu heller ikke, at SKAT indkradser alle offentlige midler: moms, told, afgifter, person- og selskabsskatter, etc. etc. Noget af det gør de meget godt. Faktisk bliver vi her i firmaet på punktafgiftsområdet p.t. betjent af et uhyre elskværdigt, morsomt og meget smidigt skattemenneske, – det er en lise i forhold til al den anden offentlige administration, vi støder ind i; værst af alle levnedsmiddelkontrollen, der i sin reglbundne, stivnakkede arrogance overgår alt. Naturligvis skal SKAT effektiviseres / moderniseres sammen med resten af den offentlige sektor, men hvornår vi kommer til den del af moderniseringer, der hedder HOLDNINGSÆNDRING står indtil videre lidt uklart.Og hvornår vi begynder at sætte sektoren på decideret skrump, er vist helt ubekendt.

    Svar
  11. Axel Stemark

    At de bruger “økonomisk kriminalitet” i denne sammenhæng er i øvrigt et “flot” spin.Sædvanligvis betegner økonomisk kriminalitet underslæb, bedrageri, mandatsvig og ligenende, altså tradionelle strafferetlige forbrydelser. Hvis det derimod er SKAT, man snyder, så træder nogle særlige bestemmelser i straffeloven og i skattekontrolloven i kraft – uanset, at det reelt er bedrageri bevidst at opgive for lav en indkomst på sin selvangivelse.Selvom lovgivningen således klart sondrer mellem svindel overfor SKAT og svindel overfor alle andre, blander SKAT det sammen for at stjæle den legitimitet, der ligger i, at de fleste finder det forkert at bedrage naboen, hvorimod skattesvig er mere almindeligt accepteret, eller i hvert fald til diskussion.Mvh.Axel Stemark

    Svar
  12. Niels Bollerup Andersen

    God artikel.Angående dilemmaet, har jeg nok før i tiden hældt mest til at effektivisere det offentlige system mest muligt, men er begyndt at tvivle. Tror virkelig at befolkningen skal have en øjenåbner af karat, før de begynder at se systemets forfærdeligheder.

    Svar
  13. Poul Højlund

    @Peter Buch: Forstår simpelthen ikke din sætning. Gider du prøve igen?@Lisbeth: Just for the record, levnedsmiddelkontrollen tager sig sandelig selv betalt (dyrt) for deres uanmeldte kontrolbesøg og så udskriver de bøder for et godt ord. Ved ikke, om det ligefrem giver overskud, men det gør i alt fald ondt på både pengepungen og myndighedsrespekten.Jeg er indædt tilhænger af flat tax, men under alle omstændigheder skal skatten vel opkræves, – med mindre vi helt vil afvikle samfundet. Øresundstoldens dage er desværre for længst talte, og vi har ikke olieindtægter nok til at afskaffe personskatten. Så derfor skal vi pinedødemig have et skattevæsen, og da vi nu skal, kan vi lige så godt kræve, at det er moderne, intelligent, serviceorienteret og borgerværdigt.

    Svar
  14. US

    @PH: Du rørte lige ved en af mine personlige kæpheste, så en kort kommentar: Uanset hvad socialdemokraterne så har sagt de sidste 30 år, så er staten og samfundet _ikke_ det samme. At afskaffe staten (ikke noget jeg personligt går ind for) er ikke det samme som at afskaffe samfundet – ja, man kan godt spørge om det overhovedet giver mening at tale om at “afskaffe samfundet”. Hvis samfundet blot er os alle sammen – hvilket er den måde jeg opfatter begrebet – så er det vel temmelig svært at afskaffe?

    Svar
  15. Peter Buch

    Holdningen hos mennesker der gør hvad de kan for at opbygge private strukturer hvor der aktuelt er en del af de offentligt økonomisk støttede skulle vist være tydelig nok at se.

    Svar
  16. LCD

    @PH Vi kan sagtens afskaffe personskatten det kræver bare en masse nedskæringer af statens budget og vi har som bekendt verdens største af slagsen så det er bare om at komme i gang. Liberalisterne har nogle forslag til hvordan man starter så man kan bare fortsætte derfra. Og hvor i verden findes der et “borgerværdigt” skattevæsen og det er da aldeles selvmodsigende at kalde et skattevæsen borgerværdigt

    Svar
  17. C

    @ Alex”Jeg skriver tværtimod, at SKAT med sit ordvalg netop prøver at sammenligne skattemæssige delikter med delikter som følger af nogle helt andre bestemmelser. Min påstand er, at SKAT forsøger at lave en identifikation mellem de to regelsæt, fordi den ubetingede fordømmelse af disse andre delikter er mere alment accepteret end fordømmelsen af skattemæssige delikter.”Hvor gør de det? Er det betegnelsen “økonomisk kriminalitet” du tænker på. I så fald tager du fejl. Det er helt legitimt at anvende den betegnelse, som jo dækker over både straffelovsdelikter og særlovsdelikter…bare ét eksempel på dette kan du læse om under beskrivelsen af SØKs opgaver hér:http://www.rigsadvokaten.dk/ref.aspx?id=938SØKs opgaver er således ikke afgrænset til kun at omfatte straffelovsdelikter, idet man bruger betegnelsen økonomisk kriminalitet/forbrydelser.Jeg er glad for, at jeg kunne afklare dette punkt for dig.

    Svar
  18. Lisbet

    @PHBare lige for at feje for egen dør, så er min kommentar IKKE et personligt angreb på ansatte i SKAT. Jeg skriver netop, at de arbejdsomme og intelligente kræfter kunne bruges bedre andetsteds.Men nu du selv nævner det: retfærdiggøres skatte-/afgifts-/toldopkrævningen af, at det er et rart og dygtigt menneske, der udfører opgaven? (Nogle af de penge hun opkræver skal vel iøvrigt finansiere levnedsmiddelkontrollens aktiviteter :)Jeg ved jo godt, at skatten mv. aldrig forsvinder og det mærkbart mindsker smerten, når man serviceres af søde og kompetente mennesker – men omfanget af opgaven ku’ vel snildt begrænses.

    Svar
  19. Peter Buch

    Holdningen hos mennesker der gør hvad de kan for at opbygge private strukturer hvor der aktuelt er en del af de offentligt økonomisk støttede ( underforstået strukturer ) skulle vist være tydelig nok at se.Nogle starter private foretagener hvor offentligt finansierede foretagner er udbredte i denne tid.Jeg håber, det er forståeligt.

    Svar
  20. Poul Højlund

    @US: Du har naturligvis ret. @LCD: Borgerværdigt, – tja, mit ord, men meningen er vel egentlig klar nok. Hvis vi for alvor mener, at vi er samfundet, så må vi også forlange at blive behandlet som ligemænd, ikke som livegne.Og hvad skulle det da hjælpe at afskaffe personskatten, – pengene skal jo skaffes på en eller anden måde. Flyt personskatten til virksomhederne eller til momsen eller hvad man nu kan finde på; resultatet er dog det samme.Mig bekendt vil liberalisterne ikke afskaffe personskatten men gøre den flad med ens trækprocent for alle. God ide, men det rykker først for alvor, når overførselsindkomsterne beskæres med hård hånd, og hvem tør det? Churchill skrev engang i trediverne [og kan nogen finde citatet, jeg har ledt med lys og lygte] om staten, der bestikker sine vælgere med deres egne penge. Når først flertallet modtog ydelser fra staten, var løbet definitivt kørt.Og det er nøjagtig den situation, vi er havnet i. Jeg er gammel nok til at huske dengang, det var før, og er det ikke fantastisk: samfundet fungerede fint og var i modsætning til nu fuldt af både livskraft og samfundsmoral.I mellemtiden blev flertallet bestukket, og magtens pris er i dag at gentage bestikkelsen. Se blot til VK-regeringen, eller til Venstres ideologiske skifte: bestikkelsen er nu en del af den officielle partilinie.En lang omvej, men jeg fatter helt ærligt ikke, at vores fælles modstand mod høje skatter og socialstat kan føre til en position, hvor man ønsker det stive og nedladende bureaukrati opretholdt efter devisen: Så kan de lære det, ka’ de!Hvad har “de” da lært de sidste 40 år?

    Svar
  21. Nikolaj Hawaleschka Stenberg

    @PH> “I mellemtiden blev flertallet bestukket, og magtens pris er i dag at gentage bestikkelsen. Se blot til VK-regeringen, eller til Venstres ideologiske skifte: bestikkelsen er nu en del af den officielle partilinie.”Nu er det så heller ingen hemmelighed, at Danmark de facto ér en socialistisk republik, så det kan vel ikke være så overraskende – omend særdeles trist trist.

    Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.