Når tiden kommer …

Hvem vil de pege på, De Konservative?  Ovre hos den gode Jarl Cordua bliver der p.t. talt om en regeringsrokade og om, hvem der evt. bliver ny konservativ partileder.  Det fik os til at tænke: Da De Konservative notorisk er et parti, hvor det alene er vilkårlige flertal i folketingsgruppen, der afgør, hvem der bliver partileder, kunne vi måske ”handicappe” feltet en smule ved at spekulere i, hvem der mon ville støtte enten Connie Hedegaard eller Lene Espersen som ny partileder.  For nærværende må de jo ses som de eneste realistiske alternativer – men lærdommen fra partiets stridigheder i 1970erne og 1990erne er, at man aldrig skal sige aldrig, og Brian Mikkelsen er ihvertfald bedre “connected” internt i partiets organisation end begge kronprinsesserne tilsammen.

Her er vore gæt blandt de konservative ministre internt:

  1. Bendt Bendtsen: Lene Espersen (eller subsidiært den, som et flertal vil have …)
  2. Carina Christensen: ? (vi har vitterlig ingen anelse)
  3. Lene Espersen: Lene Espersen
  4. Flemming Hansen: Connie Hedegaard
  5. Connie Hedegaard: Karl Marx, men hvis han ikke er til rådighed så sig selv
  6. Brian Mikkelsen: Lene Espersen – eller subsidiært Connie Hedegaard, eller hvem der alternativt kan give ham pladsen som nr. 2 …
  7. Per Stig Møller: Connie Hedegaard

Eller med andre ord, en men måske tre og sikkert højest fire for Espersen, og mindst tre men måske fem-seks for Hedegaard.

Men hvad med blandt folketingsgruppens egne medlemmer?  Her er vore gæt:

  1. Lars Barfoed: Connie Hedegaard
  2. Tom Behnke: Lene Espersen
  3. Pia Christmas-Møller: Connie Hedegaard
  4. Charlotte Dyremose: Lene Espersen
  5. Per Ørum Jørgensen: Karl Marx, Thorvald Stauning, John Christmas Møller e.l., men hvis disse ikke står til rådighed så Connie Hedegaard
  6. Henriette Kjær: Lene Espersen
  7. Helge Adam Møller: Lene Espersen
  8. Allan Niebuhr: ? (også her har vi vitterlig ingen anelse, men det var også en stor overraskelse at opdage, at der faktisk er et folketingsmedlem med det navn …)
  9. Jacob Axel Nielsen: Lene Espersen
  10. Helle Sjelle: Connie Hedegaard
  11. Christian Wedell-Neergaard: Connie Hedegaard

Her blandt de menige MF’ere er et gæt altså fem nogenlunde sikre til Connie Hedegaard, præcis det samme til Lene Espersen, og én som vi ved for lidt om til at kunne sige noget som helst.  Lægger man ministrene oveni, tilter fordelen til Hedegaard – i hvert fald i fraværet på en klar udmelding om det modsatte fra Bendtsen.  Det ville dog forudsætte ”l-e-d-e-r-s-k-a-b” …

Alt i alt ligner det altså p.t. noget, som er et sted mellem dødt løb og en marginal fordel til Connie Hedegaard.  Men erfaringen fortæller os også, at hos De Konservative er der – når der ikke lige er borgerkrig – udprægede ”bandwagon effects”, altså medløberi.  Et lille flertal bliver til et jordskred.

Så med mindre læserne kan fortælle os noget, vi ikke ved, eller med mindre Bendtsen, KU o.a. kan banke noget andet i gennem, er vores gæt, at Hedegaard p.t. er favorit.  Desværre, for så bliver det (endnu mere) så-som-så med De Konservative som et borgerligt parti, man kan sætte sin lid til.  Men det har måske været tilfældet siden 1929.

13 thoughts on “Når tiden kommer …

  1. ML

    Ved ikke rigtigt med det sidste desværre. Det er muligt, Lene Espersen er borgerlig, men liberal kan man vel ikke rigtigt beskylde hende for at være…Etiketterne siger mig ikke så meget, men jeg foretrækker klart Hedegaard. Hun har ry for at være dygtig (jeg har hørt embedsmænd sige, at man skal tidligt op for at følge med hende) og så er hun pragmatisk. Det er i mine øjne den vigtigste kvalifikation, man kan have. Ideologi er stadig noget bras. Alt for ofte hører man folk forsvare ting, der ikke giver ret meget mening i den aktuelle situation – bare fordi det står i en eller anden ideologisk opskrift.

    Svar
  2. Torben Schackfeldt

    Hvis Hedegaard står til at vinde, så foretrækker jeg intern borgerkrig. Jeg er selv mere konservativ end liberal men stemmer Venstre pga. Fogh’s klare linie på udenrigspolitikken.

    Svar
  3. Jarl Cordua

    Tak for en rigtig god og interessant analyse, som jeg sagtens kan følge. Essensen er at Connie Hedegaard – lige nu og her – har et lille flertal i folketingsgruppen. Det er da spændende! Bliver der en rokade i i august eller september som der tales om nogle steder i krogene, så vil alt der kan skabe ændringer i magtforholdet Espersen/Hedegaard blive studeret intenst. Ikke mindst internt hos de konservative.Bendtsen og lederskab? Come on! 😉

    Svar
  4. Nikolaj Hawaleschka Stenberg

    Det ville selvfølgeligt være nydeligt med en rokade efter kvalitetsreformen, eller for den sags skyld et lille valg, men om vi siger Bendtsen, Hedegaard eller Espersen er vel — med en ideologisk indgangsvinkel — forunderligt ligegyldigt.Det konservative bagland har en ganske besynderlig, men for dansk politik alligevel almindelig, tendens til — som andre kollaboratører — at slutte op om den “stærke leder”; hvilket i sig selv er besynderligt, eftersom der ikke har været en stærk leder i partiet siden… tja… har der været en stærk leder? Nå, okay… partiejer Sørensen … men det er 35 år siden…I min optik ville en fætter som Barfoed være ideel som partiformand — hvis vi lige ser bort fra hans manglende handlinger i familieministeriet. I partiets nuværende tilstand ville bare lidt ideologi være (meget) tiltrængt.

    Svar
  5. Altmann

    “Det ville selvfølgeligt være nydeligt med en rokade efter kvalitetsreformen, eller for den sags skyld et lille valg, men om vi siger Bendtsen, Hedegaard eller Espersen er vel — med en ideologisk indgangsvinkel — forunderligt ligegyldigt.”Ja, ingen af dem er noget at råbe hurra for, og Lene Espersen har på mange retspolitiske punkter været noget af en skuffelse. Men hvis man trods alt ønsker De Konservative det bedre end skidt, så må alt andet end Hedegaard være at foretrække. Selv Bendtsen, hvor svært det ellers må være at foretrække ham fremfor noget som helst.”I min optik ville en fætter som Barfoed være ideel som partiformand — hvis vi lige ser bort fra hans manglende handlinger i familieministeriet. I partiets nuværende tilstand ville bare lidt ideologi være (meget) tiltrængt.”Barfoed er intelligent, sympatisk og med fornuftige skattepolitiske holdninger. Men han har lige siden 1970erne tilhørt den absolutte venstrefløj indenfor partiet – han var endog med i kredsen “Konservativt Perspektiv”, som Dyremose, John Wagner m.fl. skabte i utilfredshed med Schlüters alt for “højreorienterede” linie (host, host …). Havde Barfoed ikke haft skat som ordførerpost, ville han næppe have fremstået som borgerlig, som han har fået image af. Der er ingen grund til, at han vil repræsentere en anden linie som partileder end den forældede, 1970-agtige, pseudo-konservatisme, som Per Stig Møller, Pia Christmas-Møller, Connie Hedegaard m.fl. står for.

    Svar
  6. Altmann

    “på hvilke områder er Barfoed venstreorienteret, …”Stor set ethvert tænkeligt spørgsmål andet end skatter. Prøv og bladr lidt i mandens udsagn gennem tiderne.”… hvad forstår du ved “1970-agtige, pseudo-konservatisme”? …”En gang (på samme tid) intetsigende, tautologisk ordflom som f.eks.:”Konservatismen tager i sit værdigrundlag udgangspunkt i hensynet til det enkelte menneske. Kravet om personlig frihed for mennesker er helt afgørende for de konservative. Men personlig frihed kan ikke stå alene. Med friheden følger et ansvar. Dels et ansvar over for sig selv og sine nærmeste, men også et ansvar over for det omgivende samfund. Derfor er staten vigtig. Staten skal sikre, at vi på den ene side har frihed, og at de stærke ikke misbruger deres frihed til at knægte de svages frihed. Og staten skal også sikre det fælles ansvar over for de svage og sikre, at samfundets fælles opgaver bliver løst på en ordentlig måde. Konservatismen er derfor netop ikke statsfornægtende. Tværtimod ser konservatismen statens rolle som meget vigtig. Staten skal sikre et ordentligt sundhedssystem, bistand til de svageste, et stærkt forsvar og et effektivt politi m.v. Hvor liberalisterne fornægter staten og koncentrerer sig om den uindskrænkede frihed, og socialismen omvendt fokuserer på at udvikle en omsiggribende stat, der kontrollerer alt og alle, er konservatismen udtryk for en balance mellem de to ideologiske modpoler. Konservatismen ser staten som et redskab, der skal sikre en balance mellem frihed og ansvar i samfundet. Derfor er ordet balance et nøgleord i forståelsen af konservatismen. Der skal være en balance i udviklingen, så vi løbende udvikler samfundet med respekt for de værdier, der er bygget op gennem generationer og med respekt for, at vi skal levere et bedre samfund videre til næste generation. Og med udgangspunkt i hensynet til det enkelte menneske en balance mellem frihed og ansvar.”Hvordan kan man læse den slags nonsens og så tage et menneske alvorligt? Er det ikke pudsigt og påfaldende, at netop denne selvsamme “balance-konservatisme” i 1960erne, igen i 1970erne, ditto 1980erne, og igen i 1990erne, og sågar nu, hver gang har fået De Konservative til retorisk at modsætte sig højere skattere og mere statsindblanding på det abstrakte plan og være forsvarere af et konstant skiftende status quo – og så samtidigt på det konkrete forslag gør sig til talsmænd for det ene forslag efter det andet om udgiftsstigninger og reguleringer. Denne Christmas Møller-Haunstrup-Simonsen-Dyremose-Møller-Hedegaardske pseudo-konservatisme er indbegrebet af det intellektuelle harakiri, som partiet har begået over et par generationer – og tilsyneladende stortrives med at gentage med jævnlige mellemrum.

    Svar
  7. Den konservative kandidat

    Carina hun peger da på hvad farmand peger på. Hun kan trods alt takke ham for sin ministerbil.Follow the money:-)

    Svar
  8. Altmann

    Korrekturlæsning er en svær ting … Min sidste sætning skulle have heddet:”Havde Barfoed ikke haft skat som ordførerpost, ville han næppe have fremstået som SÅ borgerlig, som han har fået image af. Der er ingen grund til AT TRO, at han vil repræsentere en anden linie som partileder end den forældede, 1970-agtige, pseudo-konservatisme, som Per Stig Møller, Pia Christmas-Møller, Connie Hedegaard m.fl. står for.”

    Svar
  9. Jacob

    Altmann, på hvilke områder er Barfoed venstreorienteret, og hvad forstår du ved “1970-agtige, pseudo-konservatisme”?

    Svar
  10. Repsak

    Det bliver ikke Connie. det vil simpelthen banke det politiske billede tilbage til kampen mellem Uffe og Hans Engell. Jeg tror ikke på det. Det bliver Lene!Jeg tror det er ganske sandsynligt, at PSM trækker sig. Han har en unik mulighed for at blive klappet ud, og dermed sikre sit eftermæle. Desuden er posten som Folketingets formand ledig. Det ville være en pæn gestus fra statsministeren efter valget. Ligesom PSM kunne få lov at krone sin efterfølger. det ville passe ham glimrende. I øvrigt ville det bedste for Lene være, at Connie fik udenrigsministerposten. Det er nemlig et relativt hårdt job de første år, hvormed Connie ikke ville have tid til at blande sig i den indenrigspolitiske debat, som Lene kunne få helt for sig selv som ny formand og økonomi- og erhvervsminister.Jeg har det som Jarl. Jeg kommer til at savne Flemming Hansen. Den fine mand, der tømte sit ministerium for opgaver, så han fik energiministeriet oveni. jeg forstår simpelthen ikke, at de borgerlige meningsdannere aldrig har sat pris på ham. Men vores medfødte selvynk gør nok, at vi ikke kan tåle en minister, der faktisk fører borgerlig politik. Ham vil jeg savne, men jeg ønsker ikke Brian skal afløse ham. Brian har været en god kulturminister. Han har især i sin første periode kæmpet kulæturkamp. han virker lidt træt nu om dage, så flyt ham inden han brænder ud. Og jeg synes han skal have Justitsministeriet. Transport- og energiministeriet ligner en degradering. Til gengæld skal Venstre overtage Transportministeriet (+lidt ekstra portefølje) og give det til Søren Gade, som snart skal vise, at han kan andet end at føre krig.Dermed er forsvarsministeriet ledigt. Det skal Bendtsen have, så han og konen fortsat kan gå til bal på slottet.Alternativt bliver Lene finansminister. Det ville ligeledes se rigtig pænt ud. Gade kunne så bliver erhvervsminister og Kristian Jensen overtage det amputerede økonomiministerium (+økofin). Symbolikken ville være slående. Dermed ville der blive plads til Helge Adam Møller i Transport- og energiministeriet, og Thor ville kunne gå med oprejst pande efter 14 år som minister (vist nok 5. længst siddende minister efter Anden Verdenskrig).

    Svar
  11. Altmann

    “Det bliver ikke Connie. det vil simpelthen banke det politiske billede tilbage til kampen mellem Uffe og Hans Engell. Jeg tror ikke på det. Det bliver Lene!”Er det ment som en beskrivelse af, hvad du tror bliver tilfældet, eller af hvad du ønsker dig?Hvorfor skulle PSM støtte Lene Espersen, når han altid har været pot & pande med Connie Hedegaard? Fordi det ville være en forudsætning for, at han selv blev ny formand for Folketinget? Det ville – udover åbenlys opportunisme hos PSM – forudsætte, at Fogh skulle blande sig strategisk i, hvem der bliver leder hos De Konservative. Det tror jeg ikke, han vil.

    Svar
  12. Repsak

    Altman, jeg tror det vil være begyndelsen til enden af det tætte VK samarbejde, hvis det bliver Connie. Jeg er klar over, at det ikke giver mening historisk, da PSM/Clemmesen-fløjen som regel har været pro VK-samarbejde og Engell/Ninn-Hansen-fløjen det modsatte, men tiderne skifter, og Connie er ikke vild med hverken Fogh eller den politik, han repræsenterer. Hendes drøm er måske endda en smal KR-regering.Jeg tror ikke, PSM har noget imod at støtte Lene Espersen, og jeg er ret sikker på, at han ville elske at krone sin efterfølger i udenrigsministeriet. Noget som hverken Uffe eller Helveg fik lov til. Og hvis Connie bliver formand, bliver Lene nok udenrigsminister. Det tror jeg til gengæld ikke ville passe PSM. Om PSM vil være formand for Folketinget, var en indskudt sætning. Jeg aner det ikke! Det kan være han hellere vil skrive bøger… jeg synes bare det ville være en pæn gestus fra Venstres side.Jeg tror ikke, Fogh vil blande sig i, hvem der bliver leder hos De Konservative. Men jeg kender en vis beskæftigelsesminister, der for alt i verden ikke vil tillade splittelse mellem VK og dermed sætte regeringssamarbejdet over styr. Og jeg siger ikke, han overhovedet har indflydelse på de Konservatives beslutning. Det tror jeg faktisk ikke han har. Men hvis alle bliver glade med Connie som udenrigsminister og Lene som formand. Hvorfor så ikke? Alt peger på Lene efter et valg.

    Svar
  13. Altmann

    Det indtil videre mest oversete aspekt af dagens glædelige historie om Pia Christmas-Møllers exit fra De Konservative er, at det sammen med andre forhold er med til relativt set at styrke Lene Espersen i.f.t. Connie Hedegaard. (Er man fortsat i tvivl om dette, var man tilsyneladende ikke til De Konservatives valgfest i Dansk Design Center, hvor man midt i lokalet i lang tid kunne spotte en langt fra feststemt, men til gengæld ret lyserød gruppering i intens samtale: Connie Hedegaard, Pia Christmas-Møller, Henning Dyremose og John Wagner.)Med Pia Christmas-Møller og Christian Wedell-Neergaard ude af folketingsgruppen, og med Jacob Axel Nielsen erstattende Flemming Hansen i regeringen, kan de ovenstående regnestykker ikke andet end være til Espersens relative gevinst.

    Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.