Farshad Kholgi, skuespiller, humorist, klummeskribent og nu forfatter, udsendte i efteråret sine erindringer, med titlen ”Verden er ét land”. Det er noget så usædvanligt som en bog skrevet af en kunstner der har noget intelligent at sige.

Kholghi fortæller sin historie fra han sammen med sin familie flygter fra Khomeinis Iran og op til i dag. Centralt i bogen står den dag, hvor Kholghi må flygte igen – denne gang fra Nørrebros ghetto, hvor han til sin egen fortvivlelse oplever samme fanatisme og islamisme, som han husker fra sine sidste år i Iran. Undervejs når Kholghi også at give nogle ordentlige hip til den ”rigtige mening” og en del af dens menighed. Således konstaterer han tørt at han hos en af “menighedens medlemmer” blev aflønnet som statist, efter en forestilling, hvor han var alene på scenen i en time.

Der er tale om en fin og nemt læst bog med både alvor og humor i. Den former sig som en hyldest af frihed og ægte tolerance, skrevet af en kunstner, der i modsætning til (de fleste?) af sine kollegaer anerkender betydningen af reel viden. Noget der ikke just præger en række kunstnere der bralrer op i tide (og måske mest) i utide, hvor det er temmelig indlysende, at de vist kun sjældent beskæftiger sig med faglitteratur om politik, samfundsforhold og økonomi – hvilket dog ikke afholder dem fra at insistere på at blive taget alvorligt (hvilket en kendishungrende MSM desværre ofte gør) .

Farshad Kholghis bog er en oplagt gaveide til familiemedlemmer der lider af vestligt selvhad.