Årets KOF Globaliseringsindeks

Hvert år udgiver KOF – det schweiziske konjunkturforskningsinstitut tilknyttet det tekniske universitet i Zürich – et globaliseringsindeks over verdens lande. Indekset er udviklet af Punditokraternes ven Axel Dreher, der nu er professor i nationaløkonomi ved det prestigiøse universitet i Göttingen, og er at foretrække frem for de fleste andre mål for globalisering eller ’åbenhed’. Grunden er, at det ikke blot omfatter mål for international handel og investeringer, men også mål for hvor protektionistisk en handelspolitik, landene fører og indikatorer for hvor ’socialt’ og politisk åbent et land er (international turisme, udenlandske aviser, FN-deltagelse og meget mere). Ydermere er det stort set det eneste af de mange globaliseringsindeks, hvor den vægt hvert enkelt område har i det totale indeks, ikke er tilfældigt bestemt (vægtene kommer fra en såkaldt principal komponent analyse). Indekset kan også splittes ud i tre informative underindeks, der måler økonomisk, social og politisk globalisering. Det er derfor særligt interessant at se, hvor Danmark ligger og i forhold til hvilke lande, vi er placeret. Med andre ord, hvor globaliseret er Danmark overhovedet?

 

2009-indekset er overordnet set glædelig læsning for danskere. På det overordnede indeks ligger vi på en syvendeplads blandt de 158 lande, der er ratet, hvilket er et fald på to pladser fra 2008. Nummer et er Belgien, mens nummer chok er Burma (dvs. landet der nu insisterer på at bliver kaldt Myanmar). Vores score, der kan ligge mellem 0 og 100, er 87,37 (Belgien er 91,51, Burma 23,71). Umiddelbart hedder top ti Belgien, Irland, Holland, Schweiz, Østrig, Sverige, Danmark, Canada, Luxembourg og Ungarn. De tre værste lande er (fra bunden) Burma, DR Congo og Burundi.

 

Og her kunne læsningen selvfølgelig slutte med konklusionen, at fattige lande er mindre globaliserede, punktum, men når man deler indekset op i de tre underindeks, ser tingene lidt anderledes ud. Når det gælder økonomisk globalisering ligger Danmark nummer 13 (med en score på 85,49), midt mellem Tjekkiet og Chile. Her er Singapore (96,67) og Luxembourg (93,43) i top. Det er på den ene side ikke så underligt, at et lille land er mere økonomisk globaliseret end større lande, da vi af indlysende grunde er mere afhængige af international handel for at skaffe ressourcer vi ikke selv har, og adgang til store markeder. På den anden side er det imponerende i betragtning af, at vi er tynget af en EU-politik der på centrale områder er ganske protektionistisk. Den danske score holdes oppe af, at vi er gode til at sikre en effektiv toldprocedure og ikke laver bureaukratiske krumspring som visse andre europæiske lande (f.eks. Grækenland, der ligger nummer 41 mellem Kazakhstan og Jordan).  Men der ligger stadig ti EU-lande foran os: Investeringslandene Luxembourg (2), Irland (3), Malta (4), Estland (7), Ungarn (8) og Tjekkiet (12), storhandlerne Belgien (5), Holland (6) og Cypern (11), og såmænd også Sverige (10). Sammenlignet med andre traditionelt liberale lande i Europa har vi ikke frygteligt meget at bryste os med. I forhold til USA kan man også stille spørgsmålstegn. Landet er nummer 59 med en score på 67,56, men man skal her tage i betragtning at det amerikanske hjemmemarked er på størrelse med hele EU.

 

Når det gælder social globalisering er forskellene mellem EU-landene ikke voldsomt store. Danmark ligger nummer 16 (85,81), midt mellem Holland og Sverige. På dette punkt ser USA noget skidt ud, placeret som de er på nummer 56 mellem Costa Rica og Israel. Amerikanerne lider tydeligt under at de som oftest ikke taler andet end engelsk, og også kulturelt er noget navlebeskuende. Israel, på plads nummer 57, kan man derimod let forklare: Omgivet af naboer der hader og afskyer én har man vel noget mindre samkvem med den umiddelbare omverden.

 

Og så kommer vi til det sidste punkt, den politiske globalisering. Med en tårnhøj score på 93,13 er Danmark alligevel kun nummer 13, da landet blandt andet overgås af USA (94,05) som er medlem af stort set alle internationale organisationer og har ambassader i alle venligtsindede lande. Frankrig som ellers bestemt ikke kan kaldes et globaliseringsvenligt land, er nummer ét med en næsten ’perfekt’ score på 98,03. Omvendt er det åbne Estland kun nummer 83, da landet både er for småt til at have mange udenlandske repræsentationer, og nok også er noget skeptisk overfor ubetinget internationalt samkvem efter 50 års sovjetisk besættelse.

 

Er det så godt eller skidt, og hvordan har det udviklet sig over tid? Tja, Danmark ligger sådan cirka hvor vi har ligget de senere år (læs f.eks. vores post fra sidste år her). Vi følger det typiske billede i OECD, hvor både den økonomiske og sociale globalisering har været stagneret siden 2000, men er faldet stille og roligt to pladser på det overordnede indeks, ni pladser på det sociale – men her er forskellene som nævnt meget små – og vi er steget to pladser på det politiske. Som KOF skriver i pressemeddelelsen, er New Zealand måske det eneste rige lande, der har set en klart positiv udvikling med et plus på otte point. Omvendt er Venezuela med den kommunistiske galning Hugo Chavez ved roret helt klart det land, der har klaret sig dårligst: Det er faldet 20 point siden sidste år! Ikke nok med at landet er rykket i en stadigt mere protektionistisk retning – de eneste lande, man virkeligt har samkvem med er Cuba og Bolivia, der ledes af Chavez-klonen Morales – men internationale investeringer flygter også ud af landet i takt med at det politiske og institutionelle miljø bliver mere og mere fjendtligt og uforudsigeligt.

 

KOF-indekset giver således et godt snapshot af verdens tilstand på tre hovedområder. Vil man vide mere, skal man naturligvis dykke længere ned i tal og landehistorier, men som en slag globaliseringstermometer er det nok det bedste på markedet (og så er det gratis). Ligesom sidste år omtaler vi det med glæde her på stedet, ligesom nogle af os bruger det i vores forskning. Og hvis der skulle sidde en gymnasielærer med et behov for lidt konkret information i stedet for Naomi Kleins vildledende vrøvl, er det ikke det dårligste sted at sætte eleverne til at søge.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.