Jeg har på det sidste arbejdet sammen med min ven Niclas Berggren (Ratio Instituttet i Stockholm) på et fælles projekt. Niclas og jeg lærte hinanden at kende i 2004, da vi mødtes til en Public Choice konference i Baltimore og opdagede, at vi arbejdede med det samme emne social tillid om end fra to forskellige vinkler. Mere præcist arbejdede vi begge med spørgsmålet om, hvorfor nogle landes befolkninger har så væsentligt større tillid til fremmede (dvs. manden på gaden) end andre. Nu er tiden så endelig kommet til at vi har slået os sammen om at skrive om vores fælles emne.
Vores papir, som skal præsenteres i Stockholm på fredag, handler om sammenhængen mellem religiøsitet og tillid. Litteraturen har behandlet dette emne før, men ud fra en antagelse om, at forskellige religioner skaber/ødelægger mere tillid end andre. Jeg har selv skrevet (i 2007 i Public Choice) at omhyggelige statistiske undersøgelser peger på, at Islam og sandsynligvis også katolicisme er forbundet med mindre tillid end andre religioner, alt andet lige. Niclas har også i tidligere arbejde peget på, at lande med hierarkiske religioner synes at have mindre tillid. Dét resultat vælter Niclas og jeg nu men det betyder ikke, at religion er ligegyldig.
Hvad vi i stedet finder klar evidens for, er at religiøsitet er forbundet med væsentligt lavere social tillid. Så vidt at avancerede statistiske tekniker kan vise det, er forbindelsen altså, således at det er religiøsiteten der ødelægger tilliden, og ikke folk i lavtillidslande, der ender med at blive religiøse i mangel af bedre. Og når vi kontrollerer for religion, viser det sig at det ikke betyder noget, hvad folk tror på, udelukkende hvor stærkt de tror.
Med andre ord er der ikke noget specielt ved katolicisme, hinduisme, Islam eller protestantisme. Fortolket i en bredere forstand peger vores resultater også på, at der ingen klar forbindelse er mellem religion og moralitet, eller i det mindste ikke i den retning, som præster, imamer og andre vil have os til at tro. Ser man på topscorerne i religiøsitet, er det ikke ligefrem steder i verden, der er karakteriseret ved stærkt moralsk adfærd. Blandt top ti finder man Egypten, Sri Lanka, Marokko og de Forenede Arabiske Emirater alle steder med massive korruptionsproblemer og relativt lav tillid. I den anden ende altså blandt de mindst religiøse lande ligger Danmark, Norge, Sverige, Tjekkiet og Estland. Her ligger, med andre ord, nogle af verdens mest tillidsfulde, mindst korrupte lande, og de to tidligere kommunistiske lande, der lider mindst af transitionsproblemer som organiseret kriminalitet.
Med risiko for at overfortolke resultaterne, også selvom vi endda viser, at det samme billede tegner sig på tværs af de amerikanske stater, peger vores undersøgelse altså på, at religiøsitet effektivt underminerer troen på, at andre mennesker er ordentlige, hæderlige og tilbøjelige til at holde sig indenfor almindelig mellemmenneskelig moral. At en række studier tidligere har peget på, at stærkt religiøse mennesker er flinkere og mere tillidsfulde over hinanden gør vel kun det hele lidt værre? Så et tilbagevendende spørgsmål, der kun står klarere i dette lys, er hvorfor vi bliver ved med at lytte til biskopper, imamer, og andre budbringere af denne mangel på moralsk medmenneskelig tiltro?
Se i øvrigt Niclas glimrende oprindelige post om Gallup-tallene, som vi bruger (læs her).
Dette er et lille peg mere på, at den kristne etik ikke har lagt de hindringer, som andre etiske og religiøse værdisæt. Tillids-topplaceringerne er der, hvor den kristne etik har domineret, og udviklet sig mest dynamisk, selvfølgelig i synergi med den førkristne tradition.Den kristne etiks sublime pluralisme er skabt til, at overflødiggøre sig selv, som værdisæt og dogmer, men har i generationer opdraget den enkelte til selvransagelse og til, at ikke dømme. Vi er så gennemsyrede af kristen etik, at de fleste ikke ser det – og hvor er det godt – dogmer er der nok af.Resultatet er helt i tråd med hvad Kai Sørlander rationelt ræssonerer historisk over.
Du glemmer at en meget stor del af befolkningen i Norge, Sverige og til dels også Danmark har været påvirket af forskellige protestantiske vækkelser. Det kan man vel ikke bare skrive ud af ligningen? Det samme gælder også Nederlandene (Holland) og USA.
Hvad angår kristendommens indflydelse på vores normsystemer: Man ignorerer ofte her den indflydelse OPGØRET med kristendommen som dominerende livsanskuelse har haft for den mellemmenneskelige omgang. Kristne autoriteter har historisk lagt mange hindringer; man har blot i Vesten langt hen ad vejen formået at overkomme dem. Kristendommen har haft stor indflydelse, ja, men det har en masse ikke-religiøse sekulære tankesystemer også – tanker, der ikke kan reduceres til religionserstatninger, som kristne apologeter har tendens til…’Kristen etik’ er jo så meget… Det er ikke ligefrem udholdelse af lidelse i dette liv, bevidsthed om arvesynden, undertrykkelse af lyst og begær, pligtfølelse og gudstro med hensigten at opnå frelse og evigt liv i himmerige, der præger de fleste menneskers moralske outlook i dagens DK… Hvad angår jeres tese, Bjørnskov, som jeg anser for ret plausibel: Jeg kunne godt fristes til at udvide den til at gælde tankesystemer som sådan – og altså ikke bare de religiøse af slagsen. Således vil dominansen af statslige bureaukratiske logikker også have tendens til at mindske vores moralske omgang med hinanden. Her er du garanteret med. Men hvad så med markedet? kunne det ikke tænkes OGSÅ at være et tankesystem, der svækker vores moralske habitus? Det anser jeg for ganske plausibelt, jf. konkurrencevilkåret, der ikke ligefrem fordrer næstekærlighed. Kunne det ikke være et statistisk studie værd? MVH
Der er da ingen som helst modsætning i markedsvilkår og videreudviklet kristen etik eller vikingers dans om grantræer med røde kødlunser i. Det er meget tæt forbundet. Kapitalisme er Guds eller ikkeGuds værk.Ved godt, at den værdirelativistiske rifbjergske modernistiske mudderpøl har plettet de fleste – også uden at de ved det – ligesom med den kristne etik – uden sammenligning i øvrigt – men det ville klæde borgerlige oplyste mennesker, at anerkende det faktum, at mange af de mest civiliserede områder på vor jord har været influeret af kristendom, bedste eks. i Afrika er f.eks Botswana; de bedste områder virkede bedst med kristent potentiale.Og ja, jeg har prøvet lidt af hvert; undervist, forsket, været lektor, samt kørt i den private overhalingsbane, også med eget selskab; og jeg er ikke stået af, fik du den kære Westy – tung på den ene eller anden måde kan man jo altid være:) Jeg er agnostiker – det eneste et rationelt menneske kan være:)
Til alle fire kommentarer: I diskuterer kristendommens indflydelse, men det er vel værd at understrege én gang til, at vi finder den samme indflydelse af religiøsitet_uanset_hvilken religion, der er tale om! Vi gentager også vores analyser for de amerikanske stater, hvor størstedelen af befolkningen i alle er kristne, og alle har været udsat for samme kristne traditioner. Det giver alligevel samme billede. Niclas og jeg betragter derfor vores fund som generelle på tværs af religioner og altså ikke specifikke for bestemte religioner. Dette er en vigtig korrektion af tidligere forskningsresultater.
Jeres undersøgelse påpeger klart, at der er en korrelation, men jeg synes ikke rigtig, at i formår at etablere en kausalitet. Mangler der ikke en masse mellemregninger/forklaringer?Desuden så vil jeg også stille spørgsmålstegn ved, hvor meget mening det giver, at tage et øjebliksbillede af verden og så lave sammenligninger med vidt forskellige lande. Der er jo en verden til forskel mellem Egypten og Danmark, så hvor megen mening giver det, at udtrække ét fænomen (religiøsitet) som forklaringsfaktor for de forskellige forhold, der eksisterer i de respektive lande? Mon ikke, der er mange andre årsager, der også spiller ind? Den undersøgelse virker altså lidt tynd.
@ Christian”vi finder den samme indflydelse af religiøsitet_uanset_hvilken religion, der er tale om”Tjaee…hvad kommer først; religiøsitet eller tillid? – come on – jeg vil, som Skov ovenfor, påpege, at der mangler kausalitet i den lille us.Endelig vil jeg henvise til Max Weber og “The Protestant Ethic and the Spirit of Capitalism”I øvrigt havde DK og Egypten stort set det samme befolkningstal og den samme BNP i 50 erne – hvad tror du der skete – er det manglende tillid, eller det religiøsitet der gjorde en forskel – eller er det to sider af samme sag?
@LuckyLibertas”I øvrigt havde DK og Egypten stort set det samme befolkningstal og den samme BNP i 50 erne – hvad tror du der skete – er det manglende tillid, eller det religiøsitet der gjorde en forskel – eller er det to sider af samme sag?”Tjah, hvis man kan få 19 mio. til at være stort set det samme som 4 mio. indbyggere, så kan alt jo lade sig gøre.
@ WestyNu var det en samlet betragtning; se lige befolkningstilvæksten……..i de to lande – og hvad siger du egentlig til BNP udviklingen i de to lande ? Knuz
Interessant hypotese! Jeg er dog enig med en række kommentatorer i, at I ikke har belæg for at postulere kausalitet på individniveau (religiøsitet -> tillid). Det ville dog være ret overkommeligt at komme tættere på at identificere en kausal effekt fordi der er masser af panel[survey]data derude, der indeholder information om både religiøsitet og tillid (nogle stykker jeg mener har begge dele er: British Household Panel Study, German Socioeconomic Panel, National Longitudinal Survey of Youth 79/97, Wisconsin Longitudinal Study, Panel Study of Income Dynamics; og for Danmark: værdiundersøgelsen, som har paneldata fra 1990-1990). Hvis I kunne tage en individspecifik fixed effect ud ville jeg være mere tryg ved resultaterne :-)@ LuckyLibertasDer er vist ikke meget der tyder på, at Weber havde ret i sin tese om den protestantiske etik og kapitalismens fremvækst. Et nyligt paper med historiske data fra Webers hjemland Tyskland tyder på, at effekten af protestantismen løber gennem forbedrede læsefærdigheder. Luther mente, at folk skulle kunne læse biblen på deres eget sprog. Folk lærte at læse, og når de kunne læse kunne de også do business. Se paperet her (det er enten udkommet eller på vej ud i Quarterly Journal of Economics): http://www.mitpressjournals.org/doi/abs/10.1162/qjec.2009.124.2.531Mads
Mht. spørgsmålet om BNP: Danmark havde i 1950 et BNP per capita på 6.943 dollars (målt i 1990 priser), Egyptens var 910 dollars. Så der er næppe grund til at sammenligne.Mht. kausalitet: Nej, vi bruger ikke individ-data, da de flests mål, folk har brugt for religiøsitet, faktisk ikke måler religiøsitet. Så der er intet belæg for at påstå individ-kausalitet. Vi gør dog alt hvad der er i vores magt på national/stats-plan med instrumentalvariable for at etablere kausalitet på samfundsplan. Og hvis folk er skeptiske, kan de jo skrive til mig og få tilsendt papiret når vi har præsenteret det på fredag.
Ligesom de 80 mio egyptere stort set intet kan med deres naturrigdom, kan vi 5 mio danskere heller ikke udskille, hvad der betød mest for civilisatorisk udvikling særlig godt vel…..men faktum er, at både Danmark og Egypten var fattige landbrugslande i 1950.
Selvfølgelig kan man ikke slå alle ateister over en kam, men det er måske alligevel ikke helt tilffældigt, at verdenshistoriens største massemordere alle var ateister? Altså Stalin, Hitler, Mao og Pol Pot.
@LisDet var da et absurd og fuldstændig tåget ræsonnement! Stalin startede karrieren som munkelærling i Georgien. Han skulle efter sigende have haft en vidunderlig sangstemme. Måske var det årsagen til at han blev massemorder? Pol Pot gik – muligvis mod sin vilje – på katolsk skole i 1936-43. Måske var det derfra han fik lyst til at myrde 1,7 millioner af sine medborgere? Hitler var ikke ateist. Faktisk var hans højeste ønske som barn at blive præst. Inspirationen til sin antisemitisme fik han fra sin katolske opdragelse. Mads
“Er religion en vigtig del af dit daglige liv?”, spørger Gallupundersøgelsen – og Bjønskov. Jeg ville på spørgsmålet svare: Bestemt nej, for Kristendommen er et opgør med menneskets forsøg på at gøre sig til overfor Gud med religiøse bestræbelser. Det var jo Farisæerne i Bibelen, som mente, at vi skulle fylde vores dagligliv med “religion”.”Og når vi kontrollerer for religion, viser det sig at det ikke betyder noget, hvad folk tror på, udelukkende hvor stærkt de tror.” Jeg tror ikke, at I har tænkt nærmere over dette men taget et bekræftende svar på ovenstående spørgsmål som udtryk for “stærk tro” (hvad det så betyder) – eller grad af “religiøsitet”. Men I har tilsyneladende ingen sans for eller viden om, at mens troen rigtignok er helt central i Kristendommen, spiller den ingen eller kun en lille rolle i for eksempel Islam. Her er det underkastelsen og lovoverholdelsen, som er central. Her er religiøse bestræbelser selve religionens indhold. Bøn, faste, almisse etcBjørnskov: “Fortolket i en bredere forstand peger vores resultater også på, at der ingen klar forbindelse er mellem religion og moralitet, eller i det mindste ikke i den retning, som præster, imamer og andre vil have os til at tro. Ser man på topscorerne i religiøsitet, er det ikke ligefrem steder i verden, der er karakteriseret ved stærkt moralsk adfærd. Blandt top ti finder man Egypten, Sri Lanka, Marokko og de Forenede Arabiske Emirater alle steder med massive korruptionsproblemer og relativt lav tillid.”For det første synes jeg, du skal gå hen i kirken og høre, om præsten siger det du tror, han siger. Og hvis du læser bare en lille smule i Det Nye Testamente, eller husker en tilbage til Kristendomstimerne eller konfirmationsforberedelsen, vil du nok opdage, at Kristus selv bestemt ikke udviste “moralsk” adfærd efter datidens målestok (Moseloven), og at det var toldere og syndere, han omgikkes, og at han ikke prædikede, at frelsen lå i en særlig moralsk adfærd. Kristendommen sætter den enkelte i et personligt ansvar for næsten. Og det er noget helt andet.Og hvad får dig til at tro, at korruption er amoralsk i islamiske lande? Jeg svarer for dig: Din egen opfattelse af moral.Jeg er sikker på, at korruption er helt uproblematisk eller endda i mange tilfælde kan anses for at være en særdeles moralsk handling i islamiske lande. Og det er jo problemet. Jeg tror ikke problemet kan løses indenfor nogen overskuelig tidshorisont.I øvrigt har du jo selv peget på, at rødderne til danskernes høje grad af tillid til hinanden går langt tilbage og har historiske rødder. Hvorfor vil du så pludselig lade de nulevende danskeres “religiøsitet” eller mangel på samme være forklarende for tilliden?Hvis jeg skal være ærlig, synes jeg undersøgelsen virker som et eksempel på forskning når den er allerværst og mest meningsløs. Men måske jeg skifter mening, hvis jeg ser jeres artikel 🙂
Käre Niels. Du skal väre velkommen til at få vores artikel – bare send en mail. Mht. dine kommentarer om kristendommen, er det en meget väsentlig pointe i artiklen, at vi gentager alle analyser for de amerikanske stater. De er som bekendt i overväldende grad kristne, men vi finder präcist de samme resultater i den amerikanske kontekst som i den internationale. Det er derfor vi kan väre rimeligt sikre på vores resultater.Mht. din kommentar om korruption i islamiske lande har vi en räkke undersägelser, de også spärger folk om, f.eks., hvor acceptabelt det er at modtage eller give bestikkelse. De islamiske lande er_ikke_anderledes end os på det punkt. Det er derimod slående, hvor ens folks normer er på den type område i störstedelen af verden. Man er enige om, hvad der er basalt moralsk på det ‘offentlige’ område, men der er meget store forskelle på, hvor meget tillid folk har til at andre overholder normerne. Og hvis man ikke tror på, at de andre opförer sig ordentligt, hvorfor skulle man så selv?
Kære ChristianJeg vil meget gerne have artiklen. Du kender vist min mailadresse.Men jeg synes ikke du besvarer min kritik. Det lader til, at I tror, at svaret på Gallupspørgsmålet skulle have forbindelse til et menneskes kristentro eller Kristendommens betydning for et menneske. Det er min påstand, at det har svaret ikke.Jeg tror for eksempel, at du og jeg vil svare nej på spørgsmålet. Og jeg er sikker på, at min lokale sognepræst vil nikke bifaldende til vores svar.Kristendommen og “moralsk” adfærd forholder sig som sagt heller ikke til hinanden som du tror.Når jeg siger, at korruption er uproblematisk i islamiske lande, så mener jeg, at det ikke er nogen alvorlig sag – det er noget alle gør (jeg hørte i en radioudsendelse, at 80%-90% af alle retssager i “demokratiet” Indonesien afgøres ved en eller anden form for korruption – penge eller tjenester til dommere og/eller vidner, forurettede etc). Måske det opfattes som forkert på et plan, som når vi går over for rødt lys, men ikke meget mere. Når vidner og dommere trues af herboende muslimer, så tror jeg bestemt heller ikke, at de opfatter det som mere forkert end at en dag med bøn fem gange om dagen skulle kunne klare det 😉 Og hvis gerningen hjælper ens egen slægt, er den så forkert? Njahh det er jo nok bare min fordom.I øvrigt er det nok værd at overveje hvilken betydning nationen har i islamiske lande kontra for eksempel slægten og klanen, og har det mon betydning for incitamentet til at udvise loyalitet overfor den stat, som styrer og regulerer “nationen”? Det må da være temmelig grundlæggende spørgsmål, som I selvfølgelig har tænkt over i forbindelse med jeres undersøgelse?At man skulle være enige om basal moral på det offentlige område i størstedelen af verden forstår jeg ikke rigtig noget af. Hayek mente, at et samfunds succes i meget høj grad afhænger af de moralske og etiske regler, som i tidens løb har udviklet sig i samfundet. Hvis disse er mere eller mindre ens i hele verden, så har Hayek da i den grad uret i, at det kan have nogen som helst betydning, når man ser på de enorme forskelle i samfundsmæssig succes imellem verdens lande!Min sidste pointe kommer du heller ikke ind på: “I øvrigt har du jo selv peget på, at rødderne til danskernes høje grad af tillid til hinanden går langt tilbage og har historiske rødder. Hvorfor vil du så pludselig lade de nulevende danskeres “religiøsitet” eller mangel på samme være forklarende for tilliden?”Lad os sige at Kristendommens fordring om at tro på Gud og elske næsten som (eller i stedet for) sig selv og dens hårde dom over den selvretfærdige (døm ikke, at du selv skal dømmes) har haft betydning for fremvæksten af tillid til andre. Og lad os sige, at der i moderne tid i mange kristne lande er sket et sådant dannelsestab, at end ikke højtuddannede forskere ved, hvad Kristendommen er, og i øvrigt også er ligeglade; men at mennesker trods dannelsestabet foreløbig har bevaret den moral, som er vokset frem i Kristendommens skygge. Og lad os sige, at du kunne måle kristentro (svarende til dit grad af “religiøsitet” som ingen mening giver i relation til Kristendom). Da ville du komme til dit resultat: Færre “religiøse” giver bedre samfund. Så selv hvis din forklarende variabel faktisk var et mål for “kristentro”, ville jeg ikke mene, at dit resultat gav mening.At dømme efter dit lidt tamme forsvar for den, tvivler jeg på, at jeg vil ændre mening om undersøgelsen efter at have læst dens nærmere detaljer. Men man ved jo aldrig :-)Kristendommen kommer i øvrigt ikke i grader. Den er et ja ja eller et nej nej – et enten eller som Kierkegaard formulerede det. En kristen kan ikke som muslimen tælle op og sige, at han dog har bedt 4 gange om dagen i hvert fald 5 dage om ugen eller lignende. Den kristne kan absolut intet gøre for at fortjene sin frelse; men må sætte al sin lid til Guds nåde. Det ville du få at høre, hvis du gik hen i kirken, Christian ;-)mvhNiels
Så lige en skæg kommentar på Niclas’ blog:Vill bara påpeka att frågan i undersökningen är om religionen är viktig i det dagliga livet. Som hängiven ateist kan jag svara: Mycket. Jag hatar den hjärtligt varje dag.Nej, det spørgsmål er ikke heldigt 😉