Ved et tilfældigt sammenfald er både dagens klumme på 180grader “Fagkundskaben har talt: Forbud mod hash gør mere skade end gavn” og dagens indlæg på liberator ” Behnke og hashmarkedet ” skrevet af undertegnede (klumme sammen med Lasse Grosbøl) og kredser med forskellige indgangsvinkler om det samme emne, nemlig modstanderne mod legalisering af hash argumenter – eller rettere mangel på samme, fordi der kun er tale om påstulater uden hverken faglig eller saglig bund.
Ja, hash er skadelig ved stort og vedvarende forbrug. På samme måde som alkohol er skadeligt ved misbrug. Derom er der ingen grund til diskussion, omend det er påfaldende at hver gang dette aspekt rejses i den offentlige debat, så gør man det isoleret og uden at inddrage vores foretrukne rusmiddel alkohol. Men ligesom med alkohol gælder det samme for hash, nemlig at det for det store flertal af brugere aldrig kommer dertil.
Hvis man ønsker at forbyde alt hvad der i overdrevne mængder kan skade os på sjæl og krop er der tale om en anden diskussion – det ville vel i sidste ende indebære, at man rettelig burde lukke alle måltider der ikke blev anset for tilstrækkeligt sunde. Og så skal man selvføgelig også forbyde “Spise med Price” og indføre rationering på en lang række fødevarer. Alt sammen af hensyn til de af os som ikke holder idealvægten.
Nu handler ingen af de to indlæg om hash evt. skadelige effekter, men derimod om de argumenter som tilhængerne af forbud oftest fører frem. Disse argumenter kan groft sagt koges ned til følgende:
Uden et forbud ville forbruget være eget større og der ville være flere misbrugere, og hvad der især fremføres fra konservativ side, det vil ingen effekt have på kriminaliteten.
– Hvorfor Lasse og jeg mener, at ovenstående er noget vås kan man læse i de to indlæg. Men hvordan kommer man egentlig frem til de argumenter? Ligger der en reel viden bag? Jeg ved det ikke, jeg er aldrig stødt på saglige og faglige undersøgelser der kunne sandsynliggøre, at forbuddet mod en række rusmidler har nogen positiv effekt på forbrug og menneskelige omkostninger – tværtimod. Sammenligner man holdninger blandt ugnge (hvilket formentlig afspejler holdninger hos de voksne) og forbruget af illegale rusmidler i forskellige lande, er der her den sammenhæng der fuldstændig mangler mellem lovgivning og forbrug.
Vi gik jo ikke fra at de unge i weekenderne drak rød sodavand til at ryge hash i Danmark i 1970erne, derimod er det nok mere korrekt at tale om, at man gik fra at drikke øl og brændevin til at drikke øl (lidt mindre brændevin) og ryge “den fede”. De voksnes afslappede forhold til brug af alkohol var så at sige en forudsætning for samme afslappethed overfor hash.
Hvis nogen fornemmer en hvis irritation – ikke mindst i indlægget om Tom Behnkes argumenter, så er det korrekt. Jeg synes at han rent håndværksmæssigt gør det godt, men hvorfor hulen er der aldrig nogen journalister der spørger ham hvorfra han ved at en liberalisering især vil gå ud over de “socialt udfordrede”? Hhvor er data der underbygger dette? Eller hvorfor han og de konservative ikke går ind for livstidsdomme for stort set al kriminalitet, når han nu mener at de kriminelle vil vælge at fortsætte deres løbebane uanset at den økonomiske gevinst ved slige aktiviteter formindskes drastisk (den skattefri gevinst ved salg af illegale rusmidler er formentlig over 2 mia. kroner)?
Sansynligvis ligger der ingen faglig eller saglig dokumentation til grund for argumenterne. Det mest sandsynlige er, at de er opfundet til lejligheden, og så længe der ikke spørges ind til disse, kan man fortsætte sin fremturen – der svare nogen lunde til at argumentere for at “hash skal være forbudt, fordi….det er det!”
Den eneste flig af undskyldning vil være, hvis Tom Behnke tager udgangspunkt i FNs kontor for narkotika og kriminalitet. Men hvis det er tilfældet vil jeg anbefale at man læser deres rapporter med større kritisk sans. Kontoret er primært finansieret af USA og Sverige, og har fra start af haft det klare formål at argumentere for fortsat forbud, uanset hvordan – og det gør så. Det der udsendes derfra er ofte groft manipulerende – ofte på grænsen af de direkte løgnagtige. I en af sine seneste rapporter argumenterer man således for en håd linie overfor narkotika ved at sammenligne forbruget i Sverige med gennemsnitsforbruget i EU og konkluderer at den svenske indsats virker. Men læser man den rapport om holdninger til og forbrug af nakortika blandt unge i EU, der henvises til, opdager man hurtigt at den viser noget helt andet end det FNs kontor for narkotika og kriminalitet gerne vil have den til at vise. Nemlig at forbruget afhænger af de unges holdninger, der ikke er afhængig af lovgivningen i det pågældende land.
Og så en opfordring til denne blogs læsere:
Er der nogen der kender til rapporter, undersøgelser og lignende der kan sandsynliggøre at et fortsat forbud mod hash (og også hårdere stoffer) rent faktisk har en gavnlig effekt for de menneskelige og socioøkonomiske omkostninger, så er jeg meget interesseret i disse.
Mon ikke de konservative er lettere skizofrene ?Sundhedsstyrelsen smider fløjlshandskerne i række kampagnefilm, der skal få danskerne til at kvitte smøgerne. Ideen er australsk og ulækker. http://www.markedsforing.dk/artikler/vis/artikel/hvor-er-et-klamt-at-ryge/?tx_dmf_pi1%5Baffiliate%5D=3 Se fire af kampagnefilmene her eller tag en tur med ind i en rygerkrop, hvis du tør:
Hvis man beskæftiger sig med samfundsøkonomiske betragtninger, så bør man vel også overveje hvilken betydning det kan have hvis flere end idag tillægger sig en last som de bliver varigt dummere af.Jeg synes at jeg har oplevet på nært hold at folk der har lagt denne last bag sig for mere end 10 år siden stadig kæmper med diverse karakterbrist og indlæringsvanskeligheder og gang på gang kaster sig over at lære noget som de gerne ville og må opgive det efter nogen tid.Derfor tror jeg at der kan være nogle sekundære konsekvenser som skal med i det samlede billede og som måske taler imod at give stoffet frit.
@Westy: Det er svært at være uenig. Personligt mener jeg sådan set, at ethvert indgreb i borgernes frihed burde begrundes med omhyggelig og utvetydig dokumentation, der sandsynliggjorde, at et indgreb netto måtte forventes at have flere gavnlige end negative konsekvenser. Kunne det krav operationaliseres, tror jeg, at vi ikke ville have haft 95-98 pct. af de regler og den omfordeling, der findes i dag.@2: Jeg har oplevet det samme, når det gælder hash. Altså folk, der klatter en eller flere uddannelser og det meste af en ungdom væk. Og andre folk–herunder nogle jeg kendte godt–hos hvem et stort hashforbrug var en medvirkende faktor til, at de fik forskellige mentale lidelser–f.eks. i et tilfælde en særligt nær bekendt, der fik en hashpsykose, som igen udløste manisk adfærd (hvilket her 20 år efter fremkalder visse farverige minder, men som dengang og i årevis bagefter var ufatteligt hårdt for hende, hendes familie og venner). Men … hvordan kan dén slags tages med i et studie af konsekvenser? I tilfældet med en hashpsykose og deraf udløste mentale lidelser, vil der jo som regel blot være tale om, at en sygdom, der i forvejen ligger latent i personens psyke, bliver udløst, og hvor det måske ellers var sket en uge, et år eller et årti senere (eller aldrig). Min moder var for 35 år siden med til at lave en af de første danske studier om de psykiske problemer i.f.m. hashrygning, og dengang som nu synes konklusionen at være, at der kan være problemer (ligesom ved alkohol), men at mange psykiske lidelser skyldes et komplekst samspil af flere forskellige faktorer.Og indlæringsproblemer? Mit indtryk (fra flere venner, der “kogte” rundt i nogle år i og efter gymnasiet) er, at det nok gik ud over deres karriere, men næppe på nogen måde, der kan beregnes. Deres “indlæringsproblemer” syntes ihvertfald (så vidt jeg kunne bedømme) at forsvinde ganske hurtigt igen, så snart de holdt op med at ryge hash jævnligt, og så var de sekundære konsekvenser i sidste ende måske ikke så meget anderledes end mange andre, der først kommer sent i gang.Bottom-line: Vi skal, moralfilosofisk, begynde et sted, og jeg mener, at der er meget, der taler for, at vi apriori begynder med den antagelse, at mennesker har lov til at bestemme over dem selv, så længe de ikke påfører andre voldsomme og direkte negative eksternaliteter, og at indgreb deri kun kan retfærdiggøres, hvis der er dokumenteret ganske alvorlige, tungtvejende hensyn herfor. Det er mig *meget* svært at se, hvad de tungtvejende hensyn skulle være ved hashrygning.
@PeterJeg kan lignende historier, omend den i min omgangskreds, der var længst tid om at gennemføre sit universitetstudie (25 år) var/er alkoholiker. Jeg tror kodeordet her er misbrug. Og så var der dem der bare ikke tog/gad tage en videregående uddannelse, uden det kan henføres til misbrug. Mine gymnasietid lå i slutningen af 1970erne, og i hvert fald i den omgangkreds jeg havde (og fortsat delvist har) var det almindeligt ud over at drikke alkohol, også at ryge hash mere eller mindre intens. Trods dette har de fleste klaret sig glimrende og er i dag gode samfundsstøtter (der er ikke så få læger i blandt).Jeg tror at det er meget svært at udlede noget som helst af ens egne personlige oplevelser, men jeg stiller mig også temmelig tvivlende overfor diagnosen hashpsykose, som jeg tror et par stykker fra den tid formentlig ville være blevet diagnosticeret med hvis det havde været i dag. I deres tilfælde ville jeg nok mene, at der var noget galt i forvejen.At lave en diagnose på min generation og at tilskrive evt. intellektuelt tab brugen af hash tror jeg er umuligt, om ikke andet så på grund af det store alkoholforbrug den generation havde (og en del desværre fortsat har).Med en datter på 14 år er det jo ikke en problemstilling der for mig kun er knyttet til den tid, men derimod noget ganske aktuelt. Heldigvis har hun endnu ikke udtrykt interesse i hverken at ryge hash eller drikke alkohol – men skulle jeg stå med valget mellem om jeg foretræk hun røg en pibe hash en gang om ugen eller drak hjernen ud med samme interval, er jeg ikke sikker på at jeg ville have det bedre med at hun var stang stiv fredag eller lørdag aften i forhold til at hun var skæv.Heldigvis kan det jo være at hun fravælger begge dele (hun er temmelig optaget af at være sund og ideen med at ens hjerne ikke er fuldt udviklet før man er en gang i 20erne har indtil videre betydet en del for hendes indstilling til både alkohol og hash) – “only time will show” hvorvidt dette holder, men man har jo lov til at håbe.