Politik kan være en underligt mudret affære. Særligt gælder det, at politikere sommetider stemmer helt anderledes end deres vælgere synes at foretrække. Punditokraternes ven Niklas Potrafke (Uni Konstanz) har lige publiceret et nyt og ganske sigende eksempel på dette misforhold. I foråret sendte byrådet i Konstanz et forslag til folkeafstemning omkring byggeriet af et nyt koncerthus. Byggeriet, der er budgetteret til 48 millioner euro, er planlagt på en grund direkte op til Bodensee. På trods af at et flertal bestående af CDU, FDP og nogle grønne byrødder gav projektet et flertal i byrådet – SPD stemte som en samlet blok imod – stemte 66 % imod byggeriet.
Det særlige i eksemplet er, at Potrafke demonstrerer hvordan det i helt særlig grad er socialdemokratiske afstemningszoner, mens borgerlige områder i højere grad stemte for projektet. Det store men er dog, at han kan vise hvordan en ganske stor del af de borgerlige (CDU og FDP) vælgere også stemte imod! Som han konkluderer, ”the voting behavior of political representatives may be decoupled from the preferences of their constituents even in closely knit jurisdictions in which the principal-agent relationship between voters and representatives is usually thought to favor the principals”.
Eksemplet fangede min interesse, da det minder i mistænksom grad om situationen de sidste ni pr i dansk politik. En artikel om emnet fra der Südkurier (på tysk) kan læses her; working paper-versionen (på engelsk) kan downloades her.
Det er fuldstændig u-interessant, og noget mærkeligt tysk noget som ikke vedkommer os. Og denne tysker er vist heller ikke så ferm til at udtrykke sig på engelsk. Angel-sachsisk er netop kendetegnet ved at være en mere avanceret udgave af det gamle, opstyltede, højtidelige og alt-modische tyske*,- jvf. at engelsk er verdens foretrukne forretningssprog; et forretningssprog skal være enkelt.
Det er ustyrligt morsomt at denne tysker forsætter sin snoede tankegang og udtryks-formåen på engelsk også — antydende at han overhovedet ikke har forstået at engelsk netop er til at udtrykke sig kort og koncist på.
—
*) Tysk har 16 forskellige udtryk for to be. Siger det ikke ligesom alt?
P.S: Og hvad vedkommer hvad der farer gennem en tysk professor-hjerne i øvrigt os? Det står stadig uklart
Hvorfra dukker I spøjse personer op, som i øjeblikket rabler om angel-sachsisk kultur og sprog alle vegne? Er det en eller anden kollektiv joke?
Hvorfor gider du overhovedet kommentere på, at en posting er uinteressant? Køb dog en Jumbobog eller se cykelløb. Der er vel ingen, som tvinger dig til at læse Punditokraterne.
Jeg kan ikke se cykelløb (og det var vist dér kæden hoppede af for dig – ligesom hos Sclecht – und das ist natürlich sehr slecht), for min mand og jeg har bevidst fravalgt TV2 – for længe siden nu. Vi gjorde det ved simpelthen at slette TV2 på listen på vores digitale DVB-T modtager, fordi vi sagde til os til hinanden: Hvad godt er der egentlig på den kanal? Intet, absolut intet, udover fordummende neo-konservativ speak, som vi ligeså godt kan finde på punditokraterne.
For nu at vende tilbage til kommentarer til selve indlægget:
Potrafkes paper er interessant, men ift. afkoblingen af vælgere og politikere er det jo værd at bemærke, at man som vælger jo vælger én “pakke”, der dækker over en lang række policypositioner, når man afgiver sin stemme til et parti eller en enkeltkandidat. Her er det jo ikke muligt at for den enkelte vælger at finde et parti eller en kandidat, der 100 % mathcer ens holdninger på alle områder, og man evaluerer så efter de policyområder, man finder mest vigtigst (ideelt set, der er jo også andre grunde til stemmeafgivelse).
Det er jo ikke sikkert at kulturpolitik var det centrale for Konstanz vælgere i 2009, hvorfor det ville være interessant, hvis man kunne finde data for Konstanz vælgeres vurdering af hvilke områder, der var centrale for deres stemmeafgivelse i 2009.
“Hvorfra dukker I spøjse personer op, som i øjeblikket rabler om angel-sachsisk kultur og sprog alle vegne?” – det kræver næppe avanceret tekst-/sproganalyse at konkludere, at vi her ser et ‘alter ego’ for ‘hr. Bisgaard’, der under et festfyrværkeri af pseudonymer (‘Claude Greengrass’, ‘Flemming Overgaard’…) har ‘beriget diverse blogs siden først i indværende årtusind!
Selv ‘Pingenøren’ har han såmænd haft en – omend ultrakort – gæsteoptræden i! 🙂
@Hans-Henrik
– ja, det er noget værre noget med folk, der opererer med underlige dæknavne på forskellige debatfora, ikke? 😛
Det lader også til, at “Karsten Aaby” fra “Pinds planer” er sidste skud på stammen af Peder Bisgaards/Inger-Lise Jakobsens/Claude Greengrass/Flemming Overgaards kinesiske æskesystem af mere eller mindre mærkværdige dæknavne, der skriver absurde indlæg, der alle er skåret over samme læst: Tyskforskrækkelse ifht. angelsachsisk sprog, outreret-paranoide pseudoøkonomiske advarsler og ellers en masse egenskaber, der tillægges folk ud fra lidt lommenumerologi over folks efternavne og fødesteder.
Hvis man er så ringe til tysk, at man er tvunget til at kommunikere på engelsk, er det en ærlig sag, men ikke ligefrem noget at reklamere med. Og måske kunne en behjertet Punditokrat på et tidspunkt overveje, om ikke man skulle tjekke IP-adressen på alle disse underlige indlæg, når det meget snart ikke var sjovt for nogen at høre irrelevante betragtninger om Pinds skilsmisse, TV2s sendesignaler og Bjørnskovs navns oprindelse længere?