Hvor dårligt går det i Danmark?

Vi har flere gange skrevet om, hvor dårligt det går i Sydafrika (ikke godt), Brasilien (virkeligt dårligt) og Venezuela (katastrofalt). Et rimeligt spørgsmål er derfor, hvor dårligt det går i vores eget land? Spørgsmålet er ikke mindst interessant fordi regeringen påstår, at det går tydeligt fremad, som det f.eks. kan ses i Konvergensprogrammet for 2016.

Dagens mål for, hvor godt eller skidt det går i Danmark, er det private forbrug, målt i faster priser og sæsonkorrigeret. Figuren viser privatforbruget i 1000 kroner per person i Danmark hvert kvartal fra 1995 til og med 2015. Spørgsmålet til enhver læser, der ikke er politiker – eller måske er en af landets tre-fire ærlige af slagsen – om man kan se tydelige tegn på, at det går bedre? Finanskrisens impact er klar for enhver, men siden 2009 har privatforbruget fluktueret omkring samme niveau som det havde i 2004-5. Ethvert tilløb til en trend synes at være forårsaget af en vis genopretning af boligforbruget, og ikke resten. Det samme kan ses i de simple tal, hvor privatforbruget inklusive boliger er faldet med 4,5 % siden krisens start, mens faldet eksklusive boliger er 6,5 %.

dårligt i DK

Så hvad er der gået galt i Danmark, som ikke gik galt i f.eks. Sverige? I vores naboland er privatforbruget faktisk steget med omkring 8 % siden krisens start. Som jeg også har skrevet tidligere i bl.a. Børsen er min favoritforklaring Policy Uncertainty. Danske politikere har ikke blot øget reguleringsbyrden, men har også øget den fundamentale risiko, der kommer fra at det private erhvervsliv (og dele af den offentlige sektor) ganske enkelt ikke længere ved, hvad Folketinget kan finde på. Sagt med andre ord har landets politikere valgt at ignorere Regel Nr. 1 for Ordentlig Politik: Statens rolle er først og fremmest at undgå at stå i vejen for borgerne.

7 thoughts on “Hvor dårligt går det i Danmark?

  1. Frede Vestergaard

    Mon ikke den stærke vækst i det svenske privatforbrug hænger sammen med beskæftigelsesfrdraget, som Reinfeldt regeringen indførte og forhøjede i fire tempi, og som akkumuleret lå på 18.000-20.000 sv. kr. afhængig af kommuneskat. Altså ca. 40.000 kroner for et ægtepar. Det turde have haft en stor effekt på privatforbruget – og i øvrigt også ejendoimspriserne.
    Frede Vestergaard

    Svar
    1. Christian Bjørnskov

      Det kan sagtens have noget at gøre med det. Men det er vel værd at bemærke, at recovery i Storbritannien også har været langt stærkere end vores. De har så vidt jeg ved ikke ændret fradragsregler eller andet. Måske er det farvet af min almindelige holdning, men min fornemmelse er klart, at hovedforklaringen har været graden som Folketinget via både konkret regulering og den policy uncertainty de har skabt, har stået i vejen for en privat recovery i Danmark. Man skal f.eks. huske, hvordan praktisk taget hele den danske debat har handlet om statens finansielle situation – at undgå for store underskud uden at skære i budgettet – og ikke den private sektors helbred udover dens rolle som skatteko.

      Svar
    1. Christian Bjørnskov

      Måske ikke på graferne, men problemet er, at de er totalt forbrug. Og det totale forbrug vokser ikke hurtigere end befolkningens størrelse. Så privatforbruget_per_person_står stille.

      Svar
        1. Christian Bjørnskov

          Den er lavet på basis af tal fra Danmarks Statistik. Det er privat forbrug per indbygger i konstante priser.

          Svar
  2. Pingback: Liberalisering og recovery | Punditokraterne

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.