Demokrati og udvikling

Et af de mest omdiskuterede spørgsmål i samfundsvidenskaberne de senere år er, om demokrati er forbundet med bedre økonomisk udvikling. En skole, der i det store og hele er anført af Daron Acemoglu fra MIT, fastholder at demokrati skaber udvikling. Holdets seneste studie kan læses her med en mere populær version her. Fra en anden kant har Ricardo Hausman med flere argumenteret for, at demokratisering giver sig udtryk i såkaldte vækstaccelerationer. Begge dele af argumentet er dog imødegået af andre studier. Flere har peget på, at Hausmans oprindelige studie (med Pritchett og Rodrik) er drevet af kodningsfejl, og at hvis man retter disse fejl, er vækstaccelerationerne tydeligt drevet af økonomisk reformer (læs f.eks. her og her). Acemoglu-studiet er også modsagt af anden ny forskning, hvor Pozuelo, Slipowitz og Vuletin – en gruppe yngre økonomer – finder at demokratisering ikke har nogen systematisk virkning (her og her).

Hvad skal man nu tro? En af mulighederne er at se nærmere på demokrati og politiske institutioner. I nyt arbejde, som Martin Rode fra Universidad de Navarra og jeg er i gang med sammen med vores meget kompetente forskningsmedhjælp Greta Piktozyte, udvider vi eksisterende mål for demokrati. En særlig feature ved databasen (som er tilgængelig for interesserede i en slags beta-version) er, at vi også inkluderer lande, der ikke er uafhængige. Vi har således Jamaica med som demokrati siden 1942, selvom landet først blev uafhængigt fra Storbritannien i 1962. En række lande og territorier som Bermuda og the Northern Mariana Islands er også omfattet af databasen selvom de stadig formelt er kolonier. En af grundene er, at de ekstra lande gør det langt nemmere at svare på en række spørgsmål.

Mens vi på ingen måde vil kalde det konkret evidens, kan man faktisk se et klart billede af situationen i figuren nedenfor. Figuren illustrerer sammenhængen mellem demokrati (året et land bliver demokratisk) og udvikling (logaritmen til PPP BNP per indbygger) på tværs af 34 små lande (under en million indbyggere). Et af problemerne med at vurdere, om demokrati skaber udvikling eller ej, er at effekten kunne gå den anden vej: Rigere lande er mere tilbøjelige til at blive demokratiske. Hvis demokrati skaber udvikling, burde man derfor se et billede, hvor et land er rigere, jo længere tid det har været demokratisk. X-aksen på billedet er derfor det år, landet fik demokrati (med selvstyre). Men det er ikke det billede, der viser sig.

På tværs af de sorte prikker – de lande, der nu er uafhængige – er der en klar sammenhæng (en korrelation på -0,45). Men på tværs af lande, der er fuldt selvstyrende og demokratiske, men ikke uafhængige, er der ingen sammenhæng (korrelation 0,08). Tværtimod indikerer figuren, at når et land er uafhængigt, er de fattigere lande dem, der senere indfører demokrati. Og den viser endda det noget politisk ukorrekte resultat, at uafhængighed ikke umiddelbart ser ud til at være økonomisk gavnlig. Mange derude har givetvis en række indvendinger, men pointen er blot denne: Det simple billede er ikke logisk konsistent med argumentet om, at demokrati gør en rigere. Demokrati har mange andre egenskaber, men der er ingen grund til at tro, at alt godt kommer til dem, der vælger deres politikere.

7 thoughts on “Demokrati og udvikling

  1. Ramon Harud

    Hej Christian. Altid interessant at kigge på data. Er det muligt at linke til databasen? Måske har jeg overset det.

    Svar
    1. Christian Bjørnskov

      Vi arbejder stadig på nogle små detaljer, så vi har ikke lagt datasættet online endnu. Men du kan selvfølgelig få den nuværende version hvis du sender mig en mail.

      Svar
  2. Ramon Harud

    Det er pænt af dig. Jeg vil lade jer arbejde videre i fred.

    Det kunne godt se ud som om, at mange af (de sorte) datapunkter falder i to-tre distinkte grupper i plottet. Min nysgerrighed gik dels på, om der er tale om to egentlige demokrateringsbølger, og dels hvilke andre forhold der adskiller landene; beliggenhed, kultur, nyere histore og så videre.

    Så vidt jeg kan se, består gruppen af senere demokratiserede lande med meget lav udvikling udelukkende af mindre øriger i Stillehavet, mens de lande, der blev demokratiseret omkring 1950, overvejende er carribiske (igen de sorte punkter). Så der må være væsentlige forskelle i kulturer og forudsætninger for såvel velstand som demokrati. For eksempel er grundlaget for turisme nok bedre i Carribien end i Oceanien. I har sikkert øje for den problematik, men det må da gøre det til et ret vanskeligt studie?

    Kigger I også på den tidslige udvikling af “Udvikling” før og efter demokratisering for de enkelte lande?

    Svar
    1. Ramon Harud

      Jeg burde selvfølgelig følge dine links, Christian. Kan se, at det med den tidslige udvikling er en del af Acemoglus studier.

      Svar
    2. Christian Bjørnskov Forfatter

      Du har helt ret i, at det kan gøre det til et temmeligt svært studie. På den anden side har vi fordelen af, at vi kan observere ret ens lande, hvor nogen bliver uafhængige og andre ikke – St. Kitts and Nevis valgte uafhængighed, mens Anguilla ikke gjorde. Teknisk får vi langt bedre muligheder for at matche med de nye data.
      Mht. de sorte prikker skyldes det basalt set, at jeg kun har taget lande med under en milion indbyggere med i grafen. ‘Hullerne’ i grafen ville blive nogenlunde fyldt af lande, der er lidt større.

      Svar
  3. Pingback: Valg og demokrati i verden | Punditokraterne

Leave a Reply to Christian BjørnskovCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.