Historiske forhold: Thomas Jefferson og slaverne

Mange liberale (herunder jeg selv) har Thomas Jefferson – manden, der forfattede de berømte ord ”all men are created equal” – som en af vore absolutte historiske yndlinge.

Jefferson lagde bl.a. med de berømte ord fra uafhængighedserklæringen om lige naturlige rettigheder grundstenene til at slaveriet i USA blev afskaffet. Men paradoksalt nok var Jefferson selv slaveejer gennem hele livet, og det paradoks har ofte fået nutidige til at kritisere ham for at sige ét, men gøre noget andet. Har de en god pointe?

Nej. Og hvis du vil forstå hvorfor, kan jeg varmt anbefale afsnit 229 af det i øvrigt fremragende podcast, ”Words and Numbers”. I afsnittet taler værterne med historiker Rob McDonald om Jefferson.

Meget kort fortalt fortæller Rob McDonald, at det reelt set ikke var muligt for Thomas Jefferson at frigive de slaver, som han havde arvet, fordi det i Virginia var ulovligt at frigive slaver. Jefferson fremsatte faktisk lovforslag, som skulle gøre det muligt at frigive slaverne, men det blev nedstemt.

Senere i Jeffersons liv blev det muligt at frigive slaverne, men kun hvis man ikke havde gæld, hvilket Jefferson havde meget af. En stor del havde Jefferson arvet, men han havde også en livsstil, der ikke ligefrem gjorde gælden mindre. Samtidig kørte hans landsted, Monticello, relativt dårligt i de mange år, Jefferson opholdt sig i udlandet – herunder Frankrig – i USA’s tjeneste.

Var der intet, Jefferson kunne gøre? Jo, han kunne have levet mere asketisk, købt færre bøger, mindre vin og været mindre i udlandet, så han – måske – kunne have afbetalt sin gæld og befriet slaverne. Han skulle med andre ord ikke have været Thomas Jefferson.

Om det samlet set havde gjort verden til et bedre sted, må I selv vurdere.

2 thoughts on “Historiske forhold: Thomas Jefferson og slaverne

  1. Jens Frederik Hansen

    Det virker systematisk, at hvis man belånt sine økonomiske aktiver, så kan man ikke formindske formuemassen ved at give aktiver væk. Sådan er det også idag i dansk ret. Gaver givet af insolvente personer kan omstødes i konkurs, og formindsker man med forsæt sin formuemasse, så risikerer man en straffedom for skyldnersvig.
    At reglerne er systematiske ændrer ikke ved den grundlæggende præmis, at ejerskab til andre mennesker er absurd.

    Svar
    1. Jonas Herby

      Mange tak for kommentaren, Jens Frederik.

      Jeg var ved at skrive noget om det, men blev usikker på, hvordan reglerne er i dag. Og så udelod jeg det. Men nu er pointen udlagt for læserne.

      Og helt enig i, at der er forskel på mennesker og ting

      Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.