To anekdoter om nedlukninger

Anekdoter er blevet brugt flittigt i debatten om effekten af nedlukninger. ”Hvad med Sverige?” er det spørgsmål, jeg har hørt oftest gennem de seneste 22 måneder, og det har da også været belejligt for fortalerne for nedlukning at kunne pege mod Sverige i denne henseende (sjovt nok peger de aldrig mod Norge, som med nedlukninger a’la Danmarks havde ca. 1/3 så mange døde under de første to bølger – altså omtrent samme relative forskel som mellem Danmark og Sverige).

Jeg har tidligere set på anekdoter i forbindelse med nedlukningen af kommunerne. I dag skal vi se på to nye anekdoter. Sverige mod Tyskland og Slovakiet mod Slovenien.

Nedenstående figur viser de daglige COVID-19-dødstal i vinteren 20/21. Panel A til venstre viser, at Sverige og Tyskland havde nærmest præcis samme udvikling, på trods af at Tyskland lukkede relativt hårdt ned i forhold til Sverige (bl.a. lukkede man – som i Danmark – skolerne i Tyskland, mens de har været åbne i Sverige under hele pandemien).

Panel B til højre viser daglige dødsfald i Slovakiet og Slovenien, som indførte hårde nedlukninger henholdsvis 23. og 20. oktober. Alligevel fortsatte dødstallene med at stige. Slovenien oplevede en klassisk bølge, men de daglige dødsfald toppede først 6½ uge efter nedlukningen, selvom der kun går 3-4 uger fra man smittes til man dør. Og i Slovakiet faldt dødstallene ikke for alvor, før man kom hen midt i april – altså ca. et halvt år efter nedlukningen (der var nogle ændringer i nedlukningen undervejs, men ”stringency index” (der måler graden af nedlukning) faldt først for alvor midt i maj).

Comment: Daily deaths are shown as seven days average. Lockdown dates in Slovakia and Slovenia are illustrated with vertical lines. Between sep 1, 2020, and April 30, 2021, the cumulative COVID-19 mortality per million was 824 in Sweden, 878 in Germany, 2,134 in Slovakia, and 1,980 in Slovenia.
Source: Our World in Data and Folkhälsomyndigheten.

Konklusionen er, at anekdoter kan bruges til at vise hvad som helst. Og at man derfor bør basere sig på forskning og – endnu bedre – reviews og meta-analyser, der kondenserer den eksisterende forskning, når man udtaler som effekten af nedlukninger. Mere om dette meget snart.

3 thoughts on “To anekdoter om nedlukninger

  1. Kurt Dejgaard

    Meta-analyser er ikke nogen hellig gral:
    At lave gennemsnit over et indhold af uendeligt mange variable (da ikke to lande nogensinde har angrebet det på præcis samme tid, med præcis de samme remedier, under præcis det samme smittetryk af præcis den samme fordeling af covid-varianter og med præcis det samme klima) vil, når alt er blendet (“gennem-snittet”) til en grå grødet masse, med noget nær statsgaranti blot føre til en konklusion at intet virker ret meget.

    Men how… Nåeh, ja… Det var jo den konklusion man gerne ville nå, ikke sandt?

    Svar
    1. Kurt Dejgaard

      Og det vil så iøvrigt være den forkerte konklusion på meta-analysen. Den egentlige konklusion af meta-analysen skulle retteligt være at meta-analysen ikke kan konkludere noget på det den forsøger sig med, fordi der netop er for mange ikke-kontrolable parametre i spil.

      Svar
      1. Jonas Herby Forfatter

        Jeps, det ville være konklusionen. Og kritikken kan man jo henføre på alt. Man kan ikke konkludere, at Red Bull IKKE kan kurerer kræft, for who knows – det kan da godt være, at det kan ske under de HELT rigtige omstændigheder…

        Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.